A og M, to piger i lektiecaféen. Denne gang er det tyrkisk. M underholdte engang noget så kosteligt, da jeg nævnte Kemal Atatürk. Alle tyrkere kan lide ham, han er ikonisk, men hun synes altså, at det er lidt anstrengende at skulle stå og gøre honnør i halvanden time på landsfaderens fødselsdag. Hun kan lide at få os til at grine.
Online-ulve, jeg plejer at true dem med at synge Nenas "99 Luftballons", når pigerne bliver for distræte. Skal jeg have deres opmærksomhed, så kan jeg lige så godt få lidt sjov ud af det - et grin vækker til live. Jeg er bare ikke altid pædagogisk korrekt.
A er dødsforagtende, men hun bliver også mandsopdækket af sine forældre, som er begyndt at komme med på biblioteket. Hun nyder vist den ro, som forældrenes tilstedeværelse legitimerer. Altså gik vi direkte på Onkel Danny og hans sidste tur gennem København. Det er sg* skrappe sager at stifte bekendskab med for første gang i en alder af 13. Til gengæld blev det Natasja i forgårs: "I Danmark er jeg født". A, "griv" headsettet, vi skal groove til lidt reggae-rytmer! Sudan, Danmark og Jamaica. Surfing på nettet efter informationer. Natasja, jockey. Død i trafikuheld. Bopæl på Bryggen i hele sit liv. At sangen i øvrigt er stjålet fra den danske højskolesang - H.C. Andersen - m.m.
Jeg må hellere finde Tarkan med Şikidim næste gang. Snakke om beilik. At det er ordet for et tyrkisk emirat på kanten til den kristne verden i Det Osmaniske Rige. Det første eller den første beilik blev grundlagt af Osman 1. i slutningen af 1200-tallet. Så har jeg lært, at tyrkiske kvinder fik almindelige borgerrettigheder, som muligheden for at blive skilt og lige adgang til uddannelse, i 1926. Stemmeretten kom ikke før 1934. Lidt af gangen. Det Byzantinske Rige venter i baggrunden, selv om det kommer før det Osmaniske.
Jeg ved, at nogle af pigernes forældre kommer fra Tyrkiet vest for Bosporusstrædet. Altså ikke Anatolien - Landet, hvor solen står op. Om de selv kender det navn, som grækerne gav deres land? Vældig spændende! En stroppetur gennem vidensland, og jeg får selv røven en smule på komedie, når jeg skal fortælle dem om solsystemet, Kopernikus, og renæssancen.
Jeg læser med de tyrkiske piger og beder dem gentage efter mig, fordi deres øjne sejler blankt ud i ansigtets evighed efter kl. 16, hvor lektiecaféen begynder: VINKELSUMMEN PÅ EN TREKANT ER 180 GRADER. I skal ikke tænke, I skal bare gentage efter mig: VINKELSUMMEN PÅ EN TREKANT ER 180 GRADER. ;D Imens terper somaliske A det periodiske system med vietnamesiske D. Pigerne griner, da de endelig kan huske vinkelsummen, og jeg i begejstring hæver armene i vejret med et HALLELUJA.
Du har altså hul under armene.
Ja piger, jeg ved det godt, men jeg går altså med min ægte Nørgaard, indtil den selv glider af min krop. Jeg har, online-ulve, en tendens til at ligne en lazarone, når jeg kommer direkte fra mit arbejde museet, for det er aldrig til at vide, om chefen sender mig på støvsugning i kælderen eller lignende.
Nå, jeg må hellere hilse dem med et "merhaba" næste gang. Efter vinterferien. Måske de ikke siger hej på den måde, men jeg kan altid prøve og så blive rettet på, hvis det er forkert.
En kopernikansk vending, hvor den tyrkiske halvmåne sammen med sin stjerne indtager centrum i solsystemet for en stund, og jeg lærer en masse. Hvem siger, at man ikke kan lave lejlighedsvist om på sit solsystem? Jeg er blevet en planet, der drejer i periferien, og det kilder i maven. Det er velsagtens ikke til at huske på alle de ting, men så har jeg i det mindste været underholdt.
Inger Støjberg larmer rundt på scenen, og det kan jeg ikke gøre så meget ved, men jeg foretrækker altså stadig at bruge min ytringsfrihed usarkastisk, selv om det er totalt uhørt i disse dage. Alle vil op på det høje C, mens jeg drømmer om elefanter, der sender infralyde og samler de spredte grupper, som har op til 10 kilometer mellem sig.
Det handler ikke om at blære sig og vinde en quiz, det handler om at vende sig 180 grader og rive masken at den person som jagter dig. Se hvem det er. Det er alligevel snart fastelavn og tid til maskefald, ikk'?!
De fleste vil være prinsesser og aktionhelte. Jeg var selv en zebra, og min søster var Ole Lukøje. Men man kan være Kirtimukha og spy ild, inden man æder sig selv. En gaucho fra pampassen. En tupilak som kommer krybende over isen efter en stakkels kalak (det kunne være udklædning for drengene). Ok, en spansk infanta kommer i nærheden af det traditionelle prinsesseri, men så måske alligevel med mere temperament. Arakne ville også være lidt mindre oplagt prinsesseri (gys, siger jeg, eller måske det er klassisk Halloween).
Ved godt, at jeg er forfærdelig, men det er da lidt at google til kaffen - en kafferejse. Kom op i google-flyveren og tag af sted. Det er sjovt, jeg lover :O)
Er det ikke Outlandish, som synger Liva Weels "Man binder os på mund og hånd"? Find den og spil den på compen til dagens nadver. I Faderens, Sønnens og Den Helligånds navn. Vi afslutter med Ha Tikvah i dansk fortolkning: Jeg veeeed eeeen stjerne, et eeeeveeeentyr med dage og nætter og tuuuusiiiinde by'r...
Kom så online-ulve, slå det nu op, vær nysgerrig, ikk'. Og stå imod et kommende folketingsvalg.