Så står hele mit køkken i min stue. Og.. det er der ikke særlig meget plads til - vil jeg gerne påpege!

Tror jeg pådrog mig en mindre rygskade, da komfuret skulle rykkkes fra køkken til stue!
Heldigvis var Benjamin her for at hjælpe - så det hele lykkedes til sidst.

Dog skulle vi løbe ind i små problemer.
Som fx da Benjamin netop står og fortæller sliprige detaljer om ham og hans kæreste - og jeg pludselig afbryder ham med et: "Shyyyy...Hvad er det for en lyd? Og hvad er det for en...stank?!"
"Mener du den der lugt af hundemand?"
(??? - Hundemad???! Huh?)

Jeg går ind i stuen hvor den væsende lyd bliver højere, sammen med stanken der gjorde helt ondt i både næse og mund.
Spejder omkring i stuen - og får øje på at den nedereste flyttekasse (med 5 oven på!) er drivnede våd i bunden!

FUCK! Pludselig kan jeg genkende både lugt OG lyd.
"Skynd dig at lave gennemtræk!" - råber jeg til Benjamin, mens jeg med hånden dækkende for både mund og næse - forsøger at få flyttekassen fri.

Han kommer løbende, og hostede og hakkende får vi flyttekassen ud og op - og ud ryger en røgsky af dræbende, ildelugtende, sikkert ret sundheds farlig!: insektspray!
Trykket fra de andre flyttekasser havde fået flasken sat i spænd - og den havde så stået og sprayet nede i kassen til den var stort set tom!

Det var UMULIGT at være i lejligheden efter det.
Sidste gang Benjamin og jeg havde et uheld med den spray - knækkede han sig næsten ud over min altan fordi den er så styg.

Vi tog ud og spiste, mens vi ventede på den friske luft skullen forbedre skaden.
Da vi 1½ time senere kom tilbage - hang den der stadig!

"I det mindste ka du nu være sikker på at der ikke er nogle fluer i din lejlighed" - forsøgte Benjamin optimistisk.I samme øjeblik fløj en bananflue provokerende forbi ham.
"De har vendet sig til det...Nu er det som ecstasy for dem" - sagde han, og jeg gav ham ret: "Ja.. Nu tænker de kun "lad os knalde noget mer´- så vi kan blive nogle fler´.."

Men seriøst? Hvordan slipper man AF med de lede fluer? Har prøvet ALT - men der gemmer sig altid en et eller andet sted, og næste dag er der 10.000!
Jeg har ikke noget de kan leve af!
Jeg har ingen blomster, ingen mad, ingen noget-som-helst de små svin holder af..

Måske det hjælper med nyt køkken...

Det var i øvrigt ret underholdene til den fodboldaften i går.
Jeg fortryder aldrig jeg tager med til de aftener - heller ikke selvom fodbold egentlig er lidt ligegyldigt for mig.

Men der sker altså noget med fyre til sådan noget.
Især når man er eneste pige. For de ligger slet ikke mærke til man er der.
Det eneste der tæller er fodbold,øl & de andre fyre. Og det er så SJOVT at være vidne til!

Da jeg kom var der kun Oliver & David.
Da første mål er scoret (af de forkerte) - ankommer en Søren jeg ikke havde mødt for.
TOTAL pædago type. Rødt hår og briller - og sindsyg kedelig.
Og så gad han iøvrigt ikke se fodbold.
Det gider jeg godt, når jeg nu alligevel er der. Og man skal i hvert fald ikke forstyrre den kære David imens - for han er virkelig tændt på at se hvert et græsstå på banen.
Men Søren.. han manglede i den grad situations fornemmelse...

S: Nå... Hvor kender du så Oliver fra?
R: Ham har jeg kendt siden jeg var 15..(til David;) Ej - hvorfor skifter de ham ud NU? Og hvor latterligt de buer! Dumme jyder! Det gør man sgu da ikke!
S: Jamen, HVOR fra? Har I gået i skole sammen?
R: Det er en ret lang historie..
S: Okay.. jeg har tid nok..
R:Jeg havde en kæreste, der kendte en der hedder Mika - som kendte Oliver...
S: Nå okay...
(Venter på jeg stiller ham samme spørgsmål - men det har jeg ikke tænkt mig, da jeg ser fodbold og forresten også er lige glad. Efter 3 sekunders stilhed - beslutter Søren sig dog alligevel for at han bare selv vil fortælle mig det...)
S: Nå men JEG kender Oliver fra..bla bla bla bla...

Ej - måske også lidt ondt at være så kællinge agtig. Han var jo bare venlig. Han havde bare et eller andet enormt irriterende over sig. Fortalte hele tiden nogle underlige ting. Fx da jeg sagde jeg hadede at stå på ski - snakkede han i 30 minutter om hvor FEDT langran var. (Jeg syntes IKKE det er fedt. Heller ikke selvom du snakker om det i 100 år)

Han fangede kun min opmærksomhed en´gang - da han havde spurgt sig frem og fundet ud af at jeg skrev - og sagde: "Jeg er i familie med hende der har skrevet "Den lukkede bog"

Yes - endelig et spændende emne! Bortset fra Søren dræbte det fuldstændig hver gang det kørte.
Desuden begyndte han at rykke tættere og tættere på i sofa´en - og jeg fik den gode ide at sætte mig over til David...:-) (Hej hej Søren sørgelig!)

