Tilsætningsstoffer i det danske sprog

Hvornår er dansk dansk

Sprog i udvikling
Det danske sprog er i udvikling - men har det ikke altid været sådan.
Hvornår blev dansk til dansk? Er det overhovedet muligt at finde tilbage til det reneste dansk og opretholde det sprog, som det eneste rigtige? Og skal vi som danskere forsøge at holde vores sprog "rent"?

Den danske sproghistorie fik sin begyndelse ca. 400 e.kr med indskriften på de gyldne horn.
Hvis vores sproghistorie begynder her, er det så det kritikerne vil have os tilbage til?

Danish Dynamite
Det synes næsten umuligt at formulere en sætning på dansk uden brug af lån fra andre sprog. Men ikke desto mindre er der ofte læserbreve hvori man ønsker at fjerne brugen af lånte ord og derved holde sproget dansk.
I Frits Bredals kronik Take it easy - keep it cool (politiken 15. april 2000) giver han et eksempel på netop sådan et læserbrev. "Det er udansk og unationalt ikke at bruge det danske sprog på en dansk vare. Jeg forarges hver gang jeg er i Brugsen og ser ordet steak brugt på en dansk vare." Og ja, det kan til tider virke som om butikkerne helt har droppet det danske sprog for at holde sale og ikke udsalg, men ønsker man at komme med disse udbrud, må det forventes at man har sat sig ind i det danske sprog, og derfor ved at steak er et godt gammelt nordisk ord, som nu er vendt hjem igen.

Vi har siden tidernes morgen lånt ord og sat dem sammen med danske, og på den måde skabt unikke f.eks engelsk lydene danske ord.
I 1965 blev ord som tv-avis, tv-narkoman og vasketeria introduceret i det danske sprog. Nu, 48 år senere, er 2 ud af de 3 ord stadig en del af sproget. Kigger vi på ordet tv-avis giver det på ingen måde mening, men vi har godtaget det og mange siger nu tv-avis, selv om det er nyhederne de skal se. Oversætter vi ordet til engelsk, hvor vi har lånt TV fra, får vi television-newspaper, et ord der ikke eksistere andre steder end i dansk.

World wide web
Vi er online, chatter, webshopper, er på homebanking og downloader dagligt i dagens danmark. Alle disse ord plus mange flere, blev introduceret til det danske sprog sammen med computerens og teknologiens fremtog i Danmark. Om vi var for dovne til at opfinde vores egne ord vides ikke, men vi bruger lystigt de engelske udtryk inden for IT verdenen.
Når det kommer til internettet er det også en vigtig kilde til udvidelsen af ungdomssproget. Andre kulturer samt sprog er nu let tilgængelige, både på skrift og i tale, og vi tager det vi kan lide og tilføjer det til sproget.

Dansk er da dansk
Frits Bredal mener at sproget skal have lov til at udvikle sig. Det er han ikke ene om. En anden der mener at kritikerne bør tænke sig om inden de taler er David Favrholdt. I 2009 skrev han i weekendavisen, Sproglig prostitution, et respons på konservative ungdoms udtalelse om at værne om det danske sprog. Her inkluderede han en test han jævnligt giver sine elever, netop om det danske sprogs oprindelse. Vi ser tydeligt i svaret på testen at dansk ikke bare er dansk. Ord som september, alkohol, komisk, madras og balkon er alle ord vi betragter som danske. Men i virkeligheden er det alle ord vi har lånt, og som er blevet i vores sprog.

Hvordan definerer vi så dansk? Vi har rapporter der viser at unge forsøger at skabe sin egen identitet, samt skabe afstand fra forældrene, ved brug af sproget. Det er ikke nyt, men et 2000 år gammelt fænomen og en naturlig udvikling af mennesket.

Hallooo
"De unge har aldrig talt grimmere end i dag"
En sætning nok alle mennesker, på det ene eller andet tidspunkt i deres liv, vil få at høre. Christina Zemanova Ekelund skriver i Politiken, at lige præcis denne sætning er en gentagelse af, hvad forældrene selv fik af vide tilbage i 60'erne. Ord der fik forældrene til at ryste i bukserne dengang var hej, dødmeget og skidemeget. Ord der ingen effekt har anno 2013.
Pia Quist (forsker i multietnolekt på Standford University, USA) pointerer at unges leg med sproget er en gevinst med dets kreative indslag. Vi ser et sådant eksempel på ordet hallo, den ældre generation vil bruge ordet når de f.eks svare deres telefon, hvorimod de unge bruger udtrykket til at skabe opmærksomhed omkring deres person. Et andet aspekt er den store etniske blanding af befolkningen. De unge af anden etnisk baggrund, blander ofte dansk og deres forældres modersmål. Det kan enten være danske ord der simpelthen ikke findes i deres ordforråd, eller omvendt ord fra forældrenes modersmål der falder dem lettere, eller er mere beskrivende i en situation, end et tilsvarende dansk ord.

