Pludselig blev verden stille.
Det er sådan noget, den gør i øjeblikket. Skifter imellem larm og stilhed. Trængsel og tomhed.
En spændingskurve så perfekt, at jeg røres til tårer. Eller også har jeg fået høfeber.

Med et citat fra den uforlignelige Mr. Alice Cooper:
"I´m running up a down-escalator
I´m going nowhere fast."

Måske jeg skulle blive natradio-vært?
Tror sgu, at jeg har talent for det.