"Mor, ved du hvad?" spørger han, mens de lægger en ti-krone i vognen. Hun svarer, at det ved hun ikke. "Ja, så ved jeg mere end dig," siger han. Hun smiler til ham. "Er der noget du vil sige?" siger hun. Han ryster bare på hovedet og fedtgriner. "Mor, ved du hvad?" spørger han igen. Hun svarer, at hun ikke gider hans julelege lige nu. De er ved at handle ind, og han må godt opføre sig ordentligt, hvis der skal være noget fredagsslik. Nu kunne han så gå over til køledisken og finde dem en kylling til i aften.
   Han løber igennem butikken, når hen til kyllingerne og stiller sig. Han kigger ned på dem. De ligger helt stille. Han begynder at sige pip pip til dem. De svarer ikke. De ligger helt stille. Så prøver han igen. Pip pip. Han kigger rundt og ser den lille skammel. Han løber hen og henter den. Han stiller sig op på den og prøver igen. Pip pip. De siger ingenting. Han tager fat i kølediskens kant og forsøger at kravle over. Et ældre ægtepar ser drengen, idet de skal hen til mælken. De siger, at det er forfærdeligt så lidt styr folk har på deres unger nu til dags. Moren, der er på vej hen til sin søn, stopper op. Hun ser tydeligt det gamle ægtepars rygge henne fra mejeriafdelingen. "De ligger helt stile," hører hun drengen sige til sig selv. Hendes kinder bliver røde. Hun kalder på Albert, der nu er faldet ned på skamlen igen. Han hører hende ikke. Pip pip. Hun ser ægteparret rokke på sig ved køledisken. Lidt højere kalder hun på ham nu. "Albert." Pip pip. Han vender sig rundt og kigger på hende. "Hvad er der, mor," råber han. Hun ser, at den gamle mand ryster, som har han fået et chok. Hun løber fra vognen om bag hylden med hundeprutter og kloakslam.
   Drengen kigger igen ned i køledisken. De ligger stadig helt stille. Så prøver han at sige det langsomt. Piiiip piiiip. Moren spejder frem fra slikafdelingen. "Albert," hisser hun. Piiiip piiiiip. Det gamle ægtepar går nu om på den anden side af køledisken. Hun hører en damestemme sige, om den lille dreng dog ikke har nogle forældr.. "Nej, men Albert, er det dig?" Den lille dreng kigger op fra køledisken. "Farmor!" udbryder han. Moren træder frem fra lossepladsen og de andre slikmærker. Hun kører sine fingre gennem sit hår, mumler til sig selv, at det er helt klistret, og smiler stort. "Inge og Poul, hvor hyggeligt," siger hun. Den gamle dame kigger på hende. "Sig mig, hvis du ikke engang har styr på din søn, hvad har du så styr på?" Moren kigger rundt i forretningen, men der er ikke andre. Imens forsøger drengen igen at kravle op på køledisken. "Hør nu her.." starter hun, men bliver afbrudt af Alberts skrig. Denne gang er det lykkes, og han er endt nede blandt kyllingerne. "Albert!" råber hun forskrækket. Hun hiver ham op, og det gamle ægtepar ryster på hovedet, mens de går. De erklærer, at når bare deres søn får at vide, hvilken håbløs kone, han har giftet sig med. Så snart de kommer hjem, så. Hun kan ikke høre det sidste, for drengens stemme bryder ind. "Mor, hvad for en fugl skal vi vælge?"
   Hun skælder ham ud, og siger, at det ikke kan blive ved på denne måde. Han er snart fire år. Han skal snart starte i skole. Hvorfor gør han det her imod hende? Hun siger, at han opfører sig som et pattebarn. Han begynder at græde. Hun siger, at han skal lade være. Han hyler højere. Hun kigger rundt i butikken. Svigerforældrene er ude af syne. Stop så, siger hun. Han hyler højere. En mor med et barn i en klapvogn går forbi og kigger på den lille, grædende dreng. Moren sætter sig på knæ. "Hør nu her", siger hun så. Så siger hun, at han må vælge hvilken kylling, de skal have. Han gør et højt snøft og holder op. "Men mor, de ligger alle sammen stille." "Jo, men det skal de også", fortæller moren. Han kigger på hende. "Men mor, der er ingen af dem, der svarer på mine pip." "Nej, men det skal de heller ikke," fortæller moren og rækker ned efter en kylling. Det bliver den, de skal have at spise, siger hun. Så fortæller hun, at de hellere må lave et fantastisk måltid mad til far i aften. Drengen kigger på hende. "Men mor den er jo død." Moren smiler til sin søn: "Hellere den end os."