Pludselig kom der 3 andre fyre på besøg - og DE var også total fodbolds intereserrede.
Og tog ikke videre notits af min tilstedeværelse.
Sjovt at iagtage som den ignorede pige tilskuer - hvor ivrige de var, og hvilke underlige samtaler sådan nogle fyre har (!!)

Da kampen var slut, var det som om alle 6 fyre pludselig opdagde at den nu stod på druk & musik - og der kun var en´pige at vælge imellem! MIG!

Det var vildt hyggeligt, og de 3 nyankomne havde så mange griner historie - som jeg skreg af grin over.
Især deres måde at fortælle dem på - var så sjovt.
Søren sad nu helt stille på sin plads i sofaen, og pillede ved en ølediket.

"Nå, men du skal da med i byen ik?" spurgte den ene.
"Nej - desværre. Har et lejlighedprojekt i morgen.
En anden sprang ind: "Ejj, kom nu. Du behøver jo ikke tage hjem klokken 5 i morgen tidlig.."
"Jeg får virkelig ikke lavet noget med tømmermænd - så jeg går lige om lidt..."
"Du kan godt lige drikke en´øl mere inden..(Han åbner en´og rækker mig den)
"Her.. så kan du jo også lige genoverveje om du skal med i byen.."

"Hvordan går det med din jail-house-guy?, spurgte David, mens alle lavede fællesskål.
Og pludselig var der helt stille i lokalet - og alle stirrede bare på mig.
Syntes faktiks det var vildt akavet - at de nu alle sad nysgerrige og lyttede.
Inden jeg nåede at svare - blandede kække Oliver sig (HADER ham når han er i show off humør, og forsøger at more sig på andres bekostning! Det er han ALTID foran andre fyre, men kunne aldrig finde på det, hvis vi kun havde været ham og jeg.)
"Ja, hvad er det for noget jeg hører Rikke?! Hvad er det NU du har gang i?"
(NU - sagt som I: For du har jo altid gang i et eller andet helt vildt langt ude, som bare er håbløst latterligt!)

Blev halv sur, men ville ikke lave "jeg-er-hysterisk-kælling-scene" i det forum jeg befandt mig i. Så sagde via smil-og med særligt blik i øjnene til David : Det er bare sidste gang jeg fortæller noget som helst til dig! Du siger det altid videre til Oliver! Det er jo ikke for sjov, jeg kun fortællere tingene til dig..."

David så helt forvirret ud - og sagde undskyldende: "Jeg vidste ikke det var en hemmelighed..."

De andre fyre var heldigvis begyndt at snakke imbyrdes igen (minus Søren),så jeg slap uden om flere jail-house-spørgsmål.

Da den øl ,det aldrig var meningen jeg skulle have drukket, var tom - rejste jeg mig for at sige farvel.
I samme sekund griber David min taske - og stikker af med den.
"Se - du kan ikke komme hjem, for din taske er blevet stjålet" - forsøgte den glade ølgiver.
"Prøv at hør, jeg bliver NØDT til at gå nu.. Den sidste bus kører lige om lidt!"

David aflevere tasken - og giver mig et knus og et kys på kinden.
"Okay, men hyggeligt du kom! Godt at se dig igen!"
Oliver blinker med det ene øjne - og siger: Du kan i det mindste godt lige vise noget maveskind inden du går.."

(Ej okay - tag jer sammen nu, måske!)

"NEJ - DET kan jeg i hvert fald ikke, gav jeg lidt halv irriteret igen - og gik mod døren.
Er lige nået derover, da jeg ser Oliver stå med en stak billeder i hånden.
"Nåå, men hvis du ikke vil vise lidt mave - har jeg nogle helt andre billeder der sikkert også er mere interesandte for alle her.."

ÅH FUCK NEJ!
De der billeder , vidste jeg var af mig - delvis nøgen.
Oliver skulle engang bruge et billede af en stort set nøgen pige - der holdt en studenter hue foran de ting der ikke måtte ses. Det skulle på forsiden af et blad han kørte engang, og jeg syntes ideen lød meget sjov.
Knap så sjovt var det at fremmede fyre nu muligvis skulle se billederne ..
Især fordi jeg syntes resultatet var blevet SKOD dårligt!

"Okay okay - se her: Mave!" skreg jeg, og skynde mig at lade dem se den latterlige mave.
Oliver var flad af grin - og sagde: "Jeg havde sgu da aldrig vist dem frem, din tosse. Hvor respektløs tror du jeg er? Men tænkte du måske ville have både billeder og negativer med hjem?"

