Klokken er nu 02.02.
Fredagen er gået over i lørdagen.
Oplevede noget i denne korte nat, jeg må have ud, en af de historier der skriver sig selv, fordi de bare skal.
Jeg er lige kommet hjem fra en kort tur i byen. Egentlig skulle jeg slet ikke have været afsted .
Jeg er lidt flad for tiden da jeg er ved at lave en del ting om i mit liv der koster. Har kæmpet en del kampe jeg vidste på forhånd jeg ville tabe, så batterierne er tilsvarende lidt flade.
Men kl. 23.00 ringer min mobil
Det er Peter, en super god fyr og ven i slut tyverne, der med sin sædvanlige glade Københavner stemme siger :
"Hej Ace, Line kommer sent hjem i aften ,så tænkte jeg lige på dig. Skal vi ikke smutte ud og drikke en enkelt øl ?"
Jeg forklarer ham at jeg nok er lidt for flad for tiden til den slags ting, jeg har jo også fødselsdag mandag, så det var nok ikke nogen god ide.
" Sludder din gamle bandit, du ved jeg elsker dig , jeg giver ..ok ? ..vi mødes inde på..... om en halv time "
En halv time senere mødes vi så og går ind der hvor vi så mange gange har drukket før. Stedet er pakket , det er fredag i Århus. Unge mennesker, blandet med gamle alkoholikere ovre ved spilleautomaterne.
Musikken spiller, røgen blander sig med stemmerne i lokalet.
Vi stiller os oppe ved baren og Peter bestiller et par øl. Står og snakker lidt, som mænd gør . Der kommer indimellem nogle søde kvinder op og bestiller, der er faktisk en del af dem.
Jeg ignorerer dem, jeg søger sådan set ikke noget og Peter er lige flyttet sammen med Line, som han er helt skudt i, så han gør det samme.
Det er faktisk hende han snakker om, hvordan hun havde givet hans noget vilde, rodede liv mening. Han er glad og jeg er glad på hans vegne. Han bestiller en øl mere og så modtager han en sms.
"Det var Line" sagde han med et stort smil. "Hun er kommet lidt tidligere hjem, jeg skulle hilse, hun spørger om vi hygger, jeg tror jeg smutter nu, du ved hun ikke har noget imod vi er hernede, men jeg savner hende, er det ok gamle ven"
"Naturligvis" svarede jeg, for jeg forstod det jo godt " Smut du bare, så drikker jeg lige min øl og tager hjem"
Peter smuttede.
Jeg tog en smøg, pustede lidt ud og for første gang den aften fokuserede jeg lidt på hvad der egentlig skete omkring mig. På en bar stol til venstre for mig sidder en ca 25 årig meget smuk kvinde.
Havde stået med ryggen til hende, mens Peter og jeg havde snakket, så jeg havde ikke lagt mærke til hende.
I højtalerne spillede "My immortal" med Evanescence, et af de smukkeste og mest sørgelige numre der er lavet. Jeg elsker det nummer.
Om det var nummeret der gjorde det ved jeg ikke, men jeg kiggede lige en ekstra gang på kvinden og ser det mest forpinte udtryk i ansigtet på hende. Hun er lige ved at græde.
Så jeg spørger hende : " Hey er der noget galt ?" med et lille forsigtigt smil.
Hun kigger op på mig med nogle øjne der simpelthen må have fået mænd til at slå ihjel og svarer stille :
"Det er ligemeget, bare lad mig i fred" ..
"Ok" svarer jeg og smider mine cigaretter på baren.
"Du tager bare en hvis du får lyst, du ser ud til at trænge"
"Tak" svarer hun og jeg lader hende i fred. Her var åbenbart en sjæl i natten jeg ikke rigtigt kunne gøre noget for , som ikke ønskede det.
Efter et kort stykke tid, Evanescence spiller stadig, så det må det have været. Mærker jeg en lille forsigtig hånd der røre mig på overarmen, lige krybe under kanten af min T-shirt og jeg vender mig.
Der sidder kvinden, hun ser lidt mere fattet ud og hun siger :
"Undskyld, det var ikke min mening at virke grov før, er det stadig ok hvis jeg tager en cigaret ?"
"Naturligvis - du tager bare " svarer jeg med et lille smil.
Hun tager cigaretten og jeg tænder den for hende. Efter hun har taget et par sug af den kigger hun mig op i øjnene og siger.:
"Jeg kender dig , jeg ved godt hvem du er "
Jeg svarer "Nå ok ??" i et spørgende tonefald, for kan med sikkerhed sige at jeg ikke kender hende. " Hvor kender du mig fra ? "
" Det er ligemeget" svarer hun og så rejser hun sig op tager fat om mig, holder mig fast og tæt. presser sit hoved mod min hals og begynder at græde sine lunger ud.
Jeg tager forsigtigt min hånd og stryger den over hendes hår og siger : "Hey det er i orden, det går nok altsammen" Jeg kan mærke varmen og fugtigheden fra hendes tårer mod min hals.
Der er ikke så meget andet at gøre lige der.
Efter et kort meget intenst stykke tid trækker hun sig lidt væk igen. Kan stadig se hendes øjne for mig. De var fugtige og glinsede, men i de mindste så de ikke så sårede ud mere, bare triste, men også meget mere intense.
Hun smilede et lille meget smukt smil og sagde :
" Jeg tager hjem nu, vil du med ?"
Jeg kiggede hende i øjnene og svarede " Nej ikke denne gang , tror det er bedst sådan"
Hun kiggede et kort sekund mig lige i øjnene og svarede med endnu et lille smil : " Du har nok ret "
Så lænede hun sig frem og gav mig det lettelse og blideste lille kys på kanten af mine læber, der hvor over og underlæbe samles. Jeg kunne smage let salt efter hendes tårer og hun sagde "Tak.... jeg smutter"
Og så forsvandt hun.
Jeg var gået ind i mig selv, der var kommet en boble omkring mig, det sker for mig indimellem når noget er meget intens , meget lige nu, så forsvinder omverdenen lidt og jeg er mig selv meget bevidst.
Jeg hører Lene , bartenderne spørge : "Hvad har du gang i Ace , hvad skete det lige der ? "
Jeg svarer i overensstemmelse med sandheden " aner det ikke"
"Ok du er sgu en underlig fyr" smiler hun, jeg ved hun mener det godt,kender hende jo " Her - du får denne her på husets regning, tror du trænger til den" og med et lille grin skænker hun en jægermeister op til mig.
"Tak" svarer jeg , drikker den og forsvinder ud i natten.
Uden for tænder jeg for min MP3 og finder "My immortal" frem vandrer igennem Århus ned mod Store Torv, jeg er på vej hjem , det kan jeg mærke.
Musikken fylder mig helt op, nummeret går ned igennem hver en fiber i min krop, fylder mig og jeg tænker over hvad der lige er sket, tænker over hvem, hvad og hvorfor.
Mærker hendes smerte i mig. Får naturligvis ingen svar.
Da jeg træder ind på Store Torv bryder guitaren igennem det stille nummer, med en styrke og smerte og jeg stopper op.
Lukker øjnene, har lyst til at bare strække armene mod nattehimlen og skrige. Ved ikke om det var for hende, mig selv eller bare verden, jeg havde lyst til at skrige over.
Det er vist også ligegyldigt, der midt om natten.
Jeg gør det naturligvis ikke. For hvad havde det nyttet. Så jeg samler mig sammen og tager hjem.
Håber jeg gjorde godt for en sjæl denne nat.