Hæver forventninger og forrenter besvær
abonnement på forfald og frit fald fra 6. Sal
en plet på fortovet, forsiden og fortiden
kradser pinkoden ind i panden for komme ind i fængslet
overtrækker rutinen i mellemtiden
spiser glasskår for at føle og smiler mellem opkastningerne
tvangsadfærd, talismaner, endemål og endefulde
lunefulde løkke amuletter anrettet og forurettet af prinser af prætentiøsitet
før fanden for sko på
kold morgenkaffe,
varm morgenkusse
hadefulde og halvfulde overvejelser om et samfund i økonomisk kviksand
livstruende tilstandsreporter
velstanden i dårlig stand
reportager om vold, snyd, død og fornægtelse af den forunderligt udhulede nationalkarakter
veltilpas immunitet
terminale livsnydere og dødsnydere
intet her gør ondt - kun på pengepungen
den gør godt, hvis det gør ondt på andre
rødvin til forret og dessert
før den ritualiserede selvmåls- og selvmords-tanke i sofaen
smilebåndet spiller videre rytmen af løgn og foragt
sjælens spejle er forpustede
livet er dødfødt
vi har betalt det ihjel