Hård start efter påsken.

Har fået ordineret noget medicin mod min allergi, som jeg første gang tog sidste sæson. Men da jeg fik en næsten konstant vedvarende mavekrampe stoppede jeg efter fjorten dage.

Nu har jeg så prøvet det igen. Nu, hvor sæsonen lige er startet, og jeg akkurat har nået at få en forsmag på sæsonens anfald. Det virker! Det virker som det første og eneste jeg har prøvet, som virkelig dæmper symptomerne markant. Jeg får stadig spændinger i maven, men nu er det et mere udholdeligt niveau i forhold til, hvor meget det hjælper. Til gengæld har jeg sovet ekstremt uroligt og haft ekstremt livagtige drømme og mareridts. Det er så også en bivirkning, fandt jeg ud af ved en tilfældighed. Angst, depression, agressivitet, uro og 'night terrors'. Det står på indlægssedlen. Men jeg tog det først seriøst, da en kollega fandt ud af hvad jeg tog, og hun fortalte at hendes otteårige søn på et tidspunkt fik det samme. De vågnede en nat ved at han skreg og skreg og ikke kunne holde op, og de kunne ikke vække ham. Da han endelig vågnede kunne han heldigvis ikke huske noget. Gulp.

I nat havde jeg så et slemt mareridt. Jeg vågnede og følte ikke jeg kunne bevæge mig. Lidt som om jeg var lammet eller holdt fast. Jeg lå bare der og var skide bange og svedte tran. Hvis det er mosten, så ved jeg ikke, om jeg holder. Hvorfor skal medicin altid være så evil?