Jeg sidder nu i lufthavnen i Tel Aviv. Flyet er forsinket, men det betyder ikke noget. Jeg har det fint med at vente. I virkeligheden venter jeg jo ikke. Jeg er jo bare til stede. Nyder livet og dét at trække vejret.

Jeg tænker tilbage på det forgangne år. Alle de ting, der er sket. Det er som om, hver dag er en ny begyndelse. Livet er et eventyr, som hele tiden folder sig ud for mig. Jeg bliver klogere på mig selv. På livet. På min familie. Med indsigten kommer bevidstheden. Bevidstheden om, at alt er, som det skal være.

Jeg skal finde mig et nyt sted at bo. Jeg ved, hvor det skal være. Det er en del af min mission. Der er noget, der venter på mig i den nye by. Men jeg ved endnu ikke hvad. Det er vel i virkeligheden heller ikke så vigtigt? Det handler vel blot om at tag de skridt, vi skal - så skal det hele nok vise sig. Vejen vil vise sig. Og det er jo dét, livet handler om - at gå vejen.

Jeg glæder mig over livet, og at universet sender mig alt det, jeg har brug for. Jeg har tillid. Jeg har åbne ører og øjne. Jeg er meget langt fra den karrierekvinde, jeg engang troede, jeg var. Livet handler om noget helt andet. Lykken er i det indre.