Jo tak! Og tror også jeg og min mave går nu!

Rev billederne i 1000 stykker på vej hjem, og kylede dem i offentlig skraldespand. Aldrig mere stille op på den måde, for at hjælpe en ven.

Mens jeg venter på bussen, kommer der en besked fra David;

"Hej Rikke. Jeg er ked af hvis jeg har sagt noget til Olier du ikke ville have han skulle vide.. Men jeg prøver ellers at filtere ud fra egen opfattelse hvad der kan siges videre og ikke siges videre. Super hyggeligt at se dig i aften."

Cool. Ting sagt med særlig blik i øjnene og smil virkede som det skulle...
Sgu da fedt at vide jeg godt kan tale klart - uden at behøve være hidsig..

Da jeg kom hjem, sad jeg på nettet det meste af natten.
Ved 4- tiden ringer min telefon - og på displayet står: Belastende Brian!

Huh?
Min underbo!
Hvorfor er det lige, han ringer til mig klokken 4 om natten?!
Hvorfor er det lige, han overhovedet ringer?!


R: "Hallo.."
B: "Det er Brian..."
R: "Øhm.. Hej.."
B: " Rikke, du må virkelig undskylde hvis jeg har gjort dig ked af det.."

(KED AF DET?!! Øhm.. ! Måske er det ikke lige ked-af-det jeg er...)

R: " Du har bare gjort mig vred.. Med din musik og shit..."
B: "Jeg lagde godt mærke til hvordan du ignorede mig til genralforsamlingen....Jamen... du kan da bare komme og bede mig skrue ned.. så skruer jeg da selvfølgelig ned..Jeg elsker musik, og kan godt lide at hører det rigtig højt"
R: "Det kan da ikke være rigtig jeg skal vade ned af de trapper hver dag for at bede dig skure ned?! Du må da selv have gættet dig til det var for højt, så tit jeg har været og bede dig skrue ned. Til sidst var jeg jo nødt til at sende en klage!"
B:" Ja.. okay. Undskyld. Jeg syntes bare det er ærgeligt det er blevet sådan her. Vi har aldrig rigtig fået snakket ordentlig sammen. Og så får jeg pludselig et brev, om at jeg larmer døgnet rundt - og kan blive smidt ud og alt muligt..

(Tak! Der fik jeg stillet min nysgerrighed omkring hvad de havde skrevet til dig i det brev!)

R: "Det er sgu din egen skyld. Og hvad er det også du render og laver? Truer folk?
B:: Truer? JEG har da ALDRIG truet nogle!

(??????????????????????????????? Manden ER jo virkelig helt fra den!)

R:"Det har du da! Jeg hørte dig råbte til Kasper du ville klappe ham en´, du vækkede mig ved at true rengøringsmanden OG du havde fat i Fru Christensen i fredags!
B: "Hvad?! Okay - 1 fjer bliver hurtigt til 5 høns i den her opgang! Jeg ved ikke hvad det er du har hørt , men sådan var det slet ikke. Det var fordi...bla bla bla" (en masse undskyldninger om at han ikke havde truet dem før det blev nødvendigt. Men hallo - jeg hørte det jo selv!)
R: " Det er altså heller ikke særlig fedt at kunne høre dig gå neden under og råbe du vil skærer halsen over på folk!"
B: "Nej, men ved du hvad?! Min ven var lige blevet dræbt i Irak - og så slog det altså klik oven i mit hovedet! Det gør det nogle gange!"

(Ej, er det rigtigt! Jeg troede du var helt normal!)

R: "Du bliver bare nødt til at opføre dig ordentlig...Så klager folk jo ikke mere!"
B: (NU sur!) " Jeg har fadme ikke engang holdt en inflytterfest! Og nu kan jeg aldrig holde en´...! Det er ikke fair!
R: "Jo, det kan du sagtens. Du skal bare sætte nogle sedler op i opgangen i god tid.. Så er det altså ikke noget problem.."

På dette tidspunkt i samtalen kørte han igennem alle de samme ting igen - uden jeg hørte efter.
Han var både stiv & skæv - og nu havde jeg ligesom sagt de ting han behøvede at vide.
Ved ikke om jeg fik ja & nej på de rigte tidspunkter - men tilsidst sagde jeg i hvert fald: Nå, men jeg må hellere smutte. Sidder lige og skriver...
"Okay.. sov godt. Og det var ikke min mening at gøre dig ked af det. Husk det"

Hvor underligt er det han ringer klokken 4 om natten?
Før i tiden ringede han tit om natten - og blev altid helt overrasket over jeg sov..

Bare han nu ikke tror vi er på god fod igen..
Det bliver vi aldrig!

Til gengæld har Bea og jeg sluttet fred.
Vi kunne holde ud at være uvenner en´dag - så måtte vi have snakket ud, og sluttet fred.

Skønt. Hader at være uvenner med folk - til trods for min stædighed...!