Dette skrift indeholder nogle vigtige grundregler for den, der er med til barnedåb, konfirmation, bryllup, skilsmisse - og lignende arrangementer, hvor man kan gå gratis ud at spise.
Det er vigtigt, at man ved de nævnte lejligheder opfører sig korrekt og behersker sin konversation. Man skal således aldrig tale om emner eller ting, man selv går højt op i, da man så let kan komme til at forivre sig og derved virke anmassende, og således miste sin konduite.
Man bør heller ikke prale af sine bedrifter, hvor store de end måtte være. Fx nævnte Roald Ammundsen aldrig med et eneste ord sin bedrifter på Sydpolen. Det er også udannet tale om slibrige emner som Den sidste radbrækning, spedalskhed og afføringsproblemer. Lige så uegnet er brug af klicheer og dagligdags talemåder som "Alting er jo så dyrt nu om dage", "hvad skal det ende med" og "lediggang er roden til alt ondt".
Gup O. Gumme viser i den følgende beretning, hvor grumme ubehageligt det kan være, hvis elementære adfærdsnormer ikke overholdes ved selskabelige lejligheder:
I juli måned 1935 afholdt oberstinde og -ude Skamog Skændsel sit 42 års jubilæum som sanglærerinde ved Københavns Zoologiske Have I denne anledning havde hun inviteret en lang række kendte mennesker hjem til middag - heriblandt yoyo-kunstneren Ja Ja, der skulle underholde i pauserne. Han måtte dog sende afbud, da han under træningen var kommet til at sluge sit instrument. Om konversationen ved jubilæet beretter Gub 0. Gumme, at den drejede sig om Kristian Albertsens relativitetsteorier, uddøde faldstammer, klokken, og kvindens aktuelle situation blandt menneskeædere og kuffertfisk på Ny Guinea. - En skinhellig munk berettede, hvad han havde fået at spise ved de seneste bønnemøder - brune bønner, hvide bønner, kaffebønner med mere. Under denne langtrukne og kedelige beretning begyndte oberstinden at snorke højlydt - hvilket var en både upassende og højst utilrådelig handling, da hun dermed antydede, at konversationen kedede hende. Denne sære snorken vakte så megen moro blandt gæsterne, at adskillige klukkede af fornøjelse, hvilket også var uhøvisk. Oberstindens vagtmester gav af samme årsag en af de tilstedeværende en uhøflig begmand. Ved denne begmand bandede gæsten utilbørlig højt.
Dette sammensurium af uhøfligheder var dog oprindelig forårsaget af den skinhellige munks kedelige beretning. Han burde i stedet have beflittet sig med at sige komplimenter, synge glade salmer, eller holde tale til kvindens pris - dog med undladelse af udtryk, der taler til sanseligheden. Endelig kunne han have fremtaget sin fløjte og dermed have underholdt sin borddame. Mere til rådeligt ville det dog have været, hvis han aldrig var blevet munk, da dette var den oprindelige årsag til hans kedelige væsen.
Om traktementet beretter Gumme: - Som indgangssuppe blev der serveret ørkensuppe med kamelboller. Suppen var blandet og omrørt af den kendte kok Jesper Stegepande fra Osted. Forretten bestod af en negerbolle til hver deltager. Hovedretten bestod af flamberet dyreryg, brunede kartofler, brun sovs, rødbeder, asier og agurker. Hvorfor der både var asier og agurker melder historien ingenting om - for det er i virkeligheden en uskik.
Til de tilstedeværendes store skræk fremdrog oberstindens bordherre Hugo Tschefilowski de Phrikhadelle en kødhakkemaskine, hvorigennem han på én gang kørte stegen, de brunede kartofler, sovsen, rødbederne, asierne og agurkerne, opløste produktet i et glas vand og drak det. Han var således færdig med hovedretten, inden alle havde øst op. Overstadig over den megen opmærksomhed hans handling havde vakt, fremdrog han nu fra sin lomme et viskelæder, kørte det gennem kødhakkeren og drak det omrørt i et glas vand. Ved denne afskyelige handlemåde mistede adskillige appetitten, og den fornemme konsulinde Bulder brækkede sig i sin selskabsblære, der blot bestod af en spand under stolen, da hendes egentlige selskabsblære var til lapning.
Udgangssuppen var en skiden grumset suppe. Den fik gæsterne til at forsvinde i en vældig fart og opfyldte derved sit formål. Suppen blev senere forbudt ved lov i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 7 000 413 fra sidste år ved juletid.
På trods af de vanskelige etiketter sker det, at folk alligevel holder fester - den ene mere overdådig en den anden. - Den tyske fabrikant af kopattesalve Johan Orlov Schnabelwasser inviterede således hele byen med til sin 60 års fødselsdag, der blev holdt i anledning af, at han fyldte 60. Selv hunde, katte, papegøjer og mariehøns var med. Og som et kuriosum deltog to vandrestave og en cykelklemme fra Nedre Østrig. Men det må vi høre om en anden gang, hvis vi ellers gider.