Ditte Laursen (forsker i ungdomssprog på Syddansk Universitet) gør os opmærksomme på at det langtfra er alle udtryk der bliver i det danske sprog. Vi skal ikke længere tilbage end til 1980erne for at finde eksempler på dette. Udtryk som knæhøj karse, bred ymer og farveller er ikke længere en del af vores ordforråd. De havde en periode, hvor alle der var noget brugte disse fraser, hvorefter de forsvandt igen. Og sådan vil det også være med nogle af de udtryk deres bruges i dag. Det er bare ikke til at finde rundt i hvilke der bliver, og hvilke der forsvinder igen.

Tilsætningsstoffer i det danske sprog
Frits Bredal skriver at han tilhører en generation der er vant til engelske tilsætningsstoffer i sproget. Og det beskriver vel i virkeligheden meget godt hvad det er der sker, men jeg ville nok foretrække at bruge ordet krydderi, det associeres med noget positivt,noget som ordet tilsætningsstoffer bare ikke helt gør. Vi bruger jævnligt krydderier til at udforsker vores smagspalet, så hvorfor ikke også gøre det ved vores sprog. Der er så mange andre steder i livet, hvor det handler om at udforske og se så meget som muligt, men når det kommer til vores sprog, skal det gerne være som i de gode gamle dage - og sådan er det altså bare ikke. Vi elsker at høre dronningens tale nytårsaften, men tanken om at vi alle skulle tale sådan kan frembringe et smil hos de fleste, simpelthen fordi vi syntes det er for latterligt.

Merhabe
I mange store virksomheder er man gået over til at have et koncernsprog, som oftest engelsk. Dette gør vi for bedre at kunne arbejde på kryds af landegrænser, og for bedre at kunne være med og konkurrere ude i dens tore verden.
Dette bevirker at det danske sprog inden for nogle fag, som f.eks medicin, helt uddør. Der bliver simpelthen ikke snakket dansk når vi forsker i ny medicin. Også her er der kritik at finde, men langt de fleste vil mene at det er en naturlig udvikling, og derfor helt okay. Men hvad nu hvis koncernsproget ikke var engelsk? Hvad nu hvis det var tyrkisk, ville det så også være helt i orden og en del af samfundets udvikling?

Relax, take it easy
At sproget er i konstant forandring er altså ikke nogen nyhed, så er det virkelig nødvendigt endnu engang at have diskussionen om hvorvidt vi skal blande os, for at holde sproget så rent som muligt. Som David Favrholdt skriver i hans artikkel vil politikkere i ny og næ tager sagen op som mærkesag i håbet om stemmer. Det er altsået fænomen der popper op i medierne ca. hvert 9 år, og vi kan se frem til den næste medie storm i 2018.
Men når nu langt de fleste af os betragter udviklingen som netop det, en udvikling der følger samfundet og os der lever i det, burde man så ikke acceptere den ændring der sker i sproget, i stedet for konstant at brokke os.

Selvom jeg mener at vi skal lade sproget udvikle sig, er det let at forstå kritikerne i nogle situationer. Hvis vi fokusere på alle de låneord der er at finde i det danske sprog, kan det hurtigt virke overvældende, men det er vigtigt at huske at alle disse ord ikke er blevet en del af sproget i løbet af en nat. Det sker langsomt over tid, og i takt med dem der bruger det. Sproget har altid været en del af mennesket, hvem vi er, hvordan vi identificere os og skiller os ud fra andre skabninger på jorden. Udvikling af sproget er ligeså gamle som vores tidsalder og ligeså er kritikken. Så måske vi bare skulle slappe lidt af, nyde vores sprog som vi kender det i dag, og se frem til de historier vi kan fortælle om de mystiske ord og udtryk vi brugte i vores ungdom.