Jeg ser spændt ud af vinduerne, mens vi triller ind på sommerskolens område, der består af en række ældre bygninger i røde mursten. Bygningerne har sikkert fungeret som formskifternes tilholdssted, siden de blev bygget i 1800-tallet.
   Taxachaufføren parkerer bilen og finder vores kufferter frem. Jeg er glad for, at vi valgte at tage en taxa fra lufthavnen og herhen, så vi slap for at skulle slæbe rundt på kufferterne i den offentlige transport.
   "Nyd sommerskolen, piger," siger han, efter at vi har afregnet med ham.
   Tessa smiler, mens jeg nikker stille, da jeg kan mærke knuden i maven blive hårdere. Det er snart tid til at gennemgå forvandlingen for første gang, og skrækhistorierne om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke følger instruktionerne, giver mig kuldegysninger. Jeg har ikke lyst til at hænge fast i forvandlingen og være tvunget til at forblive en blanding af menneske og dyr resten af mit liv.
   Jeg følger efter Tessa, der som sædvanlig tager føringen. Vi går ind af hoveddøren og får hurtigt øje på kontoret. Da vi træder indenfor, kigger en ung kvinde op fra sin skærm.
   "Hvad kan jeg hjælpe jer med?" spørger hun med en høj lys stemme.
   "Jeg er Tessa Williams, og det er Jemina Courtez," siger hun og peger på mig. "Vi har fået en indkaldelse til, at vi skal gennemgå vores formskifterprøve."
   Kvinden nikker og bladrer i nogle papirer på skrivebordet, indtil hun finder det rigtige. "I skal begge to sove på værelse 2. Det er ud af døren her og op på første sal, hvor I skal ned ad gangen til højre. I kan bare gå derop og vælge jer en sengeplads med det samme. Bagefter kan I indfinde jer i spisesalen, hvor alle mødes. Spisesalen ligger ned ad gangen overfor mit kontor. Har I nogen spørgsmål?"
   Tessa ryster på hovedet, og kvinden rækker hende to nøgler, som hun putter i lommen.
   Vi går ud til trappen op mod første salen og skal lige til at gå op, da hoveddøren bag os går op, og en høj, lyshåret dreng træder ind. Hold kæft, han er lækker. Han kigger rundt indtil, han får øje på kontoret, og går over mod døren med målrettede skridt.
   "Kommer du, Jemina?"
   Jeg vender mig forvirret om og opdager, at Tessa allerede er halvvejs oppe af trappen.
   "Kommer nu," svarer jeg og skynder mig op til hende.
   "Så du noget, du godt kunne lide," griner hun og blinker til mig.
   Jeg smiler let og rødmer, hvilket får hende til at grine højlydt. Vi ved begge, at det er noget, hun kommer til at drille mig med det næste stykke tid, fordi jeg aldrig tør gøre noget ved det, når det kommer til drenge.
   Tessa låser op ind til værelset, som er en lille sovesal med plads til otte personer fordelt på fire køjesenge. Køjesengene er gamle og lugten af træ og støv er gennemtrængende. Jeg åbner begge vinduer og vælger en af de nederste køjesenge ved vinduet i højre side af sovesalen. Tessa tager overkøjen ved siden af.
   Jeg er ved at redde min seng, da døren forsigtigt åbnes.
   "Hej," lyder en spinkel stemme. Vi drejer begge rundt og ser en lav mørkhåret pige i døråbningen.
   "Hej med dig." Tessa smiler over hele hovedet og går straks hen og giver pigen hånden. "Jeg hedder Tessa. Og hende der ovre er Jemina."
   Jeg vinker til hende. "Hej."
   Pigen sender mig et genert smil. "Hej. Jeg hedder Stella."
   "Er du lige så spændt som os?" udbryder Tessa. Hun har altid været direkte i hendes spørgsmål.
   Stella nikker og rødmer.
   "Vi skulle lige til at gå nrf til spisesalen. Vil du med?"
   Jeg kan se, at Stella overvejer spørgsmålet. Hun ser længselsfuldt på os og kaster derefter et opgivende blik på sin bagage, men nikker så for sig selv.
   "Jeg tror, jeg vil pakke ud og få redt seng først, og så kommer jeg om lidt," svarer hun til sidst.
   "Det er helt fint. Vi ses dernede," svarer Tessa, mens jeg redder sengen færdig.
   Allerede inden vi træder indenfor i spisesalen, kan vi høre masser af stemmer. Tessa ser på mig med en uløst forventning i de lyseblå øjne. Hun elsker at lære nye mennesker at kende. Det giver hende fornyet energi, som hun siger. Stik modsat mig. At møde nye mennesker absorberer alt min energi.
