Der stod du lige foran mig. Alt i mig stoppede op og jeg mit hjerte løb løbsk. Du så helt upåvirket ud og satte dit underfundige smil og kolde look på, hvor man ikke ved om du griner af en eller er alvorlig.
Lige nu har jeg blot lyst til at vende om og stikke af og flygte langt væk, men jeg ved jeg ikke kan undgå dig fremover, fordi vi er de samme steder.

Glemmer aldrig første gang jeg, så dig og dine smukke brune øjne og humoriske smil og jeg viste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv, fordi du ramte mig lige i hjertet. Jeg har ingen svaghed for sydlandske fyre og jeg har aldrig oplevet en, som dig og du ved det godt. Men du har heller ikke mødt en, som mig ved jeg godt.
Du er alt det jeg ikke søger og du kan ikke være min soul mate og vi kan aldrig nogensinde passe sammen.

Det er helt umuligt og særligt nu efter chefen fik smadret alt mellem os, fordi jeg forstod dig bedre end hende.
Folk har ondt i deres mås og har ikke ingen hæmninger mht. hvad der gør mod deres med mennesker.

Jeg startede med at fortælle jeg ikke havde lyst til at møde dig, og det har jeg ikke, fordi jeg godt ved vi begge to har såret hinanden, så meget, fordi vi ikke har turdet stå ved hvem vi er og satse i stedet for at følge normerne og være velopdragen. Vi har ramt hinanden alle de steder det har gjort alle meste ondt, fordi vi var lige bange for hinanden og hvad vi bragte med og hvad det kunne medføre.

Nu skal vi fremover se på hinanden ret jævnligt og du skal blande dig i mit barns liv, hvis du får del i den opgave. Tænker med rædsel hvordan det bliver og ved jeg risikerer at møde dig hvor som helst og når som helst, fordi vi kommer de samme steder og bor lige ved siden af hinanden.

Jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre alt og at mit undskyld til dig ville blive hørt og jeg ville få samme respons fra dig af. Men mon jeg kan være så heldig? ..måske min julegave eller pakkekaldergave d.1 december, hvor jeg igen får dig i mit liv?

Men man fanger ikke jagtet vildt. Det lader man være og går videre og ser hvad der sker eller skal man tro på nisser og håbe, der er mere mellem himmel og jord end man tror ?