Frygt for fantasien

Skal fantasien frygtes eller beundres

Der var engang
I eventyrets og fantasiens verden er meningerne mange og delte, men vi kommer ikke udenom at eventyret har været en del af mennesket siden begyndelsen.
Eventyret var i dens oprindelse historier for voksne. Vandrehistorier der blev fortalt igen og igen, og tilpasset den gruppe den blev fortalt til.

Først i 1800tallet blev vandrehistorierne nedskrevet, mange af Brødrene Grimm, blot for derefter at blive censureret eller gemt væk.
Historierne var for barske til deres nye publikum, nemlig børnene.
Et godt eksempel herpå er Rødhætte.
Da Brødrene Grimm nedskrev historien tilføjede de en ny slutning, der skulle gøre den mere børnevenlig samt projektere en morale børnene kunne tage med sig videre i livet.

Verden i dag
At eventyret i sin fantastiske fantasi verden, har givet læseren et budskab siden begyndelsen, er værd at bide mærke i.
Historierne er nye, landskabet er nyt og heltene er tidligere fjender.

I 2004 udgav Else Marie Nygaard 'Pigers fornemmelse for hekse' i Kristeligt Dagblad, en artikel der tager hånd om det nye årtusindes eventyr.
"Engang var hekse kvinder med krogede næser og hæse stemmer" "Det er en historie om veninder med adgang til et magisk univers, hvor de træder til for, at det gode må vinde frem."
Sådan starter og slutter Else Marie sin introduktion til artiklen. Artiklen handler om W.i.t.c.h, en tegneserie og bøger skabt af Disney til piger.

I artiklen lader Else Marie Nygaard 4 andre kommentere på W.i.t.c.h.
Tine Flyvholm, Redaktør på W.i.t.c.h:
"De kan selv, og med deres overnaturlige kræfter magter de meget og er langt fra de små fine, prinsesseagtige typer" "nogle biblioteker går uden om bøgerne, fordi de finder dem underlødige, mens andre har dem på hylderne, fordi de ser, bøgerne stimulerer pigers læselyst."
Tove Roéd, Lærer på Danmarks Biblioteksskole i København:
"taler til rigtig mange piger med et multietnisk pigekoncept" "Jeg mener, børn sagtens kan skelne, og historier som W.i.t.c.h, og fantasy-genren i øvrigt, er med til at styrke børns fantasi." "Børn synes ikke, det er så underligt, at man kan bevæge sig fra verden til verden, og i deres virkelighed er det en nødvendighed at kunne skift univers mange gange i løbet af en dag."
Anne Scott Sørensen, Lektor, lic.phil, fra Institut for Litteratur, kultur og medier:
"Barbie har en begrænset holdbarhed, og der er kommet en meget bevidst pigekultur præget af piger, der vil og kan."
Birger Langkjer, Dialogcentret:
"Forældre til piger, der læser W.i.t.c.h, bør være opmærksomme på, hvad det er for nogle værdier, bladet lærer unge, og hvad det sætter i gang hos deres piger."

Tiderne har skiftet siden de første historier blev fortalt rundt om bålet, og i stedet for moraler om god opførelse, tager nutidens eventyr fat om de problemstillinger børn står overfor i det daglige liv.

Med fokus på ligestilling, opstod der et behov for en verden, hvor pigerne ikke længere skal reddes af prinsen, men derimod hvor de selv overkommer det onde og er selvstændige.

Tager vi et nærmere kig på indholdet i Else Marie Nygaards artikel, finder vi at de 4 kvinder er for eventyret og fantasien i W.i.t.c.h. Bladet og bøgerne har skabt en verden for pigerne, der gør dem stærke og selvstændige og ikke små prinsesser som vi så ofte ser.
Birger Langkjer starter da også med at sige at han er for fantasy generelt, men at bladet/bøgernes budskab er forkert. Hvordan den skal tolkes ville jeg ønske han selv var kommet mere ind på. Jeg som kvinde tolker det bestemt som nedværdigende for piger og kvinder. Det lyder mest af alt som om han så kvinderne hjemme bag gryder og pander igen. Og det kan jo ikke være rigtigt!

Frygt for fantasien
Ifølge den amerikanske psykoanalytiker og børnepsykolog, Bruno Bettelheim (1903-90), er det en forholdsvis ny besættelse, at frygte fantasien.
I Eventyrets fortryllelse, 1975, siger han f.eks "Selv vores victorianske forfædre, med deres betoning af moralsk disciplin og deres konventionelle livsform, ikke blot tillod, men opmuntrede deres børn til at nyde fantasien og spændingen i evenntyr."
Derfor kan man undres vores frygt for fantasien, når man ligefrem tidligere har opfordret børn til udforske fantasien og eventyrets verden.

"Nogle mennesker hævder, at eventyr ikke giver et 'sandfærdigt' billede af livet, som det er, og derfor er usunde."
"Nogle forældre frygter, at deres børn kan blive revet med af deres fantasier; at når de bliver udsat for eventyr, vil de komme til at tro på magi."
"Andre forældre frygter at, at et barns sind kan blive overfodret med eventyr-fantasier, således at det forsømmer at lære at bemestre virkeligheden."

Men børn har brug for fatasien, magien og de eventyr der sætter ansigter på deres frygt.
At have en fantasi er ofte forbundet med barnet, og mange voksne ligefrem misunder barnets evne til at tro på magien og fantasien.

