Hans kælderlejlighed i Oost lugtede altid til en eller anden grad af fisk, han havde endnu ikke fundet kilden til stanken, selvom han havde boet der i snart et år, men det tog svært til, når han engang imellem snuppede lange bade og kæft, hvor blev det næsten ulideligt henover sommeren, når temperaturerne udenfor steg. De var i midt-juni nu og lugten var decideret harsk i næseborene, men Marcel lod sig som sædvanligt ikke mærke med noget og Filip havde vel levet i stanken længe nok nu til at han faktisk kunne gøre ham kunsten efter.
Sådan sad de overfor hinanden i Filips fyldige sofaarrangement, i hver deres ende af hjørnesofaen med benene smidt op, så deres sokke-klædte fødder var centimetre fra at gnide imod hinanden, men Marcels korte pæle til ben reddede dem fra at blive helt så bøssede og Filip vrikkede frejdigt med tæerne under vægten af larmen udefra. Vinduet ovenover dem var blevet efterladt pivåbent. Marcel havde smidt hovedet tilbage mod armlænet, hans øjne var ikke lukkede, men han blinkede utroligt langsomt. Filip gabte, gad ikke engang prøve at skjule det. Det havde været en lang nat, de havde ventet i seks stive timer på endnu et læs stjålne malerier nede ved dokkene. De skide amerikanere havde taget deres sweet time og et par malerier manglede selvfølgeligt også i læsset, da de endelig kom frem, men de Groot havde i det mindste været tilfreds med den nye aftale de havde fået forhandlet på plads med havnepolitiet, imens de ventede. Han havde endda prikket Marcel på skulderen for første gang, hvilket vel betød at manden endelig og officielt var inviteret ind i inderkredsen. Han var en fucking raket, det havde kun taget ham knap og nap tre måneder, men det var fandeme også på høje tid, at han fik mere frit spil. Filip og de andre havde for længst indset, at Marcel Verlinden var ude efter det store billede, ikke bare de Groots små klatværker. Jep, den fyr var på vej mod nye højder, de Groot kunne bare vente sig, hvis Filip var ham, ville han fandme ikke rende rundt og bede ham om blowjobs på den sløsede måde de alle vidste han gjorde med resten af gruppen. For en dag ude i fremtiden ville Marcel uden tvivl sidde med hans afrevne pik mellem tænderne. Av.
Som om Marcel havde kunnet læse hans tanker og hvem vidste om ikke også han kunne, smaskede han højlydt - så læberne rigtigt smækkede i stilheden, holdt ikke op med at stirre på den rene ingenting, måske støvkornene der svævede rundt i den simrende sommerluft, mens han grinede bredt. Netop støvkornene var nok også hylende morsomme, Filip spurgte ikke, gjorde sig ikke klog på det skidt. "De Groot får sig sgu da kun discount-BJs på den måde, hvem fanden gør sig umage med den stodder i den anden ende, fuck me." Marcels stemme var grov, hæs efter dagens nok tyvende cigaret der lå skoddet i askebægeret på sofabordet, men den lød alligevel en smule for lys til at man ville kalde den sådan rigtigt macho, man kaldte den bare macho alligevel, fordi det var Marcels stemme, for ellers var man kraftedeme en idiot og Marcel kunne altså banke ens døde oldemor til live igen, hvis han ville.
"Du ville aldrig gøre dig umage alligevel, mand, det er et fucking blowjob," svarede Filip og grinede kun aldeles forsigtigt, fordi Marcel tilfældigvis tog bøssevittighederne pænere end de fleste, men man vidste ligesom aldrig, gjorde man? Han skulle fandeme ikke nyde noget af en one-on-one i gyden bag huset, Marcel var for nyligt begyndt til taekwondo hos sin... onkels onkel eller hvor han nu befandt sig på stamtræet, langt ude, men de spark han havde set manden lave var længere ude endnu. Shit.
"Hold nu kæft, jeg ville for helvede da gøre mig umage, hvis det virkeligt gjaldt, tror du ikke jeg kan finde ud af at bruge hovedet, din narrøv," gav Marcel igen i et halv-grynt, løftede endeligt netop sit hoved for at kigge over på Filip, mødte hans blik direkte. Han havde de mest syrede øjne, når han var på job virkede de ligefrem døde, som om der ingenting foregik inde bagved, men det skulle man ikke lade sig snyde af. Det ville i hvert fald blive værst for en selv. Marcel var nemlig, vidste de alle, virkelig god med hovedet, selvom Filip måske ikke lige havde forestillet sig, at det også kunne være på dén måde, men hey. Han var sgu ingens dommer.
"Bevis det," hørte han i stedet sig selv gylpe op og mærkede samtidigt al blodet sive ud af ansigtet. Tja, måske var det bare på vej et andet sted hen, det føltes vist sådan og hvad fanden betød det, men han var faktisk mest af alt ved at skide i bukserne af skræk, da Marcels øjne snævrede ind, blev til to sprækker i hans ansigt, nu fik Filip sgu nok bank. Marcel så ikke igennem fingre.
Længe sad de bare i sofaens rette vinkel og stirrede på hinanden. Marcel rykkede sig uroligt eller måske utålmodigt frem og tilbage, hvem kunne egentlig se forskel på hvornår det var det ene eller det andet, og satte sig efter et par sekunder langsomt op med en arm på ryglænet, læderet dykkede under hans albue. Stanken af fisk syntes at have lagt sig som noget tungt over dem, rådnede i næseborene, føj for den lede. Også Filip satte sig op, deres fødder var ikke længere overhovedet tæt på at røre hinanden. Han sank en klump. Ha ha, joke, skulle han til at lyve sig fra det, alt hvad remmer og tøj kunne holde, men Marcel brød igennem lydmuren først, talte i et tonløst, fladt leje.
"Okay," sagde han, "stil dig et sted, hvor der er plads."
Ti minutter senere, imens Marcel harkede sperm op og spyttede det i store hvide klatter på gulvet, måtte Filip halvstønnende anerkende, at der jo sad et ganske udmærket hoved på de der bulnende, massemorderiske skuldre. Han måtte også medgive, at Marcel derudover sagtens kunne gøre sig umage.
Når det gjaldt.