Jeg har lyst til at gå ud i mit køleskab og finde noget laks og rugbrød frem, så jeg kan fråde noget mad, men jeg prøver virkelig at modstå fritelsen!

Jeg tror seriøst, at jeg kan få et madproblem, nu efter jeg er kommet hjem.
Jeg er jo vant til at maden står i et aflåst køkken på min højskole, så det er umuligt at få fat i den mellem måltiderne, men nu er maden skræmmende tæt på, og så er en rugbrødsmad med laks tilmed uhyggelig nem at tilberede!

Jeg æder for meget. Det er en fakt. Når jeg kan komme til det, kommer jeg nogle gange til at springe morgenmaden over, og så ender jeg med at småspise hele dagen, fordi jeg ikke rigtig orker at tilberede noget særligt!

Når jeg så småspiser hele dagen, er jeg aldrig sulten til aftensmaden, hvor jeg dog for spist en del grøntsager, men som regel føler jeg mig sulten igen her ved 23 tiden.

Men det var slet ikke mad jeg ville skrive om! Det var i virkeligheden mine forventninger til gymnasiet.

Jeg er 17 år gammel. Jeg har været på efterskole, boet i USA og gået i high school OG været på højskole allerede, men nu er det tid til, at jeg skal begynde i gymnasiet.

Jeg bliver nød til at tage mig en uddannelse, selvom tanken om at gå i skole det samme sted i tre år skræmmer mig noget så grusomt.

Jeg har lige kigget på en kopi af den ansøgning, jeg sendte ind til kostskolen. Jeg skulle lige tjekke, at jeg havde søgt Engelsk-Samfundsfag linjen og ikke Samfundfag-Engelsk linjen. Det ser så ens ud på papiret, men i virkeligheden er der en verden til forskel.

Jeg er klar til at få boglige opgaver igen, og jeg kan blive helt glad, når jeg ser listen af fag, jeg skal igennem for at fortjene min studenterhue, for jeg kan ikke vente med alle de ting jeg skal lære!

Dansk A, historie A, idræt C, oldtidskunskab C, religion C, engelsk A, samfundsfag B, psykologi C, matematik C, fysik C, kemi C, biologi C, musik C, tysk B, almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb.

Jeg føler virkelig at faget dansk er lige til at lukke op og skide i. Jeg synes ikke, at jeg er blevet dygtigere siden jeg gik i 8. klasse, men jeg kan selvfølgelig blive positivt overrasket!

Jeg glæder mig til at have historie. Der er mange der siger, det er kedeligt, men jeg glæder mig til at lære noget om verden, så jeg bedre kan forstå, hvorfor den hænger sammen, som den gør i dag!

Jeg håber, at jeg får en god idrætslære. Gerne en ligesom Dorte jeg havde på højskolen. Så er idræt nemlig fedt at have!
Så vidt jeg har forstået er der også andet end fysisk idræt på programmet, og det glæder jeg mig til at snuse til.
Jeg tror jo, at jeg er så fandens klog, hvad kost og motion angår, men jeg kan sikkert lære noget nyt!
Jeg kunne måske endda godt tænke mig, at arbejde med at forebygge folks overvægt.

Oltidskunskab? Hvad skal man forvente. Jeg kan ikke ligefrem blære mig med, at jeg glæder mig til det fag!

Islam, hinduisme, kristendom osv. Jeg glæder mig som en sindssyg til religion! Hvis jeg har et valgfag, jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal bruge på, så kunne jeg godt forestille mig, at jeg synes religion ville være spændende at få på et højere niveau. Det siger alligevel en del om verdens befolkning.

I en multikulturel verden er det vigtigt med et fællessprog, jeg tror på, at jeg kan komme langt med engelsk. Jeg ved dog ikke, om det er helt nødvendigt at have det på A niveau, men jeg håber det bliver super lærerigt!

Jeg vil gerne have samfundsfag. Jeg synes det er spændende hvordan samfundet i Danmark og andre lande fungere. Og jeg synes, det er super vigtigt at lære en masse om!

Efter jeg har haft psykologi i USA, er jeg ikke heeeelt vild efter at få det fag.
Men det psykologi jeg havde på højskolen var super spændende, men jeg tror også, at det var blandet meget mere med filosofi og etik, end psykologi er i gymnasiet.
Jeg tror, at det er et fag, der kommer rigtig meget an på læren!

Min folkeskolelærer og efterskolelærer i matematik har altid nydt at have mig i deres timer. De påstår, at jeg har knækket den matematiske kode, så jeg bare forstår al matematik.
Jeg tror nu, at det ligeså meget skyldes, at jeg er stædig af helvedes til, og jeg har svært ved at forlade noget matematik, hvis jeg ikke kan løse det. Jeg bliver ved og ved, indtil jeg har fundet ud af, hvordan man løser det.
Bare kald mig nørd!

