... Jeg aldrig troede ville ske.
Jeg har fået en kæreste, vi har været sammen i et par måneder nu. Aldrig troede jeg det ville ske for mig. Eller... måske det ville ske, men tror det mere så ville blive ud af at ikke ville være alene mere...
Hun gør mig så lykkelig. Hun får mig til at glemme mine smerter fra livet, hendes berøring mod mit ansigt, hendes små søde hænder i mine, hendes kærlige blikke og smil til mig, som om jeg er det eneste der findes for hende... Det er en uvant følelse, men hold kæft hvor er den fantastisk at smage på...
Vores første date, var lidt klodset for mig, jeg vidste ikke så meget hvad jeg skulle snakke om, spørge om. Men den gik fint. Her er et udkast fra en anden blog et andet sted:
"Det... det gik så godt... Jeg forstår det ikke... Aldrig før har en date gået så godt for mig... Aldrig!
Vi mødtes i hovedbanen. Hun så så smuk ud at mit hjerte stoppede :o Men jeg overvandt det! Jeg krammede hende! Vi kom godt i tale fra start af. Jeg var forbavset over hun kunne så godt dansk, for hendes skriftlige dansk er ikke så god xD
NÅh men vi gik lidt rundt omkring hovedbanen og talte og prøvede på at komme udenom den slange af folk der var. Der var mange mennesker Oo
Vi blev enige om at finde et dejligt sted at sidde, så hun syntes restaurant Ankara var et godt sted. Har hørt om det før, men aldrig været der. Det var et dejligt sted. God mad, dejlig drikke. Selv den gamle tjener agerede wing man for mig xD
Anywhore. Vi talte frem og tilbage om alt. Om hendes tid i Nepal og Indien og min tid i Sverige og Danmark. Og så videre og videre :) meeeget flirten, fnisen og grinen. Aldrig har en date føltes så... klokkeren? Som denne her. Det gik som et schweizisk gøgeur :o Selvfølgelig kom der nogle stille stunder, for mit hovede var i total vildrede og generthed. Men det gik, det gik rigtigt godt :o vi talte også om alt... vitterligt xD
Men klokken var ved at blive lidt mange, hun havde også haft en hård dag på hospitalet (hun fremstiller sig selv som en superproduktiv person og meget hårdt knoklende) :) Så vi gik tilbage til hovedbanegården.
Der stod vi og krammede lidt og flirtede lidt. Så står jeg og nusser hende på armene og spørger hende hvordan hun ser sin drømmemand. Mine hænder glider længere ned og fanger hendes hænder i mine. Så ser hun mig genert i øjnene og siger "Dig. Det er dig". Mit hjerte standsede og mine knæ blev til gelé xD Er du sindsyg mand... Der står man så med knaldrøde kinder og ser hinanden i øjnene og hinandens hænder i sine... Damn... Den havde jeg aldrig set komme... Og hun så så oprigtig ud så jeg turde slet ikke være småsarkastisk :o
Vi skiltes ad med nus og kram og lovninger om at det her bestemt ikke var den sidste date :i
Nu har jeg bare tøffet rundt i ren zombie-på-lette-skyer tilstand. Hele mit sind og krop er gået i total kernenedsmeltning :o Min overanalytiske hjerne er gået i total overarbejde x( How do I turn it off?!?!?!?!"
Hun er så eksotisk, hendes gyldne hud og sorte hår og hun sminker altid øjnene med sort mascara. Hun ligner en rigtig nepalesisk prinsesse. Og hun er så god mod mig, og jeg mod hende. Og hun er små tosset og det kan jeg så godt lide! Hun griner af de mest underlige ting, så som gamle danske film, dem er hun glade med. Men kæft hun er skøn... Hun er ALT det jeg nogensinde ville have i en kvinde... Hende, Laxmi, vil jeg aldrig give slip på. Aldrig! :) Jeg elsker dig skat, mere end du nogensinde ville kunne forstå <3 Tak for det du giver mig, tak for alt :)