I dag er jeg eftertænksom. Tror jeg nok. c",)
Havde en samtale om livet, universet og alt det der med en potentiel ven her til morgen. Han er et spændende menneske der altid lyser op på min dag, og det gjorde han da også i dag. Typen der kan sige mere på halvanden time end hovedparten af min IRL-omgangskreds kan på halvandet år. Hovedsageligt fordi han skelner imellem at snakke (at lukke ord ud for at høre sin egen stemme og derved få bekræftet sin eksistens) og at tale (at lukke ord ud for at formidle et budskab, og i forventning om at blive lyttet til), og vi taler så.

På samme tid enormt befriende og en lille smule skræmmende fordi man på mindre end fem minutter kan komme fra "Vil du ha´ en kop kaffe?" til "Har du nogensinde prøvet at standse op i Bilka, bare i 30 sekunder, og se ud over folk? Jeg tør vædde på, at mindst 90 % af dem ikke aner hvad de laver der."
Og ja! Det HAR jeg prøvet, og jeg nåede frem til samme konklusion, men det er den slags tanker som jeg enten holder for mig selv, eller vender med specielt udvalgte når jeg føler mig fremmedgjort og desperat. Det er i hvert fald ikke et emne, jeg tidligere har vendt klokken kvart over otte om morgenen (uden at have været på druk hele natten).

Nå ...
Den slags samtaler er jo som regel mere spændende at deltage i end at høre om, så jeg skal undlade at referere den (yderligere). Samtalen gav mig dog stof til mange timers eftertanke (jeg er ikke færdig endnu) hvilket jo egentlig siger ret meget om hvor understimuleret jeg er til dagligt.
Dvs man kan jo næsten altid finde nogen at tale med herinde, men det ER trods alt meget rart også at have en omgangskreds uden for cyberspace, og der synes jeg godt nok at der er liiidt for meget snak og lidt for lidt tale.
Gad vide, om det skyldes angst for at blotte sig ansigt til ansigt, eller om det er 90/10 % fordelingen der spiller ind?