Det har da godt nok været et par vilde weekender. Sidste weekend med fredagsbar og spooning med Den Anden Afdeling. Og så denne weekend, som jeg egentlig havde forestillet mig blev stille og rolig. Luna havde sin nordjyske bankmands-kæreste på besøg. Vi tog alle sammen ud på Papirøen for at spise street food. Lunas bror, B og Bob. Der var så sygt mange mennesker at det faktisk var lidt stressende. Men endelig fandt vi et bord og så begyndte det ellers at rulle ind med Gin and Tonics. Festen gled over i et dansegulv, hvor vi var alderspræsidenterne.
Sjovt indenfor marketing og især indenfor fremtidsforskning, der skelner man ikke længere mellem unge og gamle. Men mellem dem med og uden børn. Og måske også nærmere dem i og udenfor parforhold. Makes sense. En der er 50 år og single kan i princippet leve stort set som en der er 30 og single - ikke den store forskel. Nå, det var lige en side drift.
Efter Papirøen tog vi en taxa ind på stambaren. Der var ikke det fedeste klientel. Bartender M (den maio-depressive) var temmelig afmålt. Han har sikkert hørt alt muligt lort om mig fra Bjørnen som han jo kender og har rejst med til Beograd flere gange. Fuck ham, hvis han tror på den dumme Bjørn. EfterRETningstjenesten sad fedladen og svedlugtende i et hjørne. Og flere andre af stamkunderne hang der. Havde en ret hyggelig samtale med c, som jeg altid har ment at kunne kende et sted fra. Men det var Luna, som kendte hende. Falske Fætter A kom også - gud hvor er han klammo glat. Og så var der selvfølgelig Ungdommen, Young Gun, Kært Barn Har Mange Navne. Flirten fra en nytårsaften for 4 år siden - er det virkelig fire år siden? Ja, det er virkelig fire år siden, vi kyssede første gang. Og siden hen har vi tit været sammen nede på stamstedet, men det er aldrig rigtig blevet til mere end det. Nu er han ikke bartender længere. Han fik en svensk kæreste og sagde op. Men de havde slået op, så han var min igen. Gnæk. Og fire år senere fik vi endelig sealed the deal - sommansir. I hans lille ungdomshybel right around the corner. Det var et noget kanin-agtigt knald og absolut ikke noget at skrive hjem om. Men hele stemningen var sjov, og let og ubekymret ungdommelig. Meget forfriskende. Han var sød og vildt kærlig og ret behagelig at hænge ud med. Næste morgen vågnede han kl. 9 og spoonede intenst, sikkert i håb om et morgenknald, men det magtede jeg ikkel lige - og så snakkede han som et vandfald og var helt fuld af energi. Han endte med at stå op og følge mig hjem, helt til døren (mest fordi jeg bor på hans indkøbsrute til SuperBrugsen, hvor han skulle hen og proviantere). Men det var sgu da meget sødt.
Og det er ikke fordi jeg nu har mindre lyst til eller fokus på Den Anden Afdeling (kollegaen fra fredagsbaren) - det var mere fordi det her var bare svesken på disken-sex, flirt og sjov. Ingen forventningerne i nogen retning. Og det tror jeg lige jeg havde brug for.
Den Anden Afdeling er et langt mere kompleks projekt. 1. Fordi vi arbejder sammen. 2. Fordi jeg rent faktisk måske endda kunne falde for ham. 3. Det at gå at se på hinanden hver dag, vide at vi har spoonet og kysset, men ikke ane, hvad den anden tænker - det er pænt frustrerende. 4: Jeg er glad for mit job og vil helst ikke have at noget skal forplumre det.
På den anden side, hvis det nu var DÈT. KÆRLIGHEDEN. DEN ENESTE ENE. Så ville man jo godt bringe nogle offergaver. Men da intet er givet, må man luske rundt som katten om den varme grød og ikke ane, hvad man har gang i (eller slet ikke har gang i).
Vi har skrevet lidt sammen i denne uge. Igen mig der tog kontakt..
