Mogens står i vand til knæene. Hans navle er pæn, men hans ansigt kan ingen lide. Han er klassens mobbeoffer og det kan han ikke gøre noget ved. Skolen kan heller ikke gøre noget ved det. "Der er ikke ressourcer nok," siger de, "du må klæde dig noget pænere." Mogens kan ikke klæde sig meget pænere. Han bruger samtlige penge han tjener, på jobbet i golfklubben, på tøj og sko. Og is, men det fortæller han ikke til nogen. Ikke engang sin egen mor eller andres mødre. Han holder det helt og aldeles hemmeligt!
   "Kom nu op!" råber lærerinden. Mogens kommer op af vandet, mens de andre fra klassen kigger på. De griner ikke ad ham. Mogens griner selv en smule. Lærerinden griner også lidt, men det er mest fordi hun er så glad. Hun er altid glad. Hun hedder Mona. Om det har noget med hendes evige glæde at gøre, kan man ikke sådan vurdere. Hun er kun en biperson. Indtil videre i hvert fald. Mogens går hen til Mona. Han kigger på hende og det samme gør hun. De kigger på hinanden. De andre fra klassen kigger også. Alle kigger! Alle kan se, hvilket betyder, at det i hvert fald ikke er en specialklasse vi har med at gøre. Alle er normale! Alt for normale!
   På vej hjem i bussen er der helt stille. Klassen var på tur ved en å i øvrigt. Mogens sidder med våde bukser ved siden af Mona. Det er han bestemt ikke glad for, men siden han er mobbeofferet, er der ingen fra klassen der frivilligt sætter sig ved siden af ham. Mogens er typen man bliver placeret ved siden af. Han er samtidig typen, som ikke taler til personen der placeres ved siden af ham. Så må den person selv starte en samtale, hvis stilheden bliver for akavet. Når det så er gjort, bliver det bare endnu mere akavet. Mogens taler nemlig meget, når han først er kommet i gang. Men heldigvis er Mona voksen og fornuftig, så hun siger ikke ét ord til Mogens under hele busturen hjem. De andre fra klassen takker hende, da de ankommer til skolen igen.
   Skoledagen er slut, og Mogens går hjem. Han skal skifte bukser, når han kommer hjem. Derefter skal han på arbejde. Han er glad for sit arbejde. Dér er der nemlig ingen der mobber ham. Da han kommer hjem, opdager han, at han ikke har flere rene bukser. Mogens er i problemer. Han kan ikke gå på arbejde med våde bukser. Han er jo ikke idiot! Man kommer da ikke på arbejde med våde bukser!
   Mogens går ind til sin mor. Hun sidder, som sædvanligt, på sit kontor og gætter kryds og tværs. Hun kan sagtens sidde i køkkenet, stuen eller haven, men hun sætter sig altid på sit kontor. Mogens spørger sin mor, om hun ikke kan låne ham 600 kroner til et par nye bukser. Mogens køber nemlig kun mærkevarer. Derfor er det mærkeligt, at han bliver mobbet. Han er akkurat lige så kunstig og materialistisk, som sine klassekammerater. Mogens' mor siger, at han bare kan tage pengene selv. Mogens siger ikke engang tak!
   Nede i buksebutikken kigger Mogens på bukser. Han har shorts på. Han må gerne arbejde i shorts, men Mogens insisterer på at arbejde i bukser. "Det giver et bedre indtryk." mener han. Mogens er irriterende.
   Da Mogens har købt sine bukser, tager han på arbejde. Han skal arbejde fra 16:00 til 20:00 i dag. Chefen hedder Poul. Han er en meget respektindgydende mand. Mogens har heldigvis masser af respekt for Poul. Han er den far Mogens aldrig har haft. Mogens har en far. En glimrende far. Poul er en bonusfar. Men ikke rigtigt.
   Mogens samler skrald op på golfbanen. Der er ikke meget skrald. Men der er nok. Mogens finder en tier. Den er ny. Mogens har aldrig haft en helt ny tier før. Han plejer ikke at have kontanter på sig. Mogens er stor fan af betalingskort og andre moderne betalingsformer. Han har kun kontanter på sig, når han låner af sin mor. Far låner ham aldrig penge. Far kan godt være lidt streng, men Mogens forstår ham. Mogens ville heller aldrig låne penge ud til én der bliver mobbet.
   Klokken er 20:00 og Mogens har fri. Poul giver ham en is. Mogens kan godt lide is. Han spiser den på vejen hjem. Mogens tager altid bussen hjem fra arbejde. Man må ikke spise is i bussen, men Mogens er ligeglad. Buschaufføren hader Mogens. Mogens kan sagtens gå hjem, men han gider ikke. Mogens er træt. I bussen tænker han på morgendagens skoledag. Han skal have dansk, matematik, mobning, engelsk og mobning igen.
   Mogens kommer hjem. Hans mor og far sidder i stuen. De ser en film. En western. Det kan de godt lide. En god film, der kan overdøve den pinlige tavshed, der kommer efter 16 års ægteskab. Mogens sætter sig ved siden af sin far. "Hvordan har din dag været?" spørger far. Mogens fortæller ham, hvordan dagen har været. Far lytter. Far er god til at lytte. Han er så god til at lytte, at det grænser sig til at være homoseksuelt. Mogens kan godt lide homoseksuelle. Mogens har en plan om, at han selv vil være homoseksuel, hvis han bliver voksen. "Det vælger man jo ikke selv." har mor sagt gentagne gange. Mogens skal nok vælge selv. Mogens ved, hvad han vil med sit liv. Han vil være pædagog og homoseksuel. Måske på samme tid? Far rejser sig fra sofaen. Han skal på toilettet. Mor bliver siddende. Mogens kigger på hende. Mor er ikke homoseksuel.
   Mona forblev en biperson.