Når jeg sider her og nyder den stille musik så for jeg den inspiration som gør det nemt at skrive mine tanker ned og lige nu er det julen som jeg sætter ord på .
Jeg vil bruge udtrykket der var engang ? vis jeg tænker så langt tilbage på de historier min farfar fortalte mig da jeg var barn om den svundne juletid.
Da min farfar var ung var julen helt anderledes den var mere rolig ikke stresset som den er i dag, den gang gav folk sig tid til at nyde julen på en helt anden måde, den gang var pengene små men alligevel blev der disket op med alt godt i jule dagene man tænkte også på en fattig spurv,
på en måde var man selv forsynet høns og ænder have man alle vegne kød blev saltet så meget at det kunne holde sig grisene have man også, så en gris ladet livet i julen, rødkål snittet man selv kartofler have man i en kælder ris have man altid og et par køer til at give den mælk man skulle bruge til Riesengrøden.
et træ fældet man i en skov julepynt lavede man selv.
Den gang tænkte man ikke på gaver og fik man nogen så var de hjemmelavet.
Jeg tænker tit på den gamle historie om Peters jul det er en historie om en dreng som tros fattigdom glæder sig til jul.
Kirken var stop fuld hver jul alle mødte op i dag kommer der næsten ingen i kirken juleaftens dag.

I dag styrter vi rundt for at nå det hele som regel i sidste øjeblik gaver i dyre domme bliver købt julemaden også samt juleslik, vi løber afsted i stræder og gader har dårlig tid til et smil eller et venligt ord, ungerne haster afsted i hælene på deres forældre nogen med forventningens smil på læben, andre i store tåre fordi de dårlig kan følge med deres travle forældre.

Jeg kan jo godt lide at kikke mig over skulderen når jeg færdes i byen, jeg er som alle andre der nyder den smukke udsmykning i byen alle de smukke julelys den hyggelige sang fra frelserens hær som samler ind til de små i vores samfund, hvad er prisværdigt for der er mange der dårlig har råd til at holde jul selv varme stuerene er julepyntet så selv dem der for det meste bor på gaden kan komme ind og få julemad og en smule varme julesang en dans omkring juletræet de er trosalt alle i samme båd.

jeg skammer mig hver gang jeg går forbi en fattig spurv og ikke giver noget men selv om vi lever i det tyvendetoghundret så er pengene ikke store hos nogen af os, men selv dem der ikke mangler noget går blot forbi og lader som om de ikke eksisterer.
man siger julen er tiden hvor vi skal hjælpe hinanden men hvor mange gør det jeg føler nogen gange vi lever i en egoistisk stresset verden, men også en verden i krig en krig der vil vare helt ud i uendeligheden, selv vi dansker drager i krig som vores unge soldater siger vi drager i krig for at gøre en forskel for at hjælpe og støtte en civil befolkning som lever i angst, men tros hjælpen mister de unge soldater livet ja de gjorde en forskel mens de var i krig men det gjorde en slem forskel da de vente hjem i en kiste hvor pårørende står tilbage med sorgen.

Julen for mange tanker frem i mig nok fordi vi er mere sårbare i denne tid her, jeg tænker på de stjerner som funkle på himmelen og hvor mange af os vender blikket mod jule nat, vi sender vores tanker igennem stjernevrimlen helt op til de mennesker vi har mistet igennem tiden, for hver stjerne på himlen er der et menneske vi holder af som ikke er hos os mere men stadig er i vores hjerter.

Ja julen har en stor betydning for os alle sammen både i glæder sorger forventninger travlhed tunge tanker ensomhed længsel det bringer en masse frem i os alle sammen men uanset hvor meget vi har været igennem holder vi gang på gang en hyggelig tankevækkende jule aften hvor vi tros vanskeligheder i livet holder sammen på vores små familier eller store familier for den sag skyld for det er den dag på hele året vi tænker på hinanden tros alt .
GLÆDELIG JUL TIL ALLE
Inge.