Fysik, biologi og kemi! Jeg har en drøm om at blive læge, og alligevel har jeg ikke valgt en naturvidenskablig studieretning. Hvorfor ikke?
Fordi jeg er bange for, at jeg ikke kan klare det. Jeg hadede de tre fag som pesten, da jeg gik i folkeskolen. Tilgengæld elskede jeg at forstå dem, da jeg gik på efterskole.
Jeg tør bare ikke binde mig til den slags på A-niveau, når jeg kun kender dem fra et års undervisning.
Men jeg regner med, at jeg gennem valgfag, kan få dem på højere niveau hen ad vejen, hvis jeg altså viser mig at være et ligeså stort geni til dem, som jeg var i 10. klasse!

Musik. Jeg ved virkelig ikke, om det er et godt valg. Jeg ville allerhelst have haft dramatik som kunstnerisk fag, men det udbød min skole ikke, så jeg kunne vælge mellem musik eller billedkunst.
Jeg er ret fascineret af begge ting, men jeg har aldrig rigtig brugt min fritid til at dyrke dem. Så jeg valgte musik, fordi jeg tror, det kræver en lærer, hvis jeg skal blive bedre til at forstå musik, hvorimod jeg bliver meget inspireret af at kigge på andres kunst, så jeg tror, at jeg kan praktisere billedkunst i min fritid, hvis jeg nogensinde får tålmodigheden!

Fordi jeg har boet væk fra min mor, siden jeg tog på efterskole som 15-årig, følte jeg mig ikke rigtig motiveret til at flytte hjem her til sommer, og så blive boende i tre år, så jeg har fundet en alternativ løsning.

Jeg kan godt lide at bo på skoler (efterskolen, højskolen), så jeg har valt at tage på kostskole.
Det er en mellemting mellem at flytte hjemmefra og bo hjemme, for der er nogle der sørger for, at der er mad på bordet, rengøringsmidler og toiletpapir i skabene, og el og vand regningen indgår i 'huslejen', så jeg ikke får et giga chok, når jeg pludselig skal betale den slags.

Desuden har jeg regnet ud, at jeg ikke ville kunne flytte hjemmefra, hvis jeg blev her i Københavnsområdet, for ens forældre skal bo 20+ km væk fra ens skole, hvis man skal kunne modtage udeboende SU, hvilket jeg finder komplet åndsvagt - men okay jeg har en nødløsning, kostskole!

Jeg ved bare ikke, om det er den rigtige løsning! Det er så svært at forudsige.

Men jeg prøver at tænke positivt på det, og jeg ved jo af erfaring, at det kan være super godt at bo på en skole..

Desværre kan kostskolemiljøet jo nemt være anderledes end efterskole/højskole miljøet.

Jeg forventer af mig selv, at jeg skal finde venner uden for kostskolen, så jeg har nogle at besøge ude i byen.

Jeg forventer også, at jeg skal feste igennem, men at jeg samtidig skal få gode karaktere, så jeg ikke lukker dørene for mit endelige uddannelsesvalg på forhånd pga. for dårlige karaktere.

Jeg vil gerne have både gode pige og drengevenner.
Da jeg boede herhjemme havde jeg 2 tætte drengevenner og 2 tætte pigevenner fra min folkeskoleklasse, men jeg var altid tættest på drengene, og det er også dem, jeg har kontakt til i dag.

På efterskolen blev det med drengene pludselig kompliceret. De så os som kærestepotientale, og det gjorde det altså svært at være venner på tværs af kønnene.
Min efterskole var ret dyr og boglig, så hele elevflokken var fra overmiddelklasse miljøer hjemmefra, og de fleste var relativt uskyldige hvad ankom sex, stoffer, loven og alt for vilde fester, så det var med en uskyldig undertone, at man blev sexfikseret - der var ikke nogle, der havde sex uden at være kærester, og flere af kæresteparene havde enten aldrig sex eller ventede i mange måneder!

Jeg var en af de største afstikkere, der fandtes på min skole. Dels var jeg københavner, og dels var mine forældre skilt, jeg var ikke jomfru, og jeg havde prøvet lidt af hvert.

Men om ikke andet fandt jeg sammen med 5-7 andre piger, som var relativt uskyldige.
Drengene blev der ikke knyttet de helt store bånd til.
Selvfølgelig var det hyggeligt, når de spillede guitar, og når vi havde fester, men ellers så jeg ikke meget til dem på tomandshånd.

