Så er jeg tilbage i fyldepennen da jeg trænger til at skrive lidt igen.
jeg er nu en moden dame på de 48 år som har været igennem en masse for at nå frem til det jeg er i dag.
Jeg er begyndt at se lyser på tilværelsen, jeg håber og tror at det jeg har valgt for min fremtid er det rigtige. Vis jeg skal gå tilbage i mit liv vil jeg nok sige at det har givet mig en masse livs erfaring og det er jo en livserfaring jeg kan bruge når jeg skal hjælpe mine to dejlige børn på deres vej igennem hvad jeg kalder livets landevej, det er en vej der forsætter ud i det uendelige ingen ved hvad man møder på sin vej af glæder sorger og andre forhindringer men uanset hvor langt vi går er der jo en endestation der er bare ikke nogen der kan fortælle os hvornår vi når der til.

Jeg har igennem mit liv oplevet en del glæder og sorger samt store forhindringer men på en eller anden måde er jeg kommet igennem en del af de faser, men jeg ved jo at så længe mit hjerte slår vil jeg stadig møde de 3 faser men på en eller anden måde er jeg kommet frem til at selv jeg kan komme igennem dem en efter en.

Livet har bragt mig en masse trist jeg har i det hele taget kæmpet meget imod mig selv fordi jeg har gennemlevet så meget men vis jeg skulle læse alt det jeg her har skrevet af mine uendelige kampe er det som nok vand i forhold til mange andre men vi har jo alle lig i lasten og vi regerer forskelligt på dem når vi ser dem som et tilbage blik.

Tiden har givet mig en masse styrke til at komme videre med mig selv efter nøje overvejelse valgte jeg tros min alder at få en uddannelse i håb om at finde min rette plads ude i erhvervs livet noget jeg ikke har spekuleret på før men jeg tog springet og startet på hgv handelskolen for at gå videre som( sss) (sundheds service sekretær) i håb om at finde et godt Flex job så jeg kan forsørge mig selv og min dreng som stadig bor hjemme og håbe på at jeg i ny og næ kan hjælpe min pige og min svigersøn og mit lille dejlige barnebarn som ser verden for første gang til januar. men jeg husker også at penge absolut ikke er alt men at en ubegrænset kærlighed til min familie er det dobbelte vær og en kæmpe værdi i sig selv.

når jeg tænker på min dejlige pige på 22 år tænker jeg på hende med stolthed, hun har allerede en livserfaring som hun nu kan give videre til hendes lille dreng, hvad hun ikke har været igennem på sit kun 22 årige liv.
En sorg med en Alkoholisk far som direkte har kørt chikane på hende, jeg har set hende bryde græd ene sammen og nærmest gemme sig i et hjørne af samme årsag, høre hende sige at hun ikke duede til noget ikke kunne noget fordi hendes far direkte har sagt det til hende, men min vrede var den stærkeste jeg bad hende slippe sin far hvad hun har gjort efter det gik det kun fremad med hende hun blev en glad pige som igen viste sit lyse smil til livet hun møder den eneste ene for et liv sammen med ham hun kæmper sig igennem sin skole og består som pædagogisk assistent den 8 December fik hun sin flotte hue en hue hun kan bære med stolthed.

Min dejlige dreng er kun i starten af sit liv men ham tænker jeg også på med stolthed han har hele vejen igennem haft det svært med selvtillid da han have boglige problemer, han fik det ene nederlag efter det andet jeg flyttet fra den skole han gik på og fik ham på en anden skole, da han kom fra den gamle skole kunne han ikke læse to ord eller regne overhovedet, men efter skoleflyt gik det bare fremad i dag skriver han flot og hans Matematik er den bedste for ham han kan både skrive sms er og almindeligt uden ret mange fejl, han er virkelig kommet frem og jeg ved at med den rette støtte som jeg vil give ham kommer han langt, nu kan han også vise sit lyse smil til livet og jeg ved at han med glæde vandre ud af livet landevej for at få en god uddannelse få et godt liv som også giver ham en masse livserfaring.

når jeg ser på mine børn føler jeg at jeg trosalt har gjort noget godt jeg har og vil støtte op omkring dem alt det jeg kan jeg ved at mine børn kom videre med et blødt spark og en god munterhed i dag har begge en del mere selv vær
et selv vær jeg føler jeg har været med til at opbygge hos dem.

Jeg skal ikke skamrose mig selv i mit indlæg her men jeg føler på en måde en indre ro som jeg håber kan bringe mig videre ud i fremtiden den indre ro har jeg på en måde givet videre til mine to dejlige børn.
jeg ved at jeg ikke bare har haft en håndfuld problemer men rigtig mange som jeg har lagt bag mig for der er ikke grund til at gå baglæns men fremad på livet landevej for min vej er stadig lang og jeg ved stadig ikke hvad jeg møder på min vej men en ting er sikkert jeg kæmper mig igennem det har jeg på en måde bevist for mig selv at jeg kan.
inge






.