Vær hilset.

Sidder lige og er enormt stolt af mig selv.
Det er endelig lykkedes mig (stik imod egen forventning) at afslutte den gyserroman, som jeg startede på for ... 5 år siden.

Det lyder nok fuldstændigt tåbeligt, men lige nu sidder jeg bare med den der følelse, som man har efter veloverstået arbejde. For det HAR været arbejde.

Aldrig har jeg oplevet en tekst, der var så svær at skrive. Jeg plejer ellers at holde mig til den slags historier, der starter et eller andet sted og så fortæller sig selv, så jeg bare skal skrive den ned.
Ikke denne her.
Måske fordi der pludselig var et krav om spændingskurver og hvad har vi. I hvert fald har den været teknisk svær at skrive og med jer, ærede dagbogslæsere, som mine vidner, vil jeg hermed proklamere, at jeg ALDRIG igen kaster mig ud i noget lignende.
Ikke, at jeg ikke vil prøve gys igen, men så tror jeg, at jeg vil søge en simplere historie.

Nu er der så bare tilbage at afvente dommen fra mit højtrespekterede dommerpanel. Så skal den lige gennemlæses og redigeres og indenfor et års tid forventer jeg så at være millionær. c",)

Nå, jeg tror, at jorden kalder.
Næh, det var bare min seng. Chancen, for at jeg hører den, er nok også større end chancen for, at jeg skulle opnå jordforbindelse lige nu.

En yderst venlig og lettere beruset (men alkoholfri) hilsen fra
Eddie