Det er ikke hver dag man får mulighed for at observere en så indavlet type flokdyr - på nogle tidspunkter funderede jeg over om alle deres børn bliver født ved kejsersnit af ren frygt for at motorcyklen, solbrillerne og de tilhørende støttehjul ikke vil kunne presses ud af det dertil indrettede hul sammen med babyen. Muligheden foreligger stadig; jeg havde bare ikke nerverne til at stille et så personligt spørgsmål på daværende tidspunkt.
   Scenen var sat, belysning slukket: 17 rockere samlet for at gøre det de gør bedst; ae hinandens motorcykler, drikke bajere og snakke forretninger - sidstnævnte afhænger naturligvis af hvor bred den generelt accepterede definition er og hvor meget man er villig til at gå på kompromis på bekostning af egen samvittighed... men især om man agter at affinde sig med det og derved leve længe, lykkeligt eller skrige op omkring det og forsvinde lige så hurtigt som en ghanesisk narkoluder kan opsnuse heroinrester en regnfuld morgen på Nørrebro; livet er spækket med valg og eksistentielt betydningsfulde beslutninger.
   Jeg var kommet blomstrende forbi alene på vej hjem fra stationen og jeg blev inviteret over til en øl, fordi jeg havde stirret for meget på en motorcykel og så af samme årsag skulle have testet min paratviden; den her folkefærd vil helst blære sig med det de rent faktisk har forstand på; mekanik - og så omfattende er deres viden heller ikke - men i selvsamme situation har man heller ikke den vilde lyst til at bryde is eller knogler med en rapkæftet bemærkning omkring deres cykler eller skæg; De fleste af de tilstedeværende ville være perfekte politikere - folk som er i stand til at give dig hånden, holde dig stramt om nosserne og dolke dig i ryggen på samme tid. En misundelesværidg gestus, omend uvant.
   Det meste af tiden mumlede jeg bare med på hvad end de sagde, men jeg havde allerede forstået at sportsmotorcykler ikke skulle nævnes her; en motordreven cykel skal ikke kunne køre stærkt, men derimod larme så meget at små børn mister troen på livet og større klovdyr falder durk døde om, når den kommer buldrende med sin påhængs-mama bagpå.
   Som natten skred frem indså jeg at det ikke kun var mekanikken, som skulle skræmme folk. Jeg har aldrig rigtig dømt folk for hvilken gruppe de tilhørte, udseende, talemåde, økonomi - kun på hvilken øl de drak, alligevel kunne der ikke holdes en vag fornemmelse tilbage om at der var noget under opsejling.
   Efter længerevarende snak, tant og fjas (og en del genstande senere) skiftede området signaler fra mistænkelig til vanvittig. En fyr var kommet forbi med friske forsyninger til nogle af neandertalerne og der var blevet lidt tomult omkring en pris og et tilgodebevis, som bestod af en finger i en tyk rødhåret kæmpe's inderlomme.... på film er fingre altid pakket ind i en serviet eller ligger i en pose; i virkelighedens verden havde Den Røde boret et lille hul igennem neglen og anvendte den som nøglering, hvilket jeg forstod fuldstændigt: så er faren for at tage fejl af sine egne nøgler og en andens ret lille - med mindre det selvfølgelig er folkeeje, men jeg har nu min tvivl.
   Som klammeriet blussede op forsøgte jeg i min berusede tilstand at ligge en dæmper på stemningen. Andre mænd transformeres til store farlige mænd, når de drikker. Jeg bliver mindre, dårligere til engelsk, får hæmmet min situationsfornemmelse mere end den er i forvejen og prøver at lege Ghandhi. Resultatet er somregl et nyt åndehul i ansigtet eller (i bedste fald) en verbal tilsvining og kommentar om hvor let det ville være at udhule mig som en kiwi med de bare næver. Denne gang afledte jeg 10 sekunder af opmærksomheden fra den omtalte leverandør, hvorefter en bleg, meget arret mand siger: "Det er fint at du vil lege supermand, men det her angår ikke dig." Mit svar faldt efter 2 sekunder: "Ghandhi var da ikke supermand?" Problemet med udtalelsen var ikke så meget hvad den omhandlede, men mere hvad den signalede. Lidt ligesom når en løve overpisser en plet på en andens territorie: rimelig farligt og alligevel bevidsthedsudvidende. Lykkeligvis ignorerede han mig og sprang tilbage til knægten der var kommet med forsyningner til flokken. Jeg besluttede mig for at blande mig udenom, nyde min (overraskende kolde) hof, den spejlklare himmel og lyden af knogler der knaser. Den perfekte kombination under omstændighederne; hey - i det mindste var det ikke mine. Der var blevet bred enighed om at der skulle leges doktor - hvilket medførte at gutten fik et bredt og dybt snit rundt om knæet og hårdt los på venstre side af knæskallen. Alt denne leg fik knæskallen ud på siden, så den tittede ud gennem såret, alt imens gutten skreg af smerte, hvilket fik et par af kæmperne til at beslutte at han skulle smides ombag i deres meget sorte, nærmest gotiske varevogn, som havde en del finurlige detaljer: f.eks. ingen nummerplader og jeg var meget imponeret over indretningen bagi, hvor alt var dækket af sort plast. Cozy.
   De væltede allesammen rundt i deres helt egen virkelighed, ligesom alle os andre med vores tomme sjæle og bulede fortid - deres eneste problem var at de ikke kamouflerede den og at de frem for alt ikke kunne tæmmes. Den sidste procentdel af menneskeligheden, som rent faktisk lever med en neandertal's mentalitet i det nye årtusind (med undtagelse af diskoteks-pumperne). Dette forklarer også den frygt de indgyder i befolkningen uanset hvor de kommer hen; tonstunge silverbacks, som foretrækker at yngle med påhængsblondiner og derefter spise frisk kød fra spæde drenge er en overordentlig faretruende flok. Folk har travlt med at pakke hus, kone og (især) deres blonde og (måske) jomfruelige teenagedøtre ved synet af en læderbeklædt flok på 1500cc røvscootere, som svinger med kæder og vifter med deres genitalier.