Digteren Robert Nat-Hansen sad med sit skriveredskab - om det var en komputer, kuglepen, blyant eller gåsefjer må enhver af læser selv digte ind i historien. - Nu vil jeg skrive noget som skal gavne trætte mennesker, sagde højt til sig selv - nemlig om søvnen. - Gør du bare det, svarede Magda, hans hustru, som lå og halvsov med Ude og Hjemme over hovedet...:
Vi kender alle til at sove. Nogle sover mere end andre, mens andre sover mindre en visse. Somme sover næsten aldrig. Min faster i Brande sover når hun har lyst.
Hvorfor bliver vi søvnige? Det er sikkert fordi vi trænger til søvn. Men det forklarer vel ingenting. Men vi kan spørge: Hvorfor har vi brug for at sove? Dette kan ligge i både biologiske, sociale, kemiske, fysiologiske, odontologiske og geografiske forhold. Således skulle folk i Letland sove mere end folk i Peru. I Sengeløse skulle man derimod sove lige så dårligt som i Aalborg - og hos indianerne i Saxkøbing sover man med hovedet nedad. I Stenløse sover man som en... Det er imidlertid noget vrøvl: Sten kan ikke sove. Så skulle blyanter, barberhøvle og skorstene også kunne sove - og har du nogensinde prøvet at vække din græsslåmaskine? Hvis vi nemlig foretager en begrebslogisk analyse, vil vi erkende at ting der ikke er levende ikke kan sove. Begreber som 'sovende' og 'vågen' kan slet ikke bruges i forbindelse med ikke-levende emner. Det vil både Justus Hartnack, Hegel, Kant, Descartes og Søren Kierkegaard give mig ret i - ja, også Platon, Perikles og Peter Schmeichel.
Selv anser jeg søvnen for at være en både billig, behagelig og fornøjelig aktivitet, og ind imellem oplever man jo også de forunderligste ting - jeg tænker naturligvis på drømme. Drømme svarer næsten til at køre flere forskellige film oveni hinanden på én gang. Det er virkelig sjovt, og altså helt gratis. Hvorfor dog i det hele taget gå i teatret, biografen eller tage ud at rejse? Jeg tror faktisk hverken Troels Kløvedal, Marco Polo og Henrik Søfaren har haft så spændende rejseoplevelser, som jeg har haft i drømme. Foruden Australien, Venedig og Vorbasse har jeg også været på Månen, på Mars og Cassiopia, hvor jeg mødte Bodil Kjær.
Sommetider har jeg tænkt på om tilværelsen ikke ville være morsommere, hvis vi brugte det meste af tiden til at sove og drømme i. Så havde vi heller ikke så meget brug for mad, og - som man siger: Den der sover synder ikke - undtagen når man falder i søvn bag rattet. Jeg tror da også, at de der i dag er på arbejdsmarkedet godt kunne tænke sig at sove indtil de skulle pensioneres - i hvert fald mellem kl 8 og 16. Man kunne forestille sig at man var i en slags trance, så man arbejdede helt automatisk, ligesom en robot, men at man ikke var ved bevidsthed. Det vil jeg foreslå i den kommende tænketank Realpolitisk Nævn.
Middagssøvnen er også kommet på mode igen - og har skabt store indtægter til konsulenter og erhvervsrådgivere. Deres store indsats består i at omdøbe begrebet til 'power sleeping'. Min bedstefar A. Mosbæk, der var landmand, sov meget middagssøvn. Så han var en slags foregangsmand på området.
"A tår mæ lie en power sleeping!"sagde han, og lagde sig hen på divanen.
Hvis man ikke kan sove skal man bare gå til et kedeligt foredrag. Her skal man dog sørge for at have en solid, behagelig stol at sove i. Jeg var således engang til et foredrag med randmoræneforskeren Ulrik Uglemose. Bortset fra at han kom med et spektakulært og sindsoprivende nys i begyndelsen, var det rent søvnmæssig set det mest vellykkede foredrag jeg nogensinde har været til. Nummer to er dog Thyge Stålormsen, som fortalte om oppebørsel i Turkmenistan. Desværre sov jeg så tungt at gulvbrædderne ikke kunne bære, og jeg faldt ned i cykelkælderen og fik trykket to ribben. Desuden fik jeg også en mindre hjerneskade, som bevirker at jeg aldrig kan finde mine sokker.
Den traditionelle metode - at 'tælle får' for at falde i søvne - har jeg aldrig forsøgt mig med. Jeg undrer mig over at det netop er får man skal tælle. Jeg kunne bedre forstå, hvis det var køer, for disse dyr er jo meget mere almindelige i det danske landskab. Døde ting som kuglepenne, blyanter og pærer kunne også tælles. Selv tæller jeg bare i al almindelighed uden at tælle noget - og jeg synes ikke at det kræver nogen særlig høj abstraktionsevne.
Nå, der findes jo også mennesker der af og til gerne vil holde sig vågne. Dengang i 1969, da man landende på månen, var vi mange der sad oppe hele natten for at få det hele med. Det var et stort skridt for menneskeheden.
Hvis man vil holde sig vågen en hel nat skal man drikke en kande kaffe. Derefter skal man råbe 'bøv' mindst hvert tredie minut for at vække sig selv. Hvis man alligevel mod forventning falder i søvn er det fordi man har glemt at råbe 'bøv' hvert tredie minut.
Men i virkeligheden er der masser af ting man udmærket kan foretage sig i søvne. Verdensrekorden i at køre sovende på cykel indehaves af høvdingen Uha Uha Ohskræk. Han cyklede - efter et værtshusbesøg - hele vejen fra Nairobi til Kinsjasa - under højlydt snorken og rallen. Den mechlenburgske fyrste Herbert Panderynk den 37. skulle efter sigende have sovet i hele sin regeringstid. Alligevel fødte konen ham en tronfølger og yderligere fire børn. Under søvnen havde han også ledet sin hær på over Kongeåen, og besejrede senere hernhutterne i slaget på parkeringspladsen ved Brugsen i Svenstrup.
Vi kan dele søvnen op i drømmesøvn og drømmeløs søvn. Drømmesøvnen kaldes også for REM-søvn. REM står får 'rapid eye movements' - eller på dansk HØB, hurtige øjenbevægelser. HØB betyder altså ikke 'hurtige ørebevægelser'. Kun få mennesker bevæger nemlig ørerne når de sover. Men der er da nogle; og i sjældne tilfælde blafrer de pågældende så meget med ørerne at de letter fra lejet. Dette skulle være sket i 1908 på Malaysia. Her havde den sovende - vismanden Jabu Sana Kanda - endda fløjet ud af et åbentstående vindue, og bevæget sig svævende rundt i lokalsamfundet i hele 25 minutter. Derefter var han atter stille og roligt svævet ind til sit sengeleje, hvor han sov videre i to timer. Herefter stod han op og tog sig en kop te og to ostemadder.