Fjolletobak, weed, joint, lille hjælper, tjald, ganja, hash og cannabis. Kært barn har mange navne som man siger, og dette er ingen undtagelse. Diskussionen om hvorvidt hash bør legaliseres, kontrolleres og distribueres af den danske stat, har efterhånden eksisteret længe. Det skyldes i grunden nok emnets kontroversielle natur. Hvis man spørger i en forsamling, er det formegentlig de færreste som ikke har en holdning til temaet. Og det er ikke kun holdningerne til spørgsmålet om legalisering eller ej hvor danskerne er splittede, men også den danske befolknings erfaringer med stoffet. Hash er det mest udbredte stof i Danmark næst efter alkohol, og det estimeres at ca. 50% af voksne imellem 16 og 42 år har prøvet at ryge hash minimum en gang. En overraskende høj andel når man lige hører tallet første gang, men når man lader den synke ind er det måske ikke så underligt igen. Reelt er det i Danmark ulovligt at sælge, købe, dyrke, at være i besiddelse af og fremstille hash, og straffen for overtrædelse af lovgivningen kan medføre både bødestraf og fængsel. Det vil altså med andre ord sige at ca. halvdelen af den danske befolkning kan betegnes som kriminelle på dette område. Når andelen er så stor, er det så befolkningen eller lovgivningen der er noget galt med?

For at holde diskussionen på et makro niveau lidt endnu, ville det måske være relevant at se på de samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med hash. Ifølge uddraget fra deadline på DR2, bruger politiet ca. 100 mio. årligt i indsatsen mod hash. I øvrigt omsættes der for ca. 1,5 mia. danske kroner på det sorte marked for hash årligt, hvor størstedelen af dette går ubeskåret og ubeskattet til sælgerne af produktet. I teorien er legalisering af cannabis, rent økonomisk, en reel mulighed for at fjerne en stor indtægtskilde fra de kriminelle miljøer, som tjener fedt på det i øjeblikket, og flytte disse indtægter direkte over i statskassen. Det lyder umiddelbart som en nem løsning på et stort problem. Men når noget virker for godt til at være sandt, er det som regel fordi det faktisk også er for godt til at være sandt. Der findes i hvert fald ligeså mange gode argumenter for at legaliseringen af hash, ikke vil have de ønskede økonomiske resultater i praksis. For hvad skal de kriminelle tjene sine penge på hvis vi fjerne hash fra dem? Sandsynligheden for at de skifter branche, og bliver lovlydige borgere, er nok ikke ret stor uden at være ekspert på området. Desuden vil det kunne medføre såkaldt hashturisme, som der har været store problemer med i Holland. Dette medfører en lang række sociale udfordringer, som er en helt ny side af sagen der bør ses nærmere på.

Hash er nemlig et såkaldt "gateway drug". Dette udtryk betyder, at hash ofte optræder som en oplagt vej til hårdere stoffer. Alkohol er ligeledes et "gateway drug", men på en anden måde. Hvis du begynder at ryge hash på nuværende tidspunkt, befinder du dig allerede inden for et kriminelt miljø, hvor der ikke er langt til at tage skridtet videre. Hvis hash legaliseres, vil de unge førstegangsbrugere eller andre, ikke være nødsaget til at bevæge sig ud i disse kriminelle miljøer for at få fat på cannabis. Samtidigt kommer apotekerne i kontakt med disse mennesker, hvilket vil sige at man lettere kan tilbyde afvænningshjælp eller lign. hvis nødvendigt. Dog vil legaliseringen af hash også sende et signal om, at det er acceptabel ting at gøre. Mange mener at det vil øge forbruget, da langt flere vil være tilbøjelige til at forsøge sig med stoffet. Og hvem vil have en masse skæve unge rendende rundt og hærge Danmark. På den anden side kunne det også være meget sjovt, og resultere i nogle spændende nyhedsoverskrifter.

For lige at holde diskussionen saglig, vendes der tilbage til det faktum, at hash er så udbredt som det er. Hvordan kan det være når stoffet er så farligt? eller er det overhovedet farligt? Nogle vil mene måske mene at det er ligeså farligt som at drikke alkohol, blandt andre Karen Ellen Spannov, antropolog og tidligere rusmiddelekspert. Hun mener at det udelukkende er historisk bestemt, at det lige var alkohol som skulle blive alment i Danmark frem for hash. Det skyldes at alkohol fremstilles ved en naturlig gæringsproces, som kan finde sted overalt i verden, hvorimod cannabis kun kan fremstilles i de rigtige klimatiske forhold. Reelt kunne det ligeså godt havde været omvendt, mener hun. Dog er der forskning som viser at hash skader ens hjerne på en anderledes måde end alkohol gør. Man mister f.eks. motivation til uddannelse, og indlæringsevnen formindskes i helt op til 14 dage efter at man har røget. Desuden kan det give op til flere kroniske skader på hjernen relateret til forværret intelligens.

En eftermiddag på Niels Brock kom et hold unge mennesker forbi, som kaldte sig selv for "Drug rebels". De fortalte om deres egne erfaringer med forskellige rusmidler, herunder også hash. En personlig historie fra en af foredragsholderne omhandlede hvordan han mistede sine rigtige venner, da han begyndte at ryge hash regelmæssigt. Han kunne hverken koncentrere sig om skolen, vennerne eller familien, og til sidst mistede han også sin kæreste. Han kunne med sikkerhed sige, at selvom han følte sig cool til at starte med, var det i sidste ende ikke det værd. Det ødelagde både hans helbred og hans sociale liv. Kan staten tillade sig at legalisere noget, som kan gøre dette ved en ung mand? selvom det muligvis ville kunne gavne i det store billede?
En anden foredragsholder fra "Drug Rebels" var uddannet narkoselæge. Han blev stillet spørgsmålet fra forsamlingen: "Hvad er farligst, hash eller alkohol?". Meget passende sammenlignede lægen situationen med motion. "Hvilken type motion er bedst?". Svaret på de to spørgsmål er næsten det samme. "Den bedste motion er den man får lavet, ligesom at det farligste stof er det man indtager".

Men selvom hash skulle vise sig at være lige så uskadeligt, eller rettere sagt skadeligt som alkohol, og at det skulle vise sig at legalisering af hash økonomisk ville gavne samfundet, findes der stadigvæk et moralsk dilemma. Det er her næstformanden for Dansk Folkeparti kommer til udtryk, i Dansk Folkepartis ugebrev fra 9. juli 2012. Han siger følgende, og stiller nogle relevante spørgsmål:
" Aldrig har jeg oplevet en større falliterklæring .Aldrig har jeg set en mere ligegyldig holdning over for unge mennesker i Danmark. Legaliserer vi våben, fordi de visse steder i storbyerne er lette at skaffe? Legaliserer vi ecstasy og amfetamin, fordi de ligeledes kan købes på ethvert provinsdiskotek?".

Legaliseringen af hash er ligeså en principsag. For hvis man kan tage noget som altid har været ulovligt, som politiet altid har bekæmpet, og blåstemple det for i øvrigt at sælge det selv, frit tilgængeligt for alle over 18 år, hvor går grænsen så? I folketinget er der på nuværende tidspunkt fortsat modstand imod iværksætningen af en forsøgsperiode med lovligt salg af hash, men hvem ved hvor længe det varer? Holdningerne på Christiansborg danser som røg i vinden. Nuværende overborgmester i København er for legaliseringen af Hash, men da han sad som justitsminister var han imod. Ligeså var Helle Thorning Schmidt i forrige oppositionsperiode for legaliseringen af hash, men da hun blev statsminister skiftede hun til at være imod. Komisk nok er det Liberal Alliance og Enhedslisten som er de eneste to partier der støtter fuldt op omkring legaliseringen af hash. Om det kommer til at ske en dag, og hvornår det sker vides ikke. Men det bliver uden tvivl en langvarig proces, som kommer til at provokere og sætte gang i samfundsdebatten.