Det er et held, at dette manuskript er fundet. Det siges, at det er blevet til ud fra den notesbog, der omtales i manuskriptet, men det vides ikke med sikkerhed, hvem der har udarbejdet det færdige manuskript. Man mener at kunne påpege, det ikke er samme person, som har skrevet notitserne i notesbogen. Det er ikke forlagets ærinde hverken at bekræfte eller benægte dette, blot påpege de reelle vilkår, der ligger forud for udgivelsen.
   Vores højtelskede og retfærdige redaktør Mads Kunøe Hansen havde for et par somre siden en vikar, der af pinlige årsager missede sin chance for at få en vedvarende stilling på forlaget. Men inden denne pinlige hændelse (der ikke skal nævnes her, eftersom det er et helt andet ærinde, vi er ude i) fandt han ved et tilfælde papirarkene til denne roman hos en af sine venner. Han har efterfølgende valgt at lade vennens navn stå i det uvisse. Men det siges, at han har været danskstuderende på København Universitet og engang har boet i en lille landsby i Jylland. Det siges også, at han begik selvmord i fjor; men rygter spredes med en sådan fart, at man ofte kan blive i tvivl, om det er ord eller luft.
   Vikaren lod manuskriptet cirkulere blandt forlagets fineste mænd og damer. Blandt andre Rasmus Ehler Poulsen, Frida Frandsen og Jesper Siig Thorkildsen. De var tøvende efter første gennemlæsning. De satte fokus på, at der var for mange lig i romanen. Der var for mange døde mennesker og for lidt liv. Sådan lød den bærende kritik fra samtlige læsere på forlaget.
   Men vikaren fik dem overbevist om, at værket faktisk handlede om liv trods mange døde. Vikaren fortalte mig senere, at han havde fundet manuskriptet anderledes dragende og psykologisk, så han valgte at stjæle det fra vennen, uden at spørge til det eller få lov at låne det først. Så begejstret havde han været for det. Den begejstring smittede til sidst af på forlagets beslutningstagere.
   Efter adskillige gennemlæsninger valgte forlaget at udgive det. Enkelte faktuelle og "stjålne" passager var de nødsaget til at slette grundet ophavsrettigheder, og fordi man mente, de alligevel ikke havde relevans i helheden. Men manuskriptet blev udgivet den 9. august 2005. Det er fakta. Det resterende er for sin vis kun gisninger. Og hvad De som læser skal til at læse må vi gå ud fra er fiktive hændelser.