v/ museumsprofessor, dr. Phil og Rasp Agathon Skalmeje Skemad
Mine damer og herrer, og hvad deraf følger!
Jeg vil nu indvi Dem i mine undersøgelser om fødselsdagen gennem tiderne, fra oldtiden til spisetiden.
Allerede fra hulemalerierne i Husum kender vi skikken med at fejre fødselsdag. Således forestiller et af billederne en huleboer i færd med at fortære en kagemand, som han selv har nedlagt med sit spyd. På hulemaleriet sidder spyddet stadig i kagemanden.
- Ved siden af huleboeren sidder endnu en huleboer, som tilsyneladende skælder ud på den første huleboer. Måske siger den anden huleboer til den første: "Spis pænt, Viggo! Tror du det er en jordhule, det her!" Dette har fået forskere til at mene, at den anden huleboer er mor til den første huleboer, som sandsynligvis hedder Viggo. Viggo var et meget almindeligt navn i forhistorisk tid - faktisk lige så almindeligt som navnet Kurt i dag. Det er mærkeligt at tænke sig, mine damer og herrer, at dette hulemaleri er over 10.000 år gammelt - og kagemanden endnu ikke er spist.
Herefter hører vi ikke noget til fødselsdage før i det gamle Grækenland, som i virkeligheden var helt nyt dengang. Her støder vi på en beretning af historikeren H. R. Robot, som fortæller om en børnefødselsdag hos den persiske konge Peder Persson. Med til fødselsdagen var også den jyske natur- og miljøfilosof Søren Fierndetlord Øieblikli. Da han følte sig meget oppustet af hindbærbrus, udbrød han som i ét bøvs: "Alt består af sodavand!"
De næste kilder om fødselsdagen finder vi i beretningen om pave Johannes Dypkoger, som blev pave i Ølgod efter sin forgænger Marcus Mikrowelle i året 555. Her berettes det, at han til sin tres års fødselsdag inviterede alle i Ølgod til skipperlapskovs og påskebryg. På grund af en uartig strejke på Ølgods Porcelænsfabrik, kunne man ikke få fat i nok drikkekrus. Derfor måtte paven ofre sin pavehue, som derpå blev benyttet til drikkepokal sammen med døbefonden. Af praktiske grunde blev deltagerne udstyret med hver deres sugerør, som man kunne skrive sit navn på. Man havde nemlig kun fået købt ét til hver. - Det var dog ikke en skipper, der havde lavet lapskovsen, men en cykelhandler. Derfor blev retten i dagens anledning døbt cykellapskovs.
Siden den tid har det være almindeligt at fejre fødselsdag - dog ikke altid med skipperlabskovs og påskebryg. Andre steder har det været almindeligt med røde pølser og kartoffelmos med vodka og limonade til. Atter andre steder skulle man have forloren skildpadde, bagte vafler, kogt griseblindtarm - eller hvad ved jeg? Jeg kunne blive ved at remse op, men jeg kan ikke komme i tanker om mere.
Normalt holder man op med at fejre fødselsdag efter sin død. Men for nogle gælder en undtagelse, fx H. C. Andersen. Han har ikke været blandt de levende siden 1875. Alligevel bliver han fejret med pomp og pragt, bl.a. til glæde for den førhen så berømte sangerinde Tina Drejer; så man behøvede ikke at spekulere på hvad overskuddet skulle anvendes til. I det aktuelle tilfælde gik overskuddet ubeskåret til en ældre afroamerikansk kvinde, der havde været offer for hustruvold. Så det kan bestemt ikke være bedre.
Selv fejrer jeg fødselsdag i november, da jeg er kommet til verden i denne måned. På grund af min vægt har jeg haft rund fødselsdag siden 1984. Somme tider har jeg fået lagkage med flødeskum, til andre til klar suppe med kød- og melboller. Jeg kan bedst lide kødbollerne, men melbollerne har nu også deres ret. Det er heller ikke så sundt at spise meget kød. Der må også gerne være lidt gulerødder og porrer i suppen - sådan kan jeg bedst lide den på min fødselsdag. Da jeg i 1996 fyldte 42 fik jeg en bog. Jeg kan ikke huske af hvem; med det var i hvert fald en bog, og den var med stift bind. Det er på denne måde jeg bedst kan lide at få bøger til min fødselsdag.
Jeg fylder år kun seks uger før jul. Men det betyder blot, at jeg allerede dagen efter min fødselsdag kan begynde at glæde mig til jul. Der får jeg nemlig også gaver. Sidste gang fik jeg sådan en sjov pose med noget i. Jeg kan i hvert fald huske at vi grinede alle sammen. Min fætter, Ebbe Skammelsen, grinede allermest. Han er jævnaldrende med mig og griner næsten hele tiden. Han har grinet siden han opdagede, at han hed Ebbe Skammelsen, for det var jo ham, der "for så mangen sti vild", ifølge folkevisen. Min fætter er desuden født den syvende i elvte, og jeg er født elvte i syvende. Det er da sjovt, og vi har også grinet meget, når vi er kommet i tanker om det. De sidste tre-fire år har vi fejret den elvte i niende. Det er nemlig den dag der ligger midt mellem vores to fødselsdage; og der sker så mange sjove ting netop på denne dag. Vi deler gerne kasse klassiske pilsnere, og spiser leverpostejmadder, spegepølsemadder og hamburgerrygmadder til. Hvis det skal være festlig, kommer vi saltkød og sky op leverpostejmadderne, sky og løgringe på spegepølsemadderne og italiensk salat på hamburgerrygmadderne. Og så hører vi noget god musik med Kandis, Bjørn & Okay og Lis og Per - de er sådan nogle søde mennesker, der har en damefrisørsalon. - Det er faktisk en rigtig sjov måde at holde midt-imellem-fødselsdage på. Det skulle i andre også prøve - og vi griner altså så meget at vi får ondt i maven. Heldigvis undersøger vi forinden at toiletkummen er i orden.
Jeg må slutte her, da jeg skal aflevere en rokokostol til storskrald. Men jeg nåede vist at skrive det hele. Der er i hvert fald ikke noget her, der ikke er der. - Til lykke med dagen!