Der var engang for en evighed siden. Han bor til leje på 1. sal med adgang til bad. Han har netop skiftet stilling til hjemmevejleder fra jobbet på "Strøbyhus", med skiftende dag/aften og weekend vagter. På sin nye adresse sidder han oftest alene og føler sig rastløs ensom med sin fugl i bur og guldbajere. Jo da det nye job ser skam spændende ud med at motivere og hjælpe udviklingshæmmede, der bor I eget hjem. Meget selvstændigt arbejde kl. 8 - 16. Men han savner en kvinde at elske og måske bo sammen med i sin fritid. En dag ser han en kontaktannonce i avisen: 26 år, søger ærlig og kærlig stabil mand. Foto bedes vedlagt.
Straks går han til fotograf, bliver klippet og skriver et kort men grundigt brev til billet mrk. 1238. Venter i spænding. Timer og dage snegler sig afsted. Han havde underskrevet brevet "power Mann" så han ikke kunne genkendes på sit navn. Det med at lede efter en kæreste gennem kontaktannonce kunne godt være lidt flovt. Stadig intet brev I postkassen. På en vagt deltager han i en festaften for klienter og pårørende. Der er en del personale på arbejde, også vikarer, som står langs væggene, mens deltagerne sidder og spiser, drikker og synger. Hen mod slutningen af festen kigger en af vikarerne over på ham, smiler og siger "hej power Mann". Ja deet - nå så duue - javel. Der står hun med de stærkeste varme øjne, et kæmpe flot hår og blinker til ham, mens hun vender om, vrikker med røven og går ud I køkkenet. Nu får Uffe pludselig travlt med at hente flere drikkevarer til bordene, jobbet skal jo passes. De når vist et lille kys foran køleskabet før han febrilsk får susende travlt med at rende rundt om sig selv, og se ud som om han laver noget, som han i øvrigt er ret god til. Det snurrer rundt i hovedet, han bliver tør i munden, men han svæver nærmest en meter over gulvet. Hvad sker der? Uffe får lyst til bare at skide på jobbet og gribe fat om det skønne kvindemenneske. Endelig slutter festen og der ryddes op på rekordtid.
Der står de så ude på gaden helt alene og fumle famler lidt. Hvad gør han nu? "Vi kan måske... " "Nå Lene, hvad så, skal vi se at komme afsted" Det er en kollega der nu kommer hen til dem. Han skynder mig at sige, at Lene og ham netop har aftalt at følges ad. Han vidste ikke hun hed Lene. Hun slår ud med armene og foreslår at de alle tre kan gå hen på "Palæen" og få en øl. Det gør de. Klamme Finn, som Uffe nu vil kalde kollegaen, fortsætter med store armbevægelser og skruer rigtig charmen på og siger så at nu vil han følge Lene hjem som aftalt. Uffe rejser sig stille fra bordet, går om bag Finns stol og hælder det meste af en stor fadøl over hans hoved. "Jeg tror du skal hjem til dig selv og ha' tørt på - kom Lene nu skal jeg følge dig hjem. Hvor bor du?" Hjemme hos Lene griber de straks om hinanden fra de kommer ind ad døren. Han kærtegner hendes hoved, hals og bløde bryster. De kysser dybt og længe. Han ser hende dybt i øjnene. De stråler. Uffes hænder har fundet vej til hendes bare hud. Hun napper ham i øret og vrider sig under hans voksende bule, der maser på. Han klemmer hendes faste røv og giver hende et lille klap. Lene trækker ham ind i stuen og får tændt lidt levende lys og hentet en flaske kølig vin. De piller hinandens tøj af mens hænder og mund er overalt. Hendes trusser er drivvåde. De eksploderer sammen. De snakker sammen, drikker den nu lunkne vin og elsker igen. Mens den vidunderlige sol står op, går Uffe lykkeligt hjem til sin etværelses med adgang til bad.
Det hele var begyndt med en rus af rundtosset forelskelse. Fødderne kunne knap nå jorden og hun sparkede totalt benene væk under ham. Uffe fik et overflødighedshorn af gaver og spontan heftig erotik alle vegne. Selv ude i skoven krængede hun sine trusser til side, så han kunne tage hende bagfra op ad et træ. Han blev så taknemmelig og lagde sig fladt ned og nød hendes fantastiske orden og energi. Selv var han før blevet noget sjusket med sig selv og sit værelse med adgang til bad. Han havde ikke magtet at trække sig selv op længere. Så det var en lækker helt ny verden hun åbnede for ham, når han trådte ind ad hendes dør.
Da Lene og Uffe har kendt hinanden nogle måneder, flytter han ind hos hende i '88. Han er virkelig dybt forelsket og hun overvælder ham med både omsorg, gaver, erotik og en fantastisk udstråling. De opdager begge, at de arbejder rigtig godt sammen om alt i hjemmet og supplerer hinanden flot i samvær med venner og familie. Derfor vover de at gifte sig 7/4 '90, mere end 2 år efter de traf hinanden. De drømmer begge om at få børn og bo i et stort hus. Lenes hus er blot et meget lille rækkehus.