Jeg har her valgt at dele vanerne op i gode og dårlige vaner. Andre - bl.a. antropolog Anæus Lucius Svendsensensen - skelner mellem medfødte og indlærte vaner. Fx anser han det at trække vejret for en medfødt vane - mens det at tage linje 39 fra Nørrebro Station er en indlært vane. Derimod synes det at prutte både at indeholde elementer af tillært og medfødt adfærd. - Vi kunne også helt undlade at dele vanerne op i kategorier. Så er den tid nemlig sparet.
Der er jo også noget vi kalder UVANER. Men uvaner er også en slags vaner. Jeg har fx den uvane, at jeg ikke kan stå op om morgenen. Om jeg bedre var istand til at stå op, hvis jeg det var om aftenen jeg skulle op, har jeg ikke undersøgt. Men så skulle jeg tage plads som natportier. I hvert fald har jeg også svært ved at tage mig i sammen til at gå i seng om aftenen. Jeg tror, at livet i det hele taget ville være lettere, hvis vi hverken skulle gå i seng eller stå op. Måske kunne jeg så - ligesom katten - tage en lille lur ind imellem mine daglige gøremål.
Man siger at gode vaner er lettere at komme af med end de dårlige. Men det afhænger vel af hvad man forstår ved gode og dårlige vaner. At sove længe behøver vel ikke at være en dårlig vane. For den, der sover synder ikke - og generer almindeligvis vist heller ikke andre mennesker - med mindre han snorker eller går i søvne. De der sover har heller ikke så meget brug for mad eller andre af Jordens begrænsede resurser. Ja, man kan faktisk sige, at meget sovende mennesker er til gavn for miljøet.
At drikke spiritus opfattes også som en dårlig vane. Men ofte falder den, der drikker i søvn. Og den der sover synder ikke ... osv.
Måske skulle vi i stedet for gode og dårlige vaner bruge udtrykket "mere eller mindre hensigtsmæssig adfærd". Men så er vi igen stødt ind i problemet: Hvad er hensigtsmæssig adfærd? Alligevel kan vi jo sige, at en ryger, der ikke har til hensigt at ryge udviser en UHENSIGTSMÆSSIG adfærd - idet hans adfærd går imod hans hensigt. Det samme kan vi sige om en alkoholiker og en narkoman. At undervise kan således også være en uhensigtsmæssig adfærd, hvis vedkommende lærer aldrig har haft til hensigt at undervise.
Det kan også være en uvane at tilhøre en bestemt race og religion. Egentlig ville jeg helst have været kineser og buddhist. Men nu er jeg altså hvid og ateist. Allerede som barn ville jeg gerne være kineser, og sad og lavede skæve øjne når jeg kunne komme til det. Det kan man sige er en uvane. Sidste vinter ville jeg gøre alvor af det at være buddhist, så jeg lånte en bog om emnet på biblioteket. Men da afleveringsfristen udløb havde jeg kun læst de første 25 sider. Og det er ligesom ikke nok til at blive buddhist. - Om det at være ateist også er en uvane, kan jeg ikke umiddelbart se. Selv synes jeg, at det er ganske nemt at være ateist, for man behøver nemlig ikke at tro på noget for at være det.
Nogle har den (u)vane flere gange at skulle kontrollere, om de nu har husket at gøre dette eller hint, fx slukket for gassen, låset yderdøren, fodret dromedaren ? eller hvad det nu kan være - inden de forlader hjemmet. Det er derfor, at de ofte kommer for sent - eller aldrig kommer nogen steder. Den overdrevne selvkontrol er i det hele taget et problem for mange. Det siges, at den hollandske kybernetiker, Knuup Knot Swattenpiat, konstant kontrollerede sine skosåler for hundeafføring ? hvilket jo egentlig er ganske forståeligt - -. En højskolelærer i Nørre Snede optager alt hvad han siger på bånd - for at kontrollere, om han på et tidspunkt er kommet til at sige "fordi at". De gange han er kommet til at sige det, straffer han sig selv ved at lade sig piske af husbestyrerinden i kælderen.
At vaske sig selv og sine omgivelser må derimod betragtes som en god vane. Problemet er bare at skidtet jo ikke bliver fjernet, men blot flyttet andre steder hen. Lugten og skidtet fra min lejlighed må altså befinde sig et eller andet sted i det økologiske system og genere andre levende væsner. Det samme må gælde fedtet fra de 20 kg jeg tabte for nogle år siden. Ligger det og flyder rundt på gader og stræder, så folk går og glider i det? - Jeg har siden genvundet de 20 kg plus en del mere. Men jeg er ikke sikkert på, at det er det samme fedt som jeg tidligere kom af med. - Alt dette er naturligvis brugt som undskyldning for ikke at rydde op, gøre rent og tabe mig.
Jeg har egentlig glemt en kategori, der kan kaldes BESYNDERLIGE VANER. Således boede der i Vanløse ved København en original, der absolut skulle gå baglæns fra sin lejlighed og op til stationen. Afstanden var 1 km. Men efter et par år var dette ikke nok - så han fortsatte med at bakke helt til næste station, Peter Bangsvej. Men det var stadig ikke tilstrækkeligt, så efter yderligere et par år gik han baglæns helt ind til Hovedbanegården. Herfra tog han så toget til bestemmelsesstedet Nordhavn Station. Men det endte naturligvis med at han også bakkede dertil. Herfra gik det så baglæns ud mod Øresund. Han standsede ikke før han lå i baljen. - Men så var han også færdig med at gå baglæns. - - Han nåede således ikke så langt som Krutslamski fra Turkmenistan, der i sommeren 1993 gik baglæns rundt om ækvator. Men det tog også meget lang tid - og det har jeg ikke lige nu. Og jeg aner ikke om han mellem kontinenterne gik under eller over vandet.
Det var da en mærkelig vane sådan at bevæge sig baglæns, vil I måske tænke. Men det ville jo ikke være så mærkelig hvis ALLE mennesker bakkede. Så ville man måske undre sig over folk der gik i den retning fødderne vender.
Da jeg for mange år siden var ansat i Konserveringsanstalten for Bortkomne Nisser havde jeg en kollega, Jørgensen, der altid sagde "... havde jeg nær sagt". Han kunne sige: "Det er dårligt vejr, havde jeg nær sagt". Eller "kaffen er virkelig varm i dag, havde jeg nær sagt". En dag lige før jul spurgte jeg ham: "Hør her Jørgensen! Hvorfor siger du "havde jeg nær sag" om det du alligevel siger. For du kan jo ikke sige, at du nær havde sagt det du har sagt?" - "Det forstår jeg ikke et ord af - havde jeg nær sagt!" svarede han.
Jeg kunne også skrive lidt om de gode vaner. Men dem tænker vi ikke over. Jeg har selv den vane at tage en hjørnebid af brødet inden jeg tager smør og pålæg på. Oprindelig tænkte jeg at det var fjollet, og søgte professionel hjælp. Og på et tidspunkt fik jeg også en lille grøn pille med sukker på. Da det ikke hjalp fik jeg elektrochock på Holzkopf Hospitalet i Dresden. Da hospitalet ikke havde betalt elregninngen måtte behandlingen afbrydes. I stedet fik jeg "behandlinger" med en telthammer, venligst udlånt af doktor Holzhopf personlig. Det var dog ikke ham der selv betjente hammeren - han nemlig var på pelikanjagt med vennerne i det vestlige Ukraine. - Men da jeg kom hjem igen, talte jeg med min gode ven Søren Schrubbe, der var healer i hjemmeværnet. - Det er jo i virkeligheden en god vane, det ved at bide til brødet og bollen, forklarede han. - For så kommer der jo ikke smør og pålæg på denne del af brødet. Og så får du færre kalorier.
Jeg gik fra snakken med Søren S. i bedre lune. Og det med at være i god lune er også en god vane, der kan opveje de mange dårlige. Hvorfor ikke forsøge sig med lidt munterhed og godt humør, selvom man både er for tyk, for doven og sover for længe om morgenen. Selv hvis det skulle lykkes at leve længere som en perfekt og viljestærk person, lever man alligevel kun én gang.