I slutningen af 70-erne frygtede man for en ny istid. Klimatologer havde undersøge perioder med nedisning gennem mange millioner af år, og man havde formået at tegne en kurve over temperaturerne i dette lange spand af år.
Denne kurve udviste en forbavsende regelmæssighed. Hvis man antog at regelmæssigheden ikke er tilfældig, kunne grafen bruges til ret præcist at forudsige den næste nedisningsperiode.
Og denne forudsigelse meldte at vi i vor tid (som man kaldte den i 70-erne) stod foran en ny nedisning.
Men sådan gik det ikke, som vi jo ved. Men hvorfor ikke? en hypotese er at menneskenes aktivitet fra "de gamle ægyptere" og frem til i dag har betydet en - i den store sammenhæng - ny tendens, nemlig menneskeskabt opvarmning.
Denne menneskeskabte opvarmning reddede os altså fra en ny istid i denne omgang.
Imidlertid accelererede denne menneskelige påvirkning og nu står vi ved en sandsynlig overkompensering af jordens egen tendens til at køle af.
Vi har alle hørt om ophobning af CO2 i atmosfæren. Men det er meget værre end det alene.
Det omfattende kvægbrug udleder store mængder af metan (MH4) som er en endnu værre drivhusgas end CO2.
Og den sibiriske tundra siges at rumme megen metan, som hidtil har været bundet i permafrosten. Men når tundraen tør op, vil metanen frigives og havne i atmosfæren.
Nordpolens is smelter også allerede. Det betyder umiddelbart ikke noget for havenes vandspejl, da denne is er en stor isterning. Vi ved fra skolens fysikforsøg, at vandstanden i et glas ikke hæves, når isterningen smelter.
men så let går det ikke. Når ishavet smelter skifter det farve. Det bliver mørkere, og derved sænkes "albedoen" som det hedder. Albedoen er forholdet imellem udstrålet og indstrålet sollys og dermed varme.
Ishavet vil altså absorbere mere solvarme så temperaturen kan øges. Sker det, kan det medføre et varmere klima i polarområdet og der med at Grønlands is også smelter.
Og det vil føre til hævet vandspejl.
Den totale katastrofe sker hvis sydpolens is smelter. Smelter al isen, vil få steder i Danmark rage op over havet.
Ligeledes vil det gå i Florida, Nordlige Tyskland, Polen,Holland, Bangladesh, Yucatan, Maldiverne, en del steder i Rusland og alle andre lavlandsområder. Her skal inkluderes alle kystbyerne i selv de lande der ellers generelt ligger højt, altså London, Shanghai, New York, Tokyo, Cairo og jeg ved ikke hvad.
Det kan betyde omfattende og helt nye flugtproblematikker for mennesker og et totalt økonomisk sammenbrud af verdensøkonomien.
Hvad skal vi gøre? Hvis "Alternativets" grønne politik blev omsat til virkelighed, ville det intet hjælpe på jordens totale situation.
Ikke direkte. Men der kan være indirekte effekter, der ikke skal kimses af. Hvis Vesten går foran, kan det motivere andre lande også som Kina og Indien, som i dag er store svinere.
Hvis Vesten kan hjælpe med at etablere solenergi i Indien og andre lande der ellers altid har bruge "lejrbål" til madlavning og kulkraft til industri, så kan det måske batte mere.
Det er ærgerligt at Trump har sat sig fornærmet tilbage fra energiaftalerne. For Amerika er faktisk langt fremme med alternativ energi. Men at backe ud af internationale aftaler på grund af vælgerpleje er et dårligt signal at sende.
Så er der jo også den med atomkraften, som ikke giver CO2 eller Metan.
A-kraften kunne have skabt en klimavenlig energi, hvis der havde været vilje til den. Var A-kraft slået an, kunne klimakrisen måske været undgået.
Men ja, A-kraft giver andre problemer. Det kan man ikke komme uden om.
I Danmark kunne man nok ikke have lavet A-kraft. For i samme øjeblik man ville grave hullet i jorden, ville man skulle slås med demonstranter, der ikke ville have disse værker.
På dette punkt må man altså sige at de såkaldt progressive optrådte reaktionært.
Men ja, tiden var en anden. Selv Angela Merkel gik i panik efter zunamien der ødelagde en række kraftværker i Japan.
Men til gengæld står der i Tyskland nu enorme antal af vindmøller. De pynter ikke, men de opsamler noget af vejrets overskudsenergi.
Solen skinner i Sahara. Hvorfor ikke plastre ørkenen til med solceller? Hmm. Det er nok ikke så enkelt. Sahara er ikke Lüneburger Heide. Landene kan ikke selv betale investeringerne, ikke selv bruge energien og bander af terrorister vil få nok at gøre med at ødelægge anlæggene. Dertil kommer sandstorme der helt kan ødelægge anlæggene også.
Det kræver penge og politisk stabilitet. Men burde man ikke gøre forsøget?