I USA var det nogenlunde 50/50, om jeg snakkede med drenge eller piger, men det skyldtes nok også, at de fleste amerikanere, der går i high school, i det område jeg boede, ikke var seksuelt aktive endnu.
Dog er det kun pigerne jeg holder kontakten med endnu, og det er kun meget få af dem, for helt ærligt, så blev det aldrig det sammen som mine europæriske venskaber!

På højskolen startede jeg rigtig godt ud med at blive venner med rigtig mange af drengene, men som opholdet skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at vi altså snakkede om teenagere af hvert sit køn, og jeg gled langsomt fra drengene, som venner altså.

Jeg var faktisk sammen med hele 4 drenge fra min højskole :O (som den af pigerne, der var sammen med flest, og som en af dem, der var sammen med flest af begge køn), men sådan er det med mig.
Jeg gider ikke rigtig noget seriøst med en fyr for tiden, så jeg beholdte kun den samme fyr, indtil det kom til det punkt, hvor det enten skal blive seriøst eller stoppe (ca. en månedstid).

Selvfølgelig gik jeg ikke og udelukkede, at jeg kunne finde på at få en kæreste, men jeg blev bare aldrig forelsket.!
Jeg var fascineret af dem, især den første jeg var sammen med, men når det så lige pludselig skulle blive seriøst, var det bare no way fra min side af.

2 af drengene fik fast kæreste på efter mig, og de to andre vil rigtig gerne have en seriøs pige, men det kan jo være svært at finde. De har begge to været sammen med en anden pige, som ligesom mig bakkede ud efter lidt tid i et useriøst flirteri.

Jeg ved at de tre første, jeg var sammen med, gerne ville have haft os til at blive mere seriøse sammen, mens den sidste forstod at det hele bare var for sjov.

Jeg håber bare, at jeg kan få nogle drengevenner på kostskolen, som ikke ser mig som ben og bryster, men som en ven.
Jeg har det bare med at flirte med folk (jeg tror sådan set også, at jeg har en flirtende opførelse overfor mine veninder - sådan er jeg bare), desværre plejer det bare at virke alt for effektivt på drenge, så de falder for mig.
Men jeg har tre år til at lære at blive venner med hankøn.

Jeg håber sådan set, at jeg vil blive set som den glade festpige jeg er. Men også som den ambitiøse og lyttende ven og skoleelev jeg er!

Men jeg kommer nok til at skilte mest som den glade festpige i starten, for det er som 'hende', det er nemmest at få venner!
Hvis man bare er ambitiøs og lyttende, kan man hurtigt blive brugt som skraldespand for folks ævl, men aldrig blive inviteret med til festerne.

Men heldigvis er min personlighed ikke så firkantet mere.

Ej, jeg forventer virkelig at det bliver tre fede sociale år, men også tre opklarende år både hvad angår uddannelse/fremtid og personlighed.
Jeg bliver jo voksen på den unge måde, mens jeg går i gymnasiet!

Jeg skal bare have power på ligefra starten, det virkede rigtig godt på min højskole, selvom det gjorde mig lidt upopulær hos nogle, fordi de mente, at man skal være lidt afdæmpet, når man skal finde sin plads på et nyt sted!
Det kan jeg ikke. Hvis jeg først er amdæmpet går jeg i stener-mode, indtil jeg eksplodere i min egen underlighed :P

Men selvfølgelig skal jeg også finde en måde at opholde min popularitet på hele året.
For os der fyrer den af i starten, har ikke noget nyt at byde på forevigt, og når de mere afdæmpede så begynder at titte frem, så er der pludselig mange flere at dele opmærksomheden med.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle være på roskilde festivalen lige nu!
Jeg er i rigtig godt humør, men jeg har det fint med at hygge med mig selv.
Jeg ville gerne have en af de der aftener/nætter på højskolen senere, hvos jeg sad sammen med Sisse, Dj og Krølle og drak igennem, spillede drukspil og fyrede den af, men jeg orker ikke, at fumle sig frem i mørke, møde nye mennesker, sove i telt og være beskidt.

Det passer mig bare sindssygt dårligt, at der er roskilde festival lige nu!
Jeg har ikke været hjemme i mere end en måned, og så tager jeg afsted til festivalen under et døgn efter, jeg er kommet hjem.

Jeg har altid brug for små hygge pauser mellem de vilde ting, og den sidste måned på højskolen gav mig så mange fantastiske oplevelser, som jeg godt kunne bruge tid på at tygge på nu!

Men jeg tager lige en dag til herhjemme, og så får jeg formentelig så meget indespærret energi, at jeg er villig til at hinke på et ben til roskilde for at komme tilbage til festival stemningen!

Det er bare så hårdt, at Sisse ikke er med, og at jeg tilmed ikke bor sammen med Karen!

Godnat!