   Da vi træder indenfor, vender en flok unge mennesker sig om og ser på os. Jeg stopper og kigger rundt på de mange nye ansigter. Piller lidt ved min fletning, mens jeg tripper nervøst ved siden af Tessa. Jeg ved ikke, hvorfor jeg altid har troet, at sommerskolen var lille forsamling med en 10-12 personer, men her er dækket op til mindst 30. Det burde jeg have indset efter at have set værelset. Jeg synker en gang og forbereder mig på at præsentere mig selv.
   "Velkommen til." En kraftig, midaldrende dame med flammende rødt hår træder ud af kredsen med unge mennesker. "Jeg hedder Simona, og det er mig, som er den daglig leder af sommerskolen."
   Knuden i maven strammer til, og jeg har lidt lyst til at gå tilbage til Stella i sovesalen.
   "Der står te, kaffe og sodavand ovre på bordet, som I er velkomne til at tage af."
   "Tak, Simona. Jeg hedder Tessa." Hun kigger over på mig.
   "Jeg hedder Jemina," mumler jeg.
   "Hej," lyder det i kor fra de mange mennesker.
   Jeg går straks over til bordet og skænker to krus te, et til Tessa og et til mig, mens tager jeg en dyb indånding og forsøger at få mine hænder til at holde op med at ryste. Jeg forsøger at overbevise mig selv, om, at der ikke er nogen grund til at være nervøs for de andre. De er her jo af samme grund som mig. For at bestå prøven.
   "Hej. Det var Jemina, du hed ikke?"
   Jeg vender mig mod stemmen og bliver mødt af et par klare grønne øjne og et stort venligt smil. Det er drengen nede fra hoveddøren. Smilet smelter mig. Jeg synker en gang, inden jeg tøvende svarer:
   "Jo, det var det."
   Han rækker hånden frem mod mig, og jeg tager den roligt.
   "Rart at møde dig, Jemina," siger han energisk. "Jeg hedder Will."
   Hans imødekommende adfærd overrumpler mig en smule, og det eneste jeg får fremstammet er:
   "Hej, Will."
   Hans blik falder på bordet bag mig, og hans smil antager en lidt drilsk facon.
   "Hvordan kunne du gætte, at jeg også trængte til et krus te?"
   Jeg ser forundret på ham og derefter på de to krus, jeg har hældt op, inden det går op for mig, at han selvfølgelig ikke kan vide, at det andet krus er til Tessa.
   "Værsgo'," siger jeg og rækker ham det ene krus.
   Will betragter mig nysgerrigt, da jeg hælder op en gang til.
   "Du er godt nok tørstig."
   "Nej, det er ikke til mig. Det er til Tessa," svarer jeg og smiler.
   "Ah okay. Kender I to hinanden?"
   Jeg kigger rundt og får øje på hende. Hun står i en klynge og griner. Jeg vender opmærksomheden mod Will igen.
   "Ja, vi har kendt hinanden hele livet."
   "Bare det var mig, der var vokset op med andre jævnaldrende formskiftere, så jeg havde nogle at dele mine tanker med."
   "Kender du ikke andre, som også er formskiftere?"
   "Nej, ikke udover min far," svarer Will.
   "Øv, hvor surt."
   Jeg kan nemt forestille mig, hvordan mit liv ville have set ud, hvis jeg ikke havde kendt Tessa, og kun haft min mor at snakke om formskifterevnerne med.
   "Ja, men forhåbentlig får jeg en masser gode venner, inden jeg tager hjem igen." Han ser forhåbningsfuld ud.
   Døren går op, og Stella kommer ind. Hun holder blikket på sine fødder, da hun træder ind. Simona går hen og hilser på hende.
   "Hej og velkommen. Jeg hedder Simona. Hvad hedder du?"
   "Stella," hvisker hun.
   Jeg får straks medlidenhed med hende, som hun står der helt alene. "Hej, Stella," siger jeg hurtigt.
   Hun kigger op og sender mig et lille smil, da hun får øje på mig. Hun virker lettet, idet hun går hen mod mig.
   "Fik du pakket ud?" spørger jeg.
   "Ja, det gjorde jeg."
   "Er du til te, kaffe eller sodavand?" spørger Will og blinker til Stella.
   "Øh... Kaffe," svarer hun lidt forvirret.
   Han skynder sig straks at hælde et krus op til hende.
   "Værsgo' Stella. Jeg hedder Will."
   "Tak, Will."
   Hun virker allerede mere fattet. Jeg tager en slurk af min te og opdager, at jeg stadig har Tessas krus i den anden hånd. Jeg ryster på hovedet og sætter kruset fra mig. Hun må selv hente et, hvis hun får lyst til noget te.