Mig: Hey you. Er du blevet frittet af M i løbet af ugen?... Bare nysgerrig. (Englesmiley)
Ham: Hey. Hahaha... nej, nej, slet ikke... ingen har nævt et ord. M spurgte kun hvad der lige skete for C! (Smiley)
Mig: Cool. Har bare noia over at overtræde personalehåndbogsbiblen. (skæretænder-smiley + græde/grine smiley)
Ham: Hahaha... Regler er jo til for at blive brudt! (blinke + tungen-ud-af-munden-smiley)
Mig: Word! (Smiley)
Og så har der været likes på Insta frem og tilbage - og også mailkorrespondance i officielt øjemed, hvor vi er meget sådan skulderklap, skulderklap til hinanden. Men så heller ikke mere...
Nu denne vilde weekend... Jeg mistede i øvrigt min stemme fredag. Så nu har jeg virkelig sexy-husky voice - noget de alle kommenterede på til mødet hos reklamebureauet i dag. Jeg gav selvfølgelig astma hele skylden, men jeg ved jo godt at ondt i halsen sidste uge + røget bodega fredag + røget bodega lørdag = ingen stemme mandag. Nå ja, for lørdag skrev Manny om vi skulle drikke en øl. Jeg var godt nok helt thrashed, men slæbte mig ud af senge og smurte lidt kindrødt i krydderen. Jeg har ikke set ham i en fire-fem år tror jeg. Han var mit første virkelig københavner-knald og vi sås jævnligt i nogle år. (ikke et knald der heller var noget at skrive hjem om). Vi vaklede hele tiden lidt mellem at være venner og date. Men når han var på, så jeg en anden og vice versa. Nu er ham og kæresten så gået fra hinanden og de har et barn sammen. Single-M. Han begyndte at skrive til mig for et par måneder siden... jeg har været sløj til at svare, også fordi jeg egentlig ikke var sikker på, at jeg orkede at tage den kontakt op igen. Ikke fordi der på nogen måde var noget 'break up' eller at han nogensinde har gjort mig noget ondt. Mere fordi nogen gange er tingene bare water under the bridge. Det var hyggeligt nok at drikke den øl (cola i mit tilfælde) - havde bare så pokkers mange tømmermænd, at jeg fik sindssyg kvalme af al røgen. Desuden virkede min stemme bare slet ikke, så jeg havde svært ved at gøre mig forståelig. Så kan man kalde det sexet eller what not, det hjælper ikke noget når none forstår hø af, hvad man siger.
Jeg ved ikke... det var bare sådan lidt anstrengt. Han gjorde meget ud af at fortælle mig at 'hvide mennesker' (ergo mig) ikke ældedes så pænt, som farvede (han er selv sådan et café-latte farvet blandingsprodukt) - men altså ikke mere brun end at han lige selv skal slappe lidt af. Nå, altså. Men man har vel lov at se smadret ud, når man nærmest stadig er bagstiv efter at være kravlet ud af en 28-årigs seng eller hvad? Til gengæld kommenterede han på at jeg har tabt mig. Den femte der siger det bare nu her. Jeg har virkelig tabt mig ret meget. Det må være yogaen. Jeg har i hvert fald aldrig haft så mange mavemuskler som pt. Nå, nok self-flatter-klammoness.
Det var et lidt fesent blast from the past. Skrev til Bob at jeg skulle ses med Manny. Han skrev: If you sleep with him, too - I call you skank for a month. ☺
Det blev kun til 2 colaer.
Nu er jeg tilbage på pinden med sexy-husky-no-voice og en længsel efter at se Den Anden Afdeling. Han bare er lidt kikset på den søde måde. Han er fyldt med superkiksede tatoos. Virkelig ikke pæne. Han er lille. Og han forsøger at imponere på sådan en super transperant måde, som bare kommer til at virke ret cute. Og så snakker han så fynsk. Ha. GOD! I'm smitten. Hver morgen spejder jeg efter hans Mercedes. Ja, man forstår sikkert ikke min tiltrækning - jeg kan heller ikke selv forklare den. Men jeg kan bare pisse godt lide the dude.
I morgen skal vi lave noget sammen med Mercedes hele dagen - det bliver nok lidt stresset og crazy, men også sjovt. Håber sådan at han er der. Han må da komme, han kører selv Mercer... Måske man kunne flirte lidt. Ku være så hyggeligt.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
The twenty-somethings er publiceret
11/04-2016 23:59 af
Tine Sønder (neon).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.