Jeg har arbejdet hjemme i dag. Noget jeg trængte til efter et par hektiske arbejdsuger og sociale weekender. Var med Bob og Luna i Jylland for at besøge en gammel arkitektskoleven, som har en lampedesignvirksomhed i en nedlagt landbrugsejendom, som udefra ligner et eller andet Brønderslev-familie-misbrugsskur. Men indeni har han virkelig hygget det hele op med afhøvlede gulve og brændeovn. Vi havde det virkelig sjovt og hyggeligt.
Inden da havde Dillen igen formået at få skovlen under mig. Han er blevet ved med at skrive, og indrømmede til sidst at han savnede mig og gerne ville ses. Og jeg blev jo nok lidt glad, selvom det er træls at indrømme at man er så My Little Pony-stupid. Og så havde jeg også lidt 'kriller i spilledåsen', som Bobben ville sige det. Ergo vi mødtes onsdag aften hos ham. Det var med det samme hen på sofaen. Og snakke, kysse, kramme og cudle. Han var virkelig kærlig og sød. Men samtidig kunne jeg (heldigvis) mærke at jeg ikke bliver sådan decideret følelsesmæssig glad over hans adfærd. Det blev selvfølgelig også til sex. Det virkede til at nu så han det som om vi var back on track... hvilket track det så end er. Nok det track der kører i bittesmå cirkler om hans ego. Jeg havde besluttet mig til ikke at sove der. Flere gange gjorde han opmærksom på, at det godt nok blæste meget udenfor. Og så spurgte han om jeg havde tænkt mig at sove der. Jeg opfattede det helt klart som om han verbalt vippede mig ud af døren. Så jeg lå lidt før jeg tog mig sammen og klædte mig på. Han ville kysse og kramme igen, men nu var jeg bare helt kold og irritabel. Fuck den dille. Det gider jeg sgu ikke.
Jeg var sur og irriteret. Men gjorde op med mig selv at det bare ville sætte mig i et dårligt lys at vise min irritation. Så hellere være ligeglad. Skrev ikke til ham. Han skrev heller ikke før søndag aften, hvor han lå i ske med sin hund. Jeg svarer sødt, men jeg kommer ikke til at foreslå noget. Ikke på noget tidspunkt. Hold kæft hvor er han bare pisse-irriterende. Men denne gang gider jeg ikke være den der slår op igen igen. Han skal i stedet for kvæles i min ligeglade sødme. Klamme vamle grine-smiley. Fedtede smile-smileys. Falske krokodille-emojis.
Fredag var jeg på 2. date med en Morten. Vi var først til noget lysfestival i Søndermarken og bagefter til cocktailbar i Kødbyen. Jeg blev tipsy. Vi snavede. Det var okay. Vi tog en enkelt på en anden cocktailbar. Vi snavede og så skete der pludselig det, at han fik det vildeste næseblod MENS vi snavede. Fik heldigvis ikke blod i munden. Kunne bare pludselig mærke noget vådt og varmt på mit ansigt. Det var rimelig klamt, men jeg tog det pænt. Han var vildt flov og ked af det - jeg sagde at det skulle han ikke tænke på. Det var sgu ikke lige så lækkert, men han kunne jo ikke gøre for det. Tager han mon mega meget coke? Han er rimelig ung for så højtstående en stilling, det kommer man sikkert ikke sovende til... men han virker slet ikke som smart-i-en-fart-coke-typen. Hvis det da ellers kun er den type, som tager herre meget coke?
Han ville gerne med hjem, men det synes jeg ikke lige. Kan mærke at jeg har svært ved sådan rigtig at tænde på ham. Jeg ville gerne, synes han er sød, men jeg har ikke rigtig lyst til sove med ham. Mine venner mener at det er fordi Dillen stadig er i mit hoved. Det er måske delvist rigtigt, men efter onsdag har jeg ikke lyst til at sove med ham heller. Det hele er bare forkert. Jeg har ikke lyst til nogen.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.