Så fik jeg endelig svar på hvordan det går med min farmor. Hendes kræft har heldigvis ikke spredt sig - så langt, så godt. Til gengæld har hun fået en infektion i det store operationssår hvilket hun jo nok kunne have undværet.

Jeg har fået en scanning af den lille hvor vi fandt ud af at den var større end forventet. Det er en hurtigt spirende lille unge. omtrent 2 uger og 4 dage hurtigere end forventet. Men det skulle kun være et sundshedstegn. Jeg føler mig dog ikke så sund. Det er utroligt at man kan føle sig så syg uden reelt at være det. Kvalme, opkast, kvalme. Jeg spekulerer meget på hvordan jeg kommer igennem julen hos svigermekanikken. De er sikkert meget søde og forstående, men... når alle andre render og forbereder juleaften og jeg ligger og klamrer mig til en brækspand, så vil jeg jo nok føle mig noget overflødig.
I det mindste har alle vi har fortalt nyheden til taget det som om vi lige har foræret dem verdens næste vidunder. Skønne familiemedlemmer og venner. Selv nytår er blevet reddet efter at vi var meget sent ude. Jeg fandt lige ud af (i går) at bedsteveninden ikke havde planer, så det fik vi da lavet. Bare super. Der er ikke nogen jeg hellere ville fejre nytår med. :)