Det er typisk mig at tænke for meget når jeg har ferie. Det er min hjerne der aldrig bare kan slappe af. Så når jeg ikke bliver fodret med ting at tænke over i skolen, så kører det hele bare rundt i mig.
Jeg kom til at tænke lidt over mine venner, da jeg var ude at løbe. Vi har forandret os, og vi er alle sammen en bunke egoistiske teenagepiger. Det holder altså ikke i længden. Hvad blev der af dengang hvor de andre var sensitive?
Jeg har aldrig selv været så god til det. Altså at tage mig af de andre. Jeg vil hellere bare være den de komme til, hvis de vil fyre den seriøst af og være helt sikre på at have det hammer sjovt. Men der var altså engang, hvor vi vi både var bedre til at tage os af hianden, men også at fyre den af.

Sidste år var jeg helt sikker på, at jeg havde fundet mig Min Bedste Veninde. En pige der var ligeså fjollet og selvironisk som mig. Men nu er jeg ikke helt så sikker mere.
For det første har jeg hørt fra andre, at hun er mega bange for, at jeg kun blev venner med hende for at komme i nærheden af min kæreste, fordi de var/er bedste venner.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det 100 % er noget værre pjat - men et eller andet sted, så er det måske bare lidt rigtigt. Altså jeg blev kun venner med hende, fordi hun var så herlig at være sammen med. Det havde ikke noget med ham at gøre.
Men sidste år begyndte jeg at være sammen med hende i ferierne efter jeg blev droppet af min gamle kæreste. Jeg plejede ellers at holde ferie sammen med dem af mine veninder, der boede tæt på ham.
Nu havde jeg fået en ny dreng på min radar, og så begyndte jeg at holde ferie med hende.
Så jeg kan faktisk godt se, hvorfor hun kan være lidt i tvivl om mine intentioner.
Selvom det for mig bare meget er et spørgsmål om, at jeg ikke kan vælge mellem mine veninder bare sådan - og derfor lader jeg drengene have indflydelse.

Men den er også gal med hende. Hun bliver meget let sur, og så prøver hun at skjule det med humor og ironi, når hun kan se, at jeg bliver såret over det - men det gør stadig ondt.

Noget af det jeg 'faldt' for ved hende var jo også at hun var min modsætning. Jeg er meget piget og hun var meget drenget. Dvs. at jeg slap for alt det der tøsefnidder. Nu vil hun gerne have at jeg lærer hende at være piget. Hun begynder ligeså langsomt at klæde sig ligesom mig, farve hår, bruge make-up osv.
Desuden har hun indrømmet overfor sin kæreste, at hun aldrig føler sig ligeså god som mig mere. Men det er da for helvede klart, når hun prøver at være præcis ligesom mig. Det har jeg mange års erfaring med - så det er klart, at jeg er bedre til det!

Jeg ville bare ønske, at hun gad at være sig selv! Men jeg tænker lidt, at hun måske har gemt sig i den personlighed, fordi folk har sat hende i bås som en drenget pige. Hvor hun nu som veninde med mig, sagtens kan blive accepteret som en piget pige - og derfor vil hun gerne skifte...