Tiden går klokken slår som der er et ordsprog der lyder det er jo så rigtigt som det kan blive.
jeg spekulerer meget på min fremtid lige her og nu alderen i sig selv viser jo nok ikke de store forandringer,
Det jeg kan gøre nu er at forsøge at opretholde det hele som det er når man tænker tilbage til en ungdoms vår har der mens ungerne har været små mange tunge problemer at skulle gennemleve mange krise situationer som skulle rettes op, mens man var ung troede man ikke man fik bugt med dem, men det gjorde man jo alligevel guderne må vide hvordan.
Jeg giver mange ret i at mange problemer går i orden af sig selv, men det gjorde de jo ikke som den person man er gav man jo en hånd med på den ene eller anden måde.
I dag hvor jeg er rundet det skarpe hjørne ser jeg mig selv i min dejlige datter som kæmper med sit samtidig ser jeg en fornuftig ung pige med job god økonomi en god bolig samt en dejlig sund og rask lille dreng som er hendes et og alt de problemer hun har syntes jeg er bagateller til det jeg har været igennem, men alligevel ser jeg mig selv i hende når hun ringer her til og er ked af det vred såret skuffet eller hvad der ellers melder sig for så ung en pige. for hende er det jo svært hvad det selvfølgelig også var da jeg kun var 24 år.
Min dreng der imod har ikke helt opdaget livets skyggesider endnu da han først fylder 18 år nu til september og så begynder det sikkert også for ham men måske tackle han det anderledes ind Diana og jeg hvem ved, det vil tiden vise de er to unger er to vidt forskellige personligheder.
Vis der var en der sagde til mig jeg giver dig 3 ønsker hvad ville du så ønske som var anderledes i dit liv tror jeg egentlig ikke jeg viste det, for uanset hvad det ønske var ville jeg nok ikke kunne lave om på fortiden som nok skulle indebære det første ønske, men jeg ville måske kunne forbedre det for mig selv så fortiden ikke hele tiden spøger hos mig, alle siger at man skal lægge fortiden bag sig og tænke fremtiden men når ens fortid har været ubehagelig så kan man ikke bare tænke fremtiden for den fremtid man ville have skulle ha været hjulpet på vej i ens fortid.
Vi hænger os ofte i alt det negative vi har oplevet, måske skulle man bare tænke på alt det positive så kunne det godt være ens liv have set anderledes ud.
Måske ville det andet ønske så indebære den tid jeg er i nu jeg skulle måske sætte mig ned og funderer over hvad jeg kunne gøre anderledes nu og her, fandt jeg noget ville det at lave det hele om måske være for sent og skulle jeg forsøge kunne det jo være at det var bedre ind da jeg begyndt at lave om på det , gjorde jeg det alligevel ville jeg enden blive super stolt over mig selv eller sætte mig ned og kæmpe fortvivlet for at få det andet tilbage netop fordi at en fornyelse pludselig kunne gå hen blive skræmmende.
det 3 ønske ville nok ligge ude i fremtiden og det at se ud i fremtiden kan ikke lade sig gøre da fremtiden er hvad vi selv gør den til og vi kan kun håbe på at det skridt vi tager ud i fremtiden er det rigtige og hvem siger så at de ønske man for er det rigtige måske skal vi alligevel gå en anden vej ind det ønsket går ud på og så kan det være for sent at rette på det da det er ens sidste ønske, når der siges det er det sidste ønske så skal man heller gør op med sig selv og de to første nu var rigtig ellers skal det sidste ønske være at få det hele tilbage som det nu engang var i stedet for at tage et skridt frem så heller tage et skridt tilbage så er man igen i de trygge rammer som man hele tiden have bygget op omkring sig selv.
Vi er nok alle sammen mere eller mindre bange for alt for meget fornyelse i vores liv og færden vi ved hvad vi har vi ved ikke hvad vi for og det skræmmer os tror vi på os selv tør vi springe ud i noget nyt tør vi tro på at andre tror på os eller vil vi føle vi er blevet skubbet væk fordi vi valgte at prøve os selv af ville vi få ros eller ris af vores kære som egentlig har haft det godt som det hele nu var.
Vi ved det ikke nogen tager en meter vippen andre tager 3 meter vippen dem der tager en meter vippen stoler ikke på sig selv, dem der tager 3 meter vippen ved at de gør det rigtige og hvor mange tager netop det spring.
Hvorfor egentlig være så bange hvad er det der gør det hvem er det der er skyld i at vores liv ikke altid har været en dans på roser er det andre eller er det bare en selv jeg tror det er en selv men andre har været medvirken til det vi har og er i dag vi har bare ikke kunne give slip på det rigtige tidspunkt.
Have vi gjort det så have alt set anderledes ud i dag men vi er nu engang fanget i det vi er det vi har og det vi har været igennem,
Måske skulle man bare give slip smide alt det negative væk og kun fokuserer på det positive heller gøre det nu ind aldrig, men det er nu altid nemmere sagt ind gjort man er igen uanset hvordan vi vender og drejer vores liv fanget i fortiden det eneste der måske kan hjælpe os det er skæbnen og det er mange gange den der har været medvirkende til hele vores liv og færden både på godt og ondt, skæbnen slår ned og vi kan ikke gøre noget ved det sådan er det bare.
men vi skal blot sige til os selv uanset hvad vi har været igennem at vi er gode nok som vi er vi kan ikke lave om på skæbnen men med lidt held kan vi lave om på os selv
men det kræver at vi selv er motiveret til det.
inge