I kult tegnefilmen, American dad følger vi b.la det yngste familiemedlem Steve der fantasere om at dræbe familien, at han kan rejse tilbage i tiden, samt at han kan tale med familiehunden.
Steve befinder sig ofte i urealistiske situationer, men det er alle situationer der er blevet til i forbindelse med hans fantasi.
Omend Steve er en tegnet figur, viser hans grad af fantasi nok en sandere sandhed end de fleste er villige til at indrømme.
I Bettelheims tekst finder vi at "psykoanalysen og børnepsykologiens nye opdagelser afslørede, hvor voldsomt, angstpræget, destruktiv og tilmed sadistisk et barns fantasi er. Et mindre barn, f.eks., elsker ikke kun sine forældre med en utrolig følelsesintensitet, men undertiden hader det dem også." Et afsnit der passer fortrinligt på Steve i American dad.

Fraværet af fantasien
Hvis barnet bliver frarøvet fantasien og eventyrets verden, frarøver vi dem muligheden for at sætte ansigt på uhyret samt en problemløsning.
Det er vigtigt at huske på at at fantasien taler til det allerinderste af barnets sind.
Hvem kender ikke til at have et barn der tror der ligger et monster under sengen? Når man kigger på psykologien bag, er et monster under sengen en naturlig del af barnets sind og udvikling.
"de overså det uhyre, et barn kender bedst og er mest optaget af: det uhyre, det føler eller frygter, at det selv er, og som også undertiden forfølger det."
Hvis vi ikke lader børnene have deres fantasi, til at sætte ansigt på monstret under sengen, forbliver uhyret i det skjulte og i barnets ubevidsthed.
"Uden sådanne fantasier kommer barnet ikke til at kende sit uhyre bedre...Som resultat forbliver barnet hjælpeløst over for sine værste angster." Med andre ord har vi altså brug for fantasien til at bekæmpe vores allerinderste uhyre. "Hvis vores frygt for at blive ædt tager håndgribelig form af en hels, kan vi slippe af med den ved at brænde hende i ovnen!"

En anden beundringsværdi ting Bettelheim siger er at alle, børn som voksne, har brug for fantasien for at klare livet.
"Og for at være i stand til at klare livets krav har den totale personlighed brug for at blive bakket op af en rig fantasi kombineret med en stabil bevidsthed og et klart greb om virkeligheden."

Eventyr på mere end en måde
Indtil nu har jeg kun berørt eventyret og fantasien på en måde, nemlig som historier der skal læses. Men når vi snakker om fantasi er det vigtigt at huske på alle måder hvorpå vi udforsker denne.
Om vi snakker tegnefilm, eventyr (det fortalte), film eller computerspil, så vil der altid være dem der er imod og bange for påvirkningen.
I vores tid hører man ofte at voldelige computerspil gør drenge voldelige, men kunne der ikke være en mulighed for at netop disse drenge bruger fantasien - sætter deres dæmoner i fjendens sted, og derved bekæmper deres uhyre?
Jeg er ikke den eneste med denne holdning. Christian Ulrik Andersen siger i sin forsvarelse af hans ph.d.-afhandling "Computerspil er en måde at gå i dialog med samtiden på en parodierede måde inden for rammerne af et spil, og sådan har det været lige siden det første computerspil blev skabt."

Skal fantasien frygtes eller beundres
Det er svært at forholde sig kritisk til et emne som fantasi og eventyr.
Mine forældre indrømer gerne at de aldrig gjorde så meget i at læse højt, for hverken min bror eller jeg. Men vi er aldrig blevet frarøvet fantasien, den har bare fået lov til at optræde i andre sammenhæng.

Jeg tror på Bettelheim, når han siger at vi har behov for at sætte ansigt på vores uhyre. Hvordan skal vi ellers kunne tackle dem?

Som Brødrene Grimm gjorde tilbage i 1800-tallet, har mange nok en lyst til at censurer i de fortællinger der fortælles i dag.
Og mange film og spil kan virke meget voldelige og måske ligefrem skadelige for vores børn. Men jeg er af den mening at eventyrene og fantasiverdener er en spejling af den verden vi begår os i, samt de krav vi skal leve op til.
Det forventes at unge piger er handlekraftige som vi ser dem i W.i.t.c.h. Drenge skal stadig være "mænd" og da vores krigsførelse i den virkelig verden har udviklet sig, gør drengenes leg det også.

Eventyrene er i al sin levetid blevet brugt som historier der afspejler den verden de er blevet fortalt i.
At eventyrene har skiftet udseende er et billede af vores udvikling samt den naturlige evolution.

I tegnefilmen Monsters Inc. følger vi monstrene, der skal skræmme menneskebørn for at få energi til byen.
Ved et uheld kommer menneskebarnet Boo til Monstropolis, og det handler nu om at få hende tilbage til menneskeverdenen. I løbet af filmen ser vi hvordan både monstre og Boo lærer at slå deres monstre "ihjel". Og da uhyrene og det mystiske/magiske omkring dem forsvinder, tager glæde og grin over.
Filmen slutter med at Boo kommer hjem, og at monstrene nu skal få børnene til at grine om natten i stedet for at skræmme dem. Monstropolis får nu energi ved hjælp af grin og ikke skrig.

Min pointe med filmen her, er at vise hvor vigtigt det er med fatasiens værktøj til at behandle ens frygt og uhyre.
Lærer vi at omgås vores frygt, kan den udvikle sig til noget positivt!