Når jeg sidder foran min skærm og lytter til den svage summen i huset, får jeg en tendens til at selvrealisere.
"Du er også blevet for kedelig"
"Du har ikke nok venner"
"Du burde virkelig tabe dig 10 kg"
"Måske 20"
Det hele bliver en smule ynkeligt, lidt for sølle..
Jeg tager endnu en mundfuld af min Haribo blanding og mumler for mig selv; "i morgen"..
Det er blevet en folkesygdom (det er bestemt ikke for at pege fingre, jeg gør det jo selv!)
- Forældre der har en travl hverdag siger ofte til deres børn "vi kan gøre det i morgen"
- Tykke mennesker går på kur og skal starte med at træne; fra i morgen
- Jeg stopper med at ryge; fra i morgen
- Det er blevet for meget med alt det facebook, det skal stoppe; fra i morgen
Hvorfor har man så svært ved at smide hvad man har i hænderne og starte I DAG; NU!
Nu opfordre jeg alle dem der læser dette og mig selv;
Sig farvel til i morgen og lev i nuet!
Der er ikke nogen der bebrejder dig for at have travlt eller være afhængig af smøger, slik eller facebook, gør det for dig selv, hvis du har lysten!
Og nu, vil jeg spise resten af min Haribo og nyde den... Lige indtil jeg starter på min kur "i morgen"..