Det er aldrig helt mørkt i Lalandia


9 år siden 5 kommentarer Kortprosa

4Mit stofskifte har ingen betydning for dine...
Det kunne godt være hans mor var død, men det skulle ikke forhind... [...]
Kortprosa · frihed
9 år siden
4Din facon minder om en vals
Mogens står i vand til knæene. Hans navle er pæn, men hans ansigt... [...]
Noveller · virkelighed
9 år siden
5Det er aldrig helt mørkt i Lalandia
"Det var da en sød tanke!" udbrød hun, "Hvor har du købt den henn... [...]
Kortprosa
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Jesper Andersen (f. 1991)
"Det var da en sød tanke!" udbrød hun, "Hvor har du købt den henne?" Han kiggede på hende med et blik der ikke lagde skjul på, at han var en sand verdensmand. "Du må være skør." sagde han, og slog hende fire gange på skinnebenet. Ikke hårdt, naturligvis, da det er en meget anstrengende stilling at stå i. Medmindre man sætter sig på hug, men det gjorde han ikke! Han kunne også have sparket hende, men det var lige voldsomt nok! Hun kiggede ham dybt ind i øjnene, da han var kommet op at stå ret igen. Hun vidste ikke, hvad hun ville sige, men et eller andet skulle hun jo sige. Hun var jo ikke kvinde for ingenting. Om hun skulle brokke sig, råbe og skrige eller sige "din frækkert..." på sådan en klam og kælen måde, kunne hun ikke finde ud af. Heldigvis for dem begge begyndte det at blæse kraftigt, og en baby blev født i huset ved siden af, så det var med at komme væk, før det begyndte at regne med falke og andre varianter af fugle. "Kom!" råbte han og tog fat i hendes hånd. Hun var lige ved at afsløre, at hun havde humor med en kæk kommentar, men lod være.
   De løb og løb. En dreng stod i en kiosk og slog lidt på kasseapparatet. Han arbejdede der, men vidste ikke, at netop i aften, ville hans liv tage en uheldig drejning. Eller det var mere hans ben, men det vender vi måske tilbage til senere. Det kan også være, at vi ikke hører mere om ham. Sådan er livet. Det kan være han dør. Jeg er egentlig ligeglad, det er min historie. Jeg vælger bare at dele den. Så må man selv tilføje, hvis man har lyst. Eller mørkt.
   Da de første personer introduceret i historien ankom til en lille båd på havnen, søgte de ly i den. "Her kan vi godt sove," sagde han, "det er min fætters båd." Dybt fortvivlet over, at det måske var hans fætters konto, hun havde set ham tjekke tidligere på aftenen, gav hun sig til at synge viser fra vamle dage. Viser som, 'Slog du hunden, eller kunne du bedre lide den med handsken?', 'Tricktyven fra Schweiz' og 'En dreng for længe siden', var nogle af de få viser hun sang fra sit mangelfulde, men stærkt neurotiske repertoire. Pludselig fandt han en gammel Singer symaskine frem fra hjørnet af kahytten. Nu skulle han vise hende, hvem der var manden i båden. Da de kun var de to i båden, skulle der noget af en overraskelse eller en ekstremt lav IQ til, før at det ikke var åbenlyst, hvem af dem, der var manden. Og da de konstant bliver refereret til, som 'han og ham', og 'hun og hende', burde det være gået op for både dem og dig, kære (indsæt modtagertype), hvem der er hvem. Men i disse ligestillings tider kan man jo ikke være sikker. Jeg forstår din tvivl. Men han var manden! Og hun var kvinden!
   Om natten hørte hun en lyd.
   Da det blev morgen og de begge var stået op efter en god nats søvn, tog de ind til byen. Han fulgte hende helt op til hendes lejlighed. Da de havde udvekslet telefonnumre, kom de i tanke om, hvor håbløst umoderne telefoni er blevet. De lo og lo. I alt for lang tid faktisk, men vi lader tvivlen komme dem til gode. Der var ikke nogen der tog tid nemlig, men mit gæt er 20 sekunder. Da de var færdige med at grine, udvekslede de adresser og han gav hende et frimærke, så hun kunne sende et brev. Hun pointerede, at hun kunne finde på at sende en pandafarvet gaffel, og at den altså krævede mere end ét frimærke. Men inden hun var færdig med sin sætning, var han forsvundet, som dug for solen. Ikke engang Lady John vidste, hvor han var blevet af. Og han kendte ellers alle sine venner.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 01/02-2015 11:14 af Jesper Andersen og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 661 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.