Det er smukt det er nådesløs,se blot hvad naturen kan gøre ved havet en tsunami tog et hav af menneskeliv,og dog er det er et ocean af skønhed og mystik som tiltrækker os alle, vi drages af det vi smider os ud i bølgen den blå,som om det ikke var spor farligt, det er det nok heller ikke hver gang,men uden vi aner det viser det tænder.Vi nyder at gå langs vandet og sugeduften af salt ogfisk til os,
vi smider os i bølgen den blå uden nogen form for angst.
Vi lejer os et et hus tætder ved hvor udsigten bare er vidunderlig, og giver dyre domme for at komme til det.
At sætte sig i en båd og bare sejle derudaf er lige noget vi mennesker kan bruge,at mærke vinden i ansigtet og føle solens varme på kroppen,og få en brun farve som vi kan være stolte af, eller blive røde som en krebs og bag efter have det af pommeren til fordi det gør ondt over alt, det er noget vi alle tager det roligt med,det burde vi ikke gøre da det er en farlig ting som kan give os hud kræft og muligvis dø af.At sætte sig ved vandet og nyde en dejlig frokost er det bedste af det bedste at drikke sig en kold øl eller flere og bag efter være hovmodig og løbe i vandet og sige at man kan svømme til den anden bred, fordi man pludselig glemmer at havet tager men giver ikke igen, man ser en ven eller et familie medlem forsvinde i bølgerne, ao stå magtesløs tilbage og intet kan gøre for ham han har måske familieog børn der står helt forstenet tilbage på strandbreden, komme for sent til at tænke på at havet ikke er til at spøge med.
At sejle dejligt stærk og ikke tænke på andre vandet er bare sagen at give en speedbåd alt hvad den kan sejle og samtidig drikke en kold øl eller flere mærke vandsprøjt og bare skyde afsted på havet med en fart så dejlig og uforsvarelig glemme alt om faren det er sagen ind til båden for en forkert bevægelse og krænge om og smide hver en passaseger af og sejle rundt og rundt den er uden føre, og lige glad med om folk prøver at undslippe den .
At kikke ud over horisonten og se den himmel så blå og sejle afsted uden at have lyttet til vejrmellingerne, mene at det er helt perfekt og helst sejle ud på de åbne vieder det er jo det vi tog afsted for, pludselig på halvejen trækker sorte skyer frem og dækker den ellers så før blå himmel, det blæser mere og mere op og båden som før var fyldt med glade passaseger bliver pludselig smidt frem og tilbage på bølgerne som bliver større og størresluserne åbner sig og torden brag og lyn viser deres tilstede værelse , regnen pisker ned efter fulgt af mer lyn og torden over havet som nu viser tænder,angsten kommer snigene hos folk om bord de griber efter rednings veste men de er ikke kommet med de kan ikke stille noget op , de prøver at få kontakt med andre både eller til land, men ingen ting virker de er dømt til at gå ned med båden kun et mirakel kan rede dem nu,de ønsker helt vildt at de have lyttet til vejrmeldiningerne.
At bære på en tung sorg som man ikke kan tackle , er det altid en dejlig ide at gå til vandet og spasserere en tur langs stranden og få klarhed på alle sine tanker, der er ved at drive en til vandvid hver gang man er der hjemme eller på job eller i familiens skød,
kommer alle de dybe tanker op i en alle de problemer der ikke findes en løsning på,
man prøver at glemme og prøver at leve videre på grund af børnene, manden/kvinden der ikke er hjemme men været sammen med en anden i flere år uden at ha sagt det økonomien ligger i ruiner man har ikke nogen at snakke med og alting hober sig op man sender børnene i skole og sikre sig at de bliver hentet hjem af andre,man tager bilen og køre væk fra problemerne efter man har prøvet at få kredit i en butik o fået et nej fra banken stopper man op langs stranden,går sig en tur vil bare glemme alt og finde harmoni med sig selv, vis det overhovedet kan lade sig gøre tingene bliver være og være jo mere man går langs vandet, det for en til at forsætte ud i vandet det er som om havet kalder på en man høre dens stemme igen og igen tros blæsten, følger stemmen den visker men den visker højlydt så højlydt at den overhøre hendes / hans råb om hjælp men er nu et sted hvor problemerne ikke kan nå dem.
men de glemmer at problemerne rammer deres børn de glemmer at de regererer med vrede og frustrationer sorg og afmagt over tabet af noget de holder af hvad skal der blive af dem vil nogen have dem eller var de blot i vejn og dem de går til vil de også forlade dem vil de også forsvinde ud af deres liv som på et tidspunkt skulle ha været deres trygge rammer.
De ser for dem bølgerne opsluge deres faste holdepunkt.
De vil ikke til stranden som andre børn og boltre sig i bølgen den blå nej det var det der tog det de aller mest holdte af i verden , var det for at såre dem eller var det for at hævne sig over dem er det deres skyld eller var det fordi omgivelserne omkring deres ene forælder ikke var sød ved dem det for de aldrig svar på det tog de med i havet.
Ja havet er lunefuldt og det tiltrækker os mennesker på den ene eller den anden måde både posivtivt og negativt det skal omgås med yderst forsigtighed men nydes på den rigtige måde ikke misbruges.
Det giver os både glæde og sorg pg ilt til den verden vi lever i , men tros havets fare bringer den os mange ro med os selv, bare det at gå langs vandet og høre fuglene og de blide bølgeskvulp kan sætte sindene i ro uden at drive dem til noget grimt, at føle vinden i kinderne og græde salte tåre , kan give en befrielse man ikke kan forstille sig man sætter sig ved vandet og bare kikker ud over det enorme occean , og lytter til måge skrigene når de er på rov lader blikket vandre ud til en båd der stille ligger og vipper på havet, mens dem ombord suger alt til sig der ude fra er helt vidunderligt.
At sejle ud på havet med sikkerheden i top er det helt idelle og det er en tur man så kan nyde med god samvitighed og mange kan vide sig sikker vis uheldet skulle være ud.
ja som i læser her er jeg en der elsker havet og alle dets goder men jeg har en dyb respekt for det ,og det vil jeg også håbe andre har.
Selv om om vinteren er havet dejligt men bestemt ikke noget man skal spøge med .
Folk er hovmodige og går tit på isen uden at tænke sig om og oftes er det børn der lige skal prøve det,
de tænker ikke på at det er farligt og mange gange er det en søster eller bror der går først og den ene ville blot rede den anden,det resulterere tit at man mister noget man elsker så dybt inderligt.man vil have en forfærtelig skyldfølelse over tabet af dem at man vil have svært ved at leve videre med den.
Men vis nu alt er sikkert er det nu dejligt om vinteren man kan stå på skøjter og gå en lang tur en stille vinter aften en stjerne klar aften hvor månen skinder på isen godt klædt på og bare lade frosten bide en i kinderne.
Det er en dejlig oplevelse at liste ud på isen og vide med 100% at den er sikker nok så er havet dejligt også om vinteren.
Jeg fik lyst til at skrive det her da jeg har været på en sejltur det blæste lidt men på tilbage vejen der blæste det op og ja havet viste lidt tænder men dem jeg sejlet med var ansvarlige mennesker som have lyttet til vejrmeldingerne og turen gik godt med sikkerheden i top .
Men under turen fik jeg mange tanker frem som jeg ville skrive ned på et stykke papirnår lejligheden bød sig og det er det den gjore med den her lille historie.
det er måske en lille repemande for at få alle til at omgås vores dejlige men farlige occean med respekt lad være med at lade iveren løbe af med jer tænk jer godt om før i drager på havet.
INGE