Jeg så i dag nogen dejlige billeder fra Færøerne, det fik min længsel frem efter at besøge det igen resten af min familie bor der oppe.
en rejse bliver planlagt der til næste år.
Lige nu kan jeg kun drømme mig der op, hvad jeg gør meget nu ser mig selv rejse til det høje nord ser mig gå om bord i flyveren sætte mig til rette og bare nyde turen der op.
efter to timers rejse lander jeg på Færøerne.
jeg trækker jakken om mig der er koldt men utroligt smukt sætter mig ind i bussen som skal bringe mig fra lufthavnen til skibet som vil sejle mig til suderø,
kikker ud af vinduet i bussen ser det smukke landskab køre forbi mig fra vinduet de smukke grønne fjelde som tårner sig op i den blå himmel,
ser får gå rundt der oppe færingerne kalder det at gå i haugen og se til deres får der går de hele sommeren hvor efter fårene for klippet alt ulden af som færingerne bruger til varme trøjer.
tør ikke kikke ned da der er frit fald ned af den dybe fjeldryg.
ser de små bygter som vi køre igennem nyder alt den storslået skønhed igennem det smukke land.
endelig når man båden træder om bord sætter sig til rette men for i vide at man skal lægge sig på bænkene da vandet viser tænder og man har let ved at blive søsyg.
lægger mig ned og slapper af mærker skibets beroligene vuggen høre vandet skvulpe op af båden som sejler der ud af med god fart høre skibet dunkene lyd fra motoren.
endelig lægger vi til havnen hvor endnu en bus vil køre mig videre til famjien den lille bygt jeg holder mest af der ligger mormors brune hus lige ud til det blanke sund.
bliver indlogeret og for snakket med familien ser solen er ved at gå ned for lyst til at gå en tur ned til havnen.
Traver afsted stopper ved en lille strand sætter mig og ser solen farve vandet orange ser hele det vidunderlig sund i hele sin skønhed,
snuser ind mærker duften af tang og hav vand lader vinden kæle mig i ansigtet lader blæsten få tag i mit hår lader Færøerne krybe ind i min sjæl og legeme,
skuer op mod det smukke fjelde ser en tåge lægge sig omkring toppen af fjeldet høre hæse fugle skrig over mit hoved.
Tågen over fjeldet for migr til at tænke på en historie min mor engang fortalte mig.
Min morfar var fisker det var deres levebrød.
men når han var hjemme var han får avler som alle andre på Færøerne en dag sagde min morfar han ville gå i haugen og se hvordan det stod til med fårene.
Min morfar kendte hver busk hver krat hver sti på vej der op men en dag blev han overrasket af den tunge tåge som ligger sig om fjeldtoppen da han var på vej hjem.
tågen var så tyk at han ikke kunne se to meter fra sig men han fulgte sin fornemmelse og håbe på han gik den rigtige vej,
på sin vej fik han øje på en ung pige som sad på en sten hvad undret ham meget og så i den tåge han gik nærmere mens han prøvede at snakke til hende men hun svarede ham ikke,han gik tætter på hende og da han kunne se hende tydeligt forsvandt hun for hans øjne han blev meget overraket og stoppet op fik set sig til højer der var en lodret fald et fald der ville ha været døden for min morfar.
min Morfar fandt dog hjem og fortalte mormor om den oplevelse han have haft mormor sagde at det var en guds engel som fortalte morfar at han ikke måtte gå videre.
ja du dejlige Færøerne vis alt kommer til at passe sammen så kommer vi der til, til næste sommer
inge.