Det stikker af for mig for tiden.
Jeg kæmper med overspisning (også kaldet trøstespisning)

Mange tænker at spiseforstyrrelse kun handler om at tabe sig og spise så lidt som muligt, for mig er spiseforstyrrelsen at jeg overkompenserer på følelser ved at spise.

Som jeg skrev i det sidste / første dagbogsindlæg har mit sidste halve år været helt vanvittigt.
Fra toppen af følelser som peakede ved mit nylige bryllup til depressionens og stress' mørke ved at blive stressygemeldt fra arbejdet.

Jeg har skrevet en lille tekst omkring overspisning:

Stop dig selv!
Jeg prøver!
Chokolade og kage
Spis mere grønt og husk at drikke vand!
Jeg gør hvad jeg kan!
Mere kage og slik
Tag dig sammen!
Det er ikke let!
Hvorfor kan du ikke bare stoppe!
FORDI!

Hvor andre mennesker græder,
er kage min gråd.
Hvor andre mennesker skriger,
er slik mit råb.
Hvor andre mennesker går til terapi,
er snacks min redning.
Jeg vil - jeg giver ikke op!
Men lige nu føles det ikke let!
Jeg kæmper - jeg giver ikke slip på håbet!
I morgen er der endnu en dag.