Jeg ville virkelig ønske, at man ferie var 6 uger længere. Eller et år måske!!

Jeg kan fandme ikke rigtig finde ud af, hvorfor jeg pludselig i løbet af denne her ferie, er begyndt at gruble så meget over, hvorvidt gymnasiet virkelig er noget for mig?!

Jeg synes, at undervisningen er drønhamrende kedelig, og jeg bruger fandme mange timer på det om ugen, og jeg skal sikkert til at bruge endnu flere timer på lektier om ugen nu.

Jeg er nok bare ikke en person, der vil finde mig i en okay tilværelse med livet, jeg vil have en lykkelig tilværelse!!

I starten af ferien var jeg helt forpustet og blæst i hovedet, for jeg syntes slet ikke, at jeg havde overvejet at overveje, om gymnasiet er noget for mig.
Jeg har slet ikke sat mig ned en dag og overvejet om det hele var det værd, og jeg tog det som et rigtig godt tegn, tegnet på at der sker nok til, at jeg ikke har haft tid til at overveje den slags.

Men den tid har jeg selvfølgelig haft her i ferien. Så mange timer alene - det sætter ens tanker i gang.

Mit gymnasieliv er jo okay. Jeg følger nogenlunde med i timerne, og jeg lærer nogle enkelte ting i nogle fag, men jeg føler mig bestemt ikke fagligt overrumplet!
Når jeg ikke følger med, er det fordi jeg snakker med de venner jeg har skabt mig.
For jeg har fået gode venner både i min klasse og på mit nye hjem (jeg bor på min skole..)

Folk der kan få mig til at grine, og bestemt også folk, der kan få mig til at glemme tiden - men alligevel er jeg skuffet over gymnasiet lige nu.

Hvorfor arbejder jeg ikke bare, så jeg kan tjene penge til at lave de ting, jeg gerne vil?
Jeg vil gerne rejse, og jeg vil gerne lære fransk, jeg vil gerne til Australien, London og New York.
Jeg vil gerne gå mere byen og føle jeg har råd til det, jeg vil se mine venner i hele Danmark, og jeg vil se fodbold og koncerter live - men livet koster penge, og tingene tager tid, og mens jeg går i gymnasiet har jeg hverken tid eller penge nok til at fuldføre mine drømme!

Man kan også vende den om og sige, at jeg lige så godt lige kan tage gymnasiet. Helt ærligt! Det er små tre år i mit liv, og jeg har trods alt levet på oplevelser med et efterskole år, nogle måneder på high school i USA og et højskoleophold, efter jeg afsluttede folkeskolen, så nu er det jo ved at være tid til, at jeg skal tage en ungdomsuddannelse! Jeg har daffet nok gennem de sidste år!!

Tre års seriøsitet vil jo ikke slå mig ihjel, og jeg er glad for min klasse, og jeg er glad for min tilværelse.. Dog er jeg ikke lykkelig - bare glad! Men det er måske også godt nok at være glad en gang i mellem, der er jo så mange mennesker, der ikke engang er glade!!