"Så blev det endelig sommerferie!"
   Jeg ser over på Tessa, der med ivrige armbevægelser er i fuld sving med at tømme sit skab. Endnu et skoleår er gået og det burde være tid til at gøre status, men ikke i år. I år venter mit livs vigtigste sommerferie. Det er nu, jeg skal finde ud af, om jeg kan beherske de kræfter, som findes i mine gener.
   "Er du snart klar?"
   Tessas ansigt befinder sig kun få centimeter fra mit, da jeg igen fokuserer på hende. Jeg spjætter lidt og giver hende et lille puf.
   "Du ved godt, at du ikke skal forskrække mig på den måde."
   "Slap af, Jemina. Det er sommerferie."
   Hun drejer rundt om sig selv i en piruet, så sommerkjolen står om hende og får hendes lange lyse hår til at blafre.
   Jeg ryster let på hovedet og vender opmærksomheden mod mit skab. Det er næsten tomt. I stedet for at sortere det sidste, vælter jeg bare det hele ned i min skoletaske. Så kan jeg sortere det på et andet tidspunkt, når jeg får lyst. Hvilket nok vil være dagen inden, vi skal starte i skole igen. Altså med mindre jeg beslutter mig for at tage rygsækken med på sommerskole, for så kan jeg blive tvunget til det.
   Jeg lukker skabet med et lille smæk og låser hængelåsen.
   "Så er jeg klar."
   "Endelig! Friheden venter."
   Jeg smiler. Det er umuligt ikke at blive smittet af Tessas livsglæde. Hun er et af den slags mennesker, der altid gør andre i godt humør og som øser ud af sit overskud. Gid det var mig,
   Hun tager mig under armen og sammen træder vi ud i solskinnet. Nogle gange er det næsten for godt til at være sandt. Men vejret er simpelthen helt perfekt til bålhygge hos Ethan i aften. En helt og aldeles fremragende tradition der startede i 2. eller 3. klasse, og som vi alle ser frem til hvert år.
   "Skal vi tage hjem til dig eller mig og gøre os klar?"
   "Øhm ..."
   "Jemina. Vi kan da ikke møde op i det tøj, vi har haft på i skole. Se. Jeg har pakket en taske med det allermest nødvendige," siger Tessa og viser mig sin proppede skuldertaske.
   "Eftersom jeg ikke har det, skal vi så ikke tage hjem til mig?"
   "Selvfølgelig. Jeg har også allerede aftalt med mine forældre, at jeg sover hjemme hos dig."
   "Hvorfor spurgte du så?"
   "Jeg håber stadig på, at du en dag vil gå lige så meget op i det som mig. Vi er der ikke nået dertil endnu, men det skal nok komme."
   "Ja, ja. Så siger vi det."
   Jeg tvivler meget kraftigt på, at jeg nogensinde vil komme til at gå op i mode på det niveau, Tessa gør. Hun kunne godt ende med at blive en kendte modeblogger, som lever af sit kendskab og forhold til mode. Hun har i hvert fald allerede ret mange følgere på sin Instagram og Pinterest.
   "Tror du, det er i aften, det sker?"
   "At hvad sker?"
   Hun ser på mig med rynkede bryn.
   "At Matthew og Stephanie endelig står frem som kærester."
   "Nåh ..."
   "Sig mig. Følger du slet ikke med?"
   "Næ. Det er jo derfor, jeg har dig. Så kan du holde mig opdateret på alt sladderen."
   "Ja, heldigvis. Hvad skulle du dog gøre uden mig?"
   "Det ved jeg ikke."
   "Heller ikke her."

"Er det ikke fedt endelig at sidde her rundt om bålet igen?"
   Stephanie kigger rundt på os, inden hun forsigtigt læner sig op af Matthew, der sidder på hendes højre side. Tessa sender mig et hvad-sagde-jeg blik tværs hen over bålet.
   "Jo. Tænk, at der allerede er gået endnu et år. Næste år vil vi være seniors."
   Ethan gnider sig i hænderne. Ingen tvivl om, at han har tænkt sig at drille nogle af de yngre elever til næste år.
   "Hvad skal I lave i jeres sommerferie?"
   Tessa kigger rundt på os, der sidder samlet rundt om bålet. Størstedelen af vores klassekammerater er hoppet i poolen i stedet for.
   "Jeg skal arbejde i min fars værksted, så jeg kan spare flere penge sammen til min collegeopsparing."
   James har altid være så fornuftig, men han har også i flere år vidst, at han vil være advokat, og da hans forældre ikke har råd til at betale for uddannelsen, så har han brugt det meste af sin fritid på at arbejde i værkstedet for at tjene penge.
   "Når du at komme i mål inden næste sommer?" spørger jeg nysgerrigt.
   "Næsten. Jeg bliver nok nødt til at have et studiejob ved siden af, men der burde være penge nok til næsten hele uddannelsen."
   "Det er virkelig godt gået, James," indskyder Matthew og lyder tydeligt imponeret.
   "Tak. Hvad skal du lave i ferien?"
   "Jeg tror, at jeg skal tilbringe det meste af min tid sammen med hende her," svarer han og kysser Stephanie på panden.
   "Pift, pift," lyder det rundt om bålet.
   Heldigvis griner de bare af det.
   "Hvad med dig, Tessa?"
   "Jeg skal på sommerskole sammen med Jemina i Michigan."
   "Laver I to aldrig noget hver for sig," siger James og kigger på os skiftevis.
   "Jo, men da vi har mange sammenfaldende interesser, så er det da kun hyggeligt at være to i stedet for at tage hvert sit sted hen."
   Tessa lyder så overbevisende i sin løgn. Som om vi har noget valg.
   "Hvorfor sommerskole? I er da ikke bagud i nogle fag?" Ethan kigger på mig.
   "Fordi vi gerne vil blive bedre til at passe på klimaet, så vi har valgt en sommerskole, hvor vi opnår bedre kontakt med os selv, og hvordan vi kan leve i symbiose med naturen."
   "Godt, det ikke er mig," udbryder Stephanie. "Det lyder røvkedeligt."
   "Dine tanker omhandler nok heller ikke så meget andet end Matthew i øjeblikket."
   Hun blinker overrasket et par gange.
   "Nej, du har nok ret," svarer hun og smiler over hele ansigtet.
   "Hvad med dig, Ethan?"
   Jeg forsøger at lede opmærksomheden væk fra Tessa og mig, selvom vi på forhånd har aftalt, hvad vi skal sige, når vi bliver spurgt ind til sommerskolen. For vi kan jo ikke så godt fortælle sandheden om, at vi er formskiftere, og at vi i år skal bestå vores officielle formskifterprøve og finde ud af, hvilket dyr vi kan forvandle os til.
   "Jeg har ikke planlagt noget endnu. Vi skal på ferie til Florida på et tidspunkt, ligesom vi er hvert år, men derudover er jeg åben for muligheder."
   "Skal du så bare ligge ved poolen og dovne den hver dag?"
   "Nej," griner Ethan. "Så ender jeg jo med at blive idiot. Jeg satser på at blive færdig med det nummer, som jeg arbejder på i øjeblikket."
   "Må vi høre det?" Tessa flytter sig energisk i stolen.
   "Så klar er det ikke endnu."
   "Øv ..."
   "Hvad med nogle af dine gamle numre?" foreslår James.
   "Det kan I sagtens få," siger Ethan og rejser sig op. "Jeg henter lige min guitar."
   Lynhurtigt er Ethan tilbage igen og sætter sig godt tilrette i stolen. Han slår tonerne an og stemmer guitaren, inden han kigger på os.
   "Nogen særlige ønsker?"
   Selvom han forsøger at virke ydmyg, så er der ingen tvivl om, at han elsker at fremføre sine sange for et publikum. Og vi er et trofast og heppende publikum, der er virkelig imponeret over hans talent.
   "Må vi ikke høre: Vi to?"
   Ethan nikker og starter på forspillet. Jeg læner mig tilbage og ser op på stjernerne, mens jeg lader mig opsluge af hans bløde stemme.