Du er begejstret. De er ved at få øjnene op for dig. De store drenge. Snart vil de alle sammen have en bid af dig. Politiken, Berlingske, Informationen og Jyllands Posten. Det du laver på Ekstra Bladet er det hårde benarbejde, siger du, du viser dem, at du kan levere indhold. Hvis ikke det var fordi du arbejdede der, siger jeg, kunne de for min skyld sløjfe den avis. Du kigger forarget på mig, som om jeg har foreslået at afskaffe den frie abort. Vi er den lille mands talerør, siger du. Du taler ikke om Ekstra Bladet, som en arbejdsplads, det er et vi, som du er en del af, i er som et nyt folkefærd med en mission om at hjælpe danskere, der er kommet i klemme i systemet. Du virker indoktrineret. Vi er en vagthund, der bider hårdt når myndigheder, magthavere, offentlige eller private virksomheder og institutioner begår fejl, siger du. Bliver du aldrig træt af, at skrive om folk med dårlige wifi-forbindelser eller svigtende leveringer af køleskabe?, spørger jeg. Det er vigtigt at få trukket sådan noget frem i lyset, siger du, ellers slipper firmaer afsted med, hvad som helst. Du taler om, at det ikke er rimeligt, man kan blive tvunget til at tage fri af flere omgange for at få leveret et køleskab. Jeg siger, at man ikke behøver aviser for at få den slags frem. Det er sådan noget man har Trustpilot til. Man kan skrive lige, hvad der passer en, der der er ingen, som tjekker sandfærdigheden i anmeldelserne, måske det ligefrem har en terapeutisk funktion. Jeg synes avisen går ofte går langt over grænsen, siger jeg. Du taler om, at det ikke er en avis, der skal behage, den skal levere hårdtslående og afslørende journalistik. Jeg siger, at jeg synes det er noget navlepillende vås. Det flyver ud af mig, jeg kan godt selv høre, at det ikke er særlig konstruktivt, men jeg nægter at trække det tilbage. Ekstra bladet lever af clickbait-overskrifter og sex-annoncer. Der gemmer sig triste skæbner, menneskehandel og rufferi bag sex-annoncerne, siger jeg, bagmænd og menneskehandlere annoncerer for deres piger, mens de får lov til at kalde sig Karen, eller Sarah og oplyse telefonnumre fra taletidskort. Du siger, at du ikke har noget med sex-annoncerne at gøre, og at der ikke er noget bevis for, at det er unge, ulykkelige kvinder, der bliver annonceret om. Der findes kvinder, som af egen fri vilje, har valgt at tjene penge på deres krop. Det kan godt være, at vi skaber larm og ballade, men vi sætter også dagsordenen og skaber debat, siger du.

Jeg siger, at da jeg arbejdede i kundeservice, blev jeg flere gange om dagen truet med Ekstra Bladet eller BT. Så snart kunderne blev lidt pressede fløj det ud af munden på dem: Jeg går til pressen, det bliver jeres undergang. Du siger, at du godt kan forstå, at de bliver frustreret. Dengang du havde Stofa var der så meget vrøvl med dem, og hver gang du ringede derind var det altid en ny du fik fat i. Det er ikke medarbejderens skyld, siger jeg. Nej, men derfor er det stadig udmattende. Jeg kigger på dig. Du ser træt ud. Det er som om vi befinder os på hver vores ø og råber til hinanden. Jeg synes, det er tarveligt at true med at gå til pressen, siger jeg.
   Du smiler forsonende og trækker dig ind til mig. Det irriterer mig, at det igen er dig, som er den diplomatiske. Jeg tror jeg har PTSD af alt det skæld ud jeg har fået, siger jeg. Du siger, at det er derfor man tager en uddannelse, så man ikke ender med at sidde i frontlinjen. Det er der ingen, som kan holde til i det lange løb.