Dengang vi gik til parterapauet, blev jeg spurgt om, hvilket dyr, der ville beskrive vores parforhold bedst. Jeg svarede vinden, for selvom det godt nok ikke var et dyr, var det mest sådan, vi havde det. I modvind var vi svage, i medvind var vi lidt mindre svage. Og måske vigtigst af alt, var vi ligesom vinden for hinanden. Ligesom træets svajen i vinden, kunne vi kun se konsekvenserne af hinanden. Vi kunne ganske vidst lugte maden blive færdig, se vinglasset blive tømt og høre porcenlænet klirre. Men vi så aldrig den anden. Kun træets svajen lagde vi mærke til. Hun sagde i bilen på vej hjem, at jeg var snotdum, når jeg ikke kunne forstå noget så simpelt som at finde på et dyr.
   Så nu er der ingen vind i vores hus mere. For tiden står de fleste ting bare stille derinde. Ligesom alt andet, for tiden. Det er i øvrigt en skrøne, det der med at pigen i ens liv bare tager sit tøj og skrider - hun rippede også stuen, kontoret og køkkenet. Tilbage stod jeg med vores rustne Lada, og nå ja, det gør jeg jo egentligt stadig her et par måneder efter. Vores gamle hus er sat til salg, og indtil et nyt midlertidigt-lykkeligt par får nøglen overrakt, har jeg ingen penge. Hun tog det hele. Hvem skulle hun dog også levne noget til, når nu hun bare boede sammen med et disfunktionelt høj- og lavtryk. Men i dag er dagen, hvor der skal ske noget nyt. I mit hoved har metereologerne på TV2 Vejret og DMI normalt stormet imod hinanden, men netop i dag har de dannet fælles front og lovet hele mit liv en ordentligt omgang orkan. Det skal nok kunne ruske op i det hele.
   Senere mødes jeg med drengene foran Blomsten og Bien, vi går indenfor - Carsten kommer som altid for sent, jeg ser en lækker pige, tager hende med hjem og næste morgen bønfalder hun mig og spørger, om det ikke skal være os to for evigt. Og det skal det jo. Indtil stormen løjer af naturligvis. Alt er planlagt, tilrettelagt og klart.

En anden gang vi gik til parterapeut, spurgte damen os om, hvilken form for artist vi så den anden som. Var det den spektakulære rocksanger, den eftertænksomme maler eller måske den modige linedanser? Hvad var det for kvaliteter, vi så i den anden? Min ekskæreste havde ikke været sen til at svare, at jeg var en klovn på en meget tynd line.
   - Undskyld, men det er også meget sødt af dig. Og jeg mener, du er sikkert også meget sød, men jeg er altså lesbisk.
   Sammenbidt forlader jeg pigen i baren og går hen ved siden af Carsten igen. Han trækker på skuldrene og puster ud i sit glas. Han skaber et tykt lag af kondensvand. Carsten er ikke så meget mere end vand - gennemsigtig og yderst kedelig. Men han var en af Dennis' venner, og Dennis er der gang i. Han er typen, der kunne finde på at afbryde et nervepirrende cirkusnummer for selv at blive den frivillige, der stak hovedet ind i tigerens mund. Carsten derimod ville aldrig gå ind i teltet af ren angst for at se artisterne falde ned fra deres gynger. Derfor er det også Dennis, og ikke Carsten, der er ude at danse til de nye toner fra Lady Gaga. Yndefuldt er det ikke, men hvad ved jeg også om dans? Jeg havde aldrig danset med Lene før. Vi lavede ikke så meget.
   - Jeg troede også, at du ville danse? siger Carsten. Han er lige kommet tilbage fra dansegulvet.
   - På denne skide lebbe-bar er det sgu ikke til at opspore nogen for helvede, råber jeg for at overdøve musikken. Jeg overdøver vist lidt for meget, for flere vender sig om og kigger på os.
   Carsten kigger på mig.
   - Det er sgu da ikke en lebbe-bar?
   - Ha, det sku' du sgu prøve at forklare hende sinken bag dig.
   Carsten drejer hovedet og smiler så et lidt for stort smil til mig.
   - Mener du Runde-Birgitte? Er du blevet afvist af Runde-Birgitte med lebbe-løgnen?
   Han bryder ud i en høj latter. Jeg stikker ham en ordentligt knytnæve lige i hovedet.
   - Årh, luk dog røven for helvede, hvor er du åndsvag, din idiot, råber jeg og går hen til garderoben for at hente min jakke.
   Jeg bliver ført ud af en stor bredskuldret mand. I mit livs cirkus er han den, der er nederen nok til at tage billeder, selvom skiltet ude foran tydeligt viser, at man ikke må. Så han har da selvfølgelig allerede ringet til politiet.

Det er sjovt med parterapeuter. Det var som om, at for hver gang vi kom, blev det mere og mere mærkeligt. Som om at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Så begyndte hun at spørge om artister og dyr. Det startede med noget helt andet. Det starter som regel altid godt. Hvorfor var vi kommet, havde hun spurgt. Min ekskæreste havde sagt, at jeg var blevet for egoistisk og tænkte for meget på mig selv. Jeg havde sagt, at tiden var løbet fra os, og vi kunne simpelthen ikke følge med. Hun havde kigget på mig og tilføjet, at en anden grund var, at jeg var underlig.
   Nu er den underlige klovn faldet ned fra sin line. Jeg vågner op med hovedpinen i detentionen. Jeg beder den om at skride, men den fortæller mig, at den bliver hængende lidt endnu. Orkanen må have lagt sig, for nu står alting stille igen. Den har blæst den eneste person væk, som jeg egentligt godt kunne lide.