De gange jeg har stødt ind i det synes jeg bestemt det er meget sjovt, og jeg er imponeret over, at forfatteren gør det arbejde. Det er så bare begrænset, hvor meget jeg sætter mig ind i dette imaginære sprog, da jeg synes arbejdet med at holde de virkelige sprog vedlige er stort nok. Det er ingen kritik.

Det er som med alle andre elementer i litteraturen, brugt med dygtighed og omtanke er det fremmede sprog et plus, brugt dårligt er de fremmede ord som snublesten, som hindrer læsningen.

Kåemer

Synes også selv det er sjovt og at det giver en dybde til den verden man opbygger. Jeg regner heller ikke med at folk ønsker at sætte sig ind i sprogene, da andres tanker og systemer kan være jævnt mystiske.

Det kan du have ret i... så må det briste eller bære.

Mvh.
DFN

Der er bestemt ikke noget galt i at være kreativ. Heller ikke på selve sