Barken kradser ind i huden paa ryggen og hun kan maerker at splinter saetter sig fast.
   Det flyder med affald og skrald paa jorden ved hendes foedder.
   Grebet om halsen bliver strammere. Det sortner for hendes oejne og hun kan maerke at hun snart besvimmer. Maaske det ogsaa ville vaere bedre, at besvimme - saa foeler man da ikke den smerte og det pres fra ham.
   Han stinker! Af oel og cigaretter, og gammelt sved. Han hvisker perverst ind i oeeret paa hende: "Hvor gammel er du"? "Er du glatbarberet"?
   En stoennen kommer ud af hans ildelugtende mund og han famler ved hendes bryster. Hun proever at skrige men han holder bare endnu mere stramt om hendes hals med den ene haand. Han har kaempe haender, beskidte sorte haender. Kvalmen kommer i voldsomme stoed og hun kaster op, ned over sig selv og ham.
   "Hva' fanden, din klamme so"!
   Panikken breder sig i hende. Hvordan var hun dog endt her...?

Aftenen startede jo faktisk ret godt. Pigerne havde laenge aftalt at de skulle paa den nye irske pub der var aabnet paa gaagaden. De tog normalt paa byens eneste diskotek, men det var begyndt at blive ret trivielt med de samme fyre, fredag efter fredag. Saa derfor var alle i godt humoer og klar til at tjekke McGraw's Irish Pub ud.
   McGraw's var propfyldt og musikken larmede ud af hoejtalerne i hvert hjoerne af rummet.
   Pigerne fik mast sig ind til baren og fik bestilt pints med oel og whisky shots. De saa de samme kendte ansigter fra universitetet, men ogsaa flere de ikke vidste hvem var. Efter kort tid dansede alle pigerne sammen paa det lille dansegulv bagerst i lokalet. Hun kunne se at flere af fyrene kiggede paa dem, og de grinede og flirtede med hinanden.
   Efter en times tid foelte hun sig svimmel og utilpas. Hun blev normalt ikke saadan fuld men denne aften var det anderledes. Der var koe til toiletterne saa hun gik udenfor i stedet for. Vinden var kold og hun froes. Maaske hun bare skulle tage hjem.
   Cyklen var vaek. "Aah for daelen da ogsaa" raaber hun hoejt ud i moerket. Havde hun glemt at laase cyklen? Det havde hun nok. Derfor maatte hun gaa hjem. Penge til en taxa var ikke lige i hendes studenter budget og hun var vant til at faerdes alene rundt i byen. Det var nemmere og hurtigere at skyde genvej gennem folkeparken end at tage hovedgaden. Saa hvorfor ikke...? Godt nok snakkede alle om at man skulle holde sig langt vaek fra parken efter moerkets frembrud men helt aerligt, hvor slemt kan det vaere...? Og hun orkede ikke at bruge en ekstra halv time paa at gaa den lange vej hjem.

Var hun besvimmet lidt? Nu haenger hun i hvert fald hen over en gren med kinden presset ind mod den tykke traestamme. Med ryggen til ham. Han hvaeser gennem taenderne. "Du skal vaere glad for jeg overhovedet gider, saa grim som du er"!
   Nederdelen er trukket op paa maven og hendes bh sidder skaevt. Han bider hende haardt i nakken. Med eet tag flaar han hendes trusser i stykker.

Himlen er stjerneklar og fuldmaanen lyser hvidt ned mod hende. Der er lave traeer og buske hele vejen rundt omkring dem. En stemme siger indeni hende: "DU SKAL SKRIGE! SKRIG"! Men hun er lammet! Alt er doedt indeni. Hun kan ikke! I maanens skaer kan hun se en bille kravle paa traestammen.
   Hvorfor er du ude saa sent, lille bille?
   Gad vide hvad saadan en lille bille som dig taenker?
   Har du en familie du skal hjem til, i en varm hule indeni traeet?
   Hjaelp mig bille! Hjaelp!

Det goer ondt overalt. Smerten mellem benene er som knive der skaer i huden, som ildgloedende stykker metal. Hjernen har lukket ned. Lukket og slukket. Som en computer hvor du trykker "shut down" og billedet langsom fader vaek.
   Pludselig kilder det ved hendes kind. Det er billen der kravler paa hende. Og som et elektrisk stoed vaagner hun op. Nu er hver en celle i hendes krop opmaerksom. Musklerne i arme og ben spaendes. Hun sitrer! Paa jorden under hende ligger en smadret flaske. Fingrene famler efter den og faar lige akkurart fat i den. Og som i slow motion kan hun se sig selv smadre flasken ind i panden paa manden. Foer hun loeber vaek kigger hun tilbage til traeet hvor billen bor og sender den et TAK!

Der er gaaet en maaned. En maaned med smerter paa krop og sjael. Eet utal af samtaler med politiet og diverse undersoegelser, men han er ikke fundet. Hun ville alligevel ikke kunne identificere ham, for hun saa ham jo ikke. Men hans lugt og stemme vil hun aldrig glemme! Og han maa have et stort ar i panden!

Hendes psykolog har foreslaaet hende at begynde paa et kursus i selvforsvar paa aftenskolehold. Det er ikke lige det hun har allermest lyst til. Bare det at faa toej paa og komme ud af kollegie vaerelset er en kamp. Vil helst bare vaere anonym og lille. Men hun ved jo ogsaa godt at det vil vaere godt for hende og hendes sjael. Hun tager bussen til aftenskolen og sniger sig langs vaeggen ind i fitness rummet. Bliver blaendet af det skarpe lys fra lysstofroerene men der er varmt og der dufter maerkeligt rent. Af vaskepulver eller Ajax. Eller er det en parfume? Instruktoeren beder alle om at stille sig i en rundkreds saa de kan praesentere sig for hinanden. Hun vil helst ikke i centrum men fortaeller hvem hun er. Ved siden af hende staar en ung hoej mand. Han er paen. Moerkt haar og hun laegger straks maerke til hans rene haender og negle, og store lyseblaa oejne. Han smiler til hende og siger:
   "Hej. Jeg hedder Bille"!