Åhr fuck! Jeg har lige lovet min kæreste, at jeg nok skal komme med ham til familiefest på lørdag.
Jeg er så nervøs. Jeg har bare aldrig mødt en kærestes familie før, og det gør det bare ikke særligt meget nemmere, at hans forældre ikke er sådan særligt vilde med mig. Eller det er de måske, men det er bare ikke særligt gode til at vise det, de er sådan lidt bedre til at råbe. I hvert fald hans far. Fuck hvor han bare kan råbe og skrige over ingenting, og det virker bare så usandsynligt at en svigerfar kan finde på at gøre det - især når han ikke kender mig særligt godt endnu.
Jeg kommer også bare til at have tømmermænd, men det har jeg advaret ham om. Det er på lørdag, dvs. det er dagen efter j-dag. Det er altså ikke helt fair. Så jeg har fået ham til at love, at han tager med ud at drikke, men han får bare ikke halvt så mange tømmermænd som mig.
Jeg vil bare så gerne gøre et godt indtryk. Men jeg har svært ved alt der har med familie at gøre. Jeg kan ikke engang finde ud af at være sammen med min egen familie - men det betyder ikke ligeså meget, som at gøre et godt indtryk på hans familie. Shit!
Hvorfor kan man ikke bare få en eller anden form for guide. Både til at møde svigerforældre, men også bare resten af familien.
Jeg er vant til fra min familie at vi drikker en del til vores fester. Så skiller vi ligesom lidt op i de unge og de gamle. De gamle drikker videre og fortæller de samme historier som de har gjort de sidste ti år. Vi unge sætter os sammen i et hjørne og spiller kort og snakker lidt om hvordan det så går nu. Det går bare aldrig godt for nogle af de andre - og alle i min familie er vist enige om, at vi ikke skal være sammen mere end nødvendigt, for de voksne har ikke noget til fælles mere.
Dengang vi var små havde vi det med at lave alt muligt sammen i familien, og de voksne hyggede sig med hinanden. Så blev vi børnebørn sendt hen til mormor og morfar og så kunne de voksne rigtig hygge sig sammen. Det gør de aldrig mere. De skændes bare over den måde de hver i sær har valgt at leve deres liv på.
Jeg har kun familie på min mors side, så jeg kender kun til den ene familie.
Jeg ved ikke om det gør en forskel, men jeg kommer jo fra en københavner familie - og nu skal jeg så med min kæreste til jylland for at møde hans familie.
Ej nej nej nej. Jeg tør bare ikke. Jeg har ikke lyst for jeg er mega bange for at det ikke kommer til at gå særligt godt.
Men selvfølgelig gør jeg det! Jeg vil så gerne vise ham, at jeg mener det her med mig og ham. Det betyder virkelig noget for mig - og det her er åbenbart en god måde at vise det på.

Shit!