Jeg har fandme været i godt humør i rigtig mange dage nu. Faktisk måske endda nogle uger, hvis jeg ikke kan blære mig med at have været glad, lige siden jeg startede i gymnasiet?

Jeg har hele tiden noget at lave, så det er ikke så tit, jeg stopper op og mærker efter, hvorvidt jeg er tilfreds eller utilfreds med mit liv - men lige nu er jeg ganske alene, og jeg er glad!! Super glad faktisk.

Det har virkelig været skønt at starte i gymnasiet. Jeg var så bange for, at jeg ville være længe om at falde til, lige før skolestart, men jeg følte mig velkommen allerede fra første skoledag.
Ahh, hvilket herlig følelser.

Min største bekymring lige nu er Emil og Kenneth.
Jeg flirter vist ret meget med dem begge to, men inderst inde ved jeg ikke rigtig, om nogle af dem i det hele taget er noget for mig på den kæreste-agtige måde.

Jeg har haft sex med Emil, selvom han har kæreste på - men sagt til mit forsvar vidste jeg ikke, at han havde kæreste på på det tidspunkt.
Jeg var bare så smadder forelsket i ham sidste sommer, da jeg sad i USA på den fucking anden side af jordkloden og længtes efter ham noget så frygteligt!
Så da jeg stødte på ham, da jeg var i byen i hans by i foråret hoppede jeg på ham. Jeg var faktisk helt fantastisk kåd det forår, jeg tænkte slet ikke på konsekvenserne - men nu er jeg blevet træt af, at han har kæreste på, men ligger og ringer til mig om aftenen, når hun er gået i seng?!
Hvis han gør den slags mod hende, så er han vel ikke god nok til mig?

Kenneth har jeg kun kysset på et par gange, og jeg ved virkelig ikke, om jeg skal gå videre med ham, for det irritere mig sindssygt, at han har en kæreste.
På den anden side er det meget beroligende, for så ved jeg jo, at han ikke tror vi er skal til at blive seriøse kærester, for jeg ved heller ikke helt, om jeg overhovedet gider have ham?

Der er meget jeg godt kan lide ved ham, men der er alligevel også noget, jeg ikke bryder mig om, selvom jeg ikke kan sætte finger på, hvad det er?

Måske er jeg bare træt af at være elskerinden?
De sidste mange fyre, jeg har haft gang i, har været mere eller mindre i et fast forhold.
Jeg søger spænding, og af en eller grund kan de ikke modstå den spænding jeg udstråler.

Jeg tror virkelig, at min attitude skriger: 'Hey! Jeg vil ikke have noget seriøst med dig - men lidt single er du vel altid, ikk!?'

Det ender bare med, at jeg bliver skuffet en dag. Jeg er jo uanset hvad, ikke ligeså spændende som kæresten, eller også kan jeg i hvert fald ikke give dem samme sikkerhed, som jeg tror mange drenge inderst inde gerne vil have.
Deres problem er så bare, at de også gerne vil have noget vildt, forbudt og spændende?

'Skat, jeg falder ikke for din næsten dyriske charme i nat..'

Det fik jeg faktisk af vide forleden. En dyrisk charme? Jeg følte mig så meget, som en eller anden wild tiger-mis. Haha! Det var både smirgrende og frygteligt irriterende. Fuck man!

Jeg er nok bare ikke typen man hygger med. Næh, det er jeg ikke. I min vennekreds er jeg også 'den sjove'.
Det er faktisk blevet værre over årene. Engang betroede folk mig alt muligt, og jeg var en virkelig god tilhører, men det gider jeg vist ikke mere..
Jeg trænger til at blive voksen på et tidspunkt.. Men det bliver nok ikke foreløbigt!

Vi fik vores læsetest tilbage i dag. Jeg havde en tilsvarende test, da jeg gik i folkeskolen, og der lå jeg en del over gennemsnittet - det gjorde jeg ikke mere.
Jeg ved godt, at jeg ikke staver og læser ligeså hurtigt og godt, som jeg gjorde dengang jeg gik i skole, for jeg har altså ikke øvet mig i et års tid nu, og den slags kaldes velligeholdelse. Så nu glæder jeg mig bare endnu mere til at komme igang med skolen, så jeg kan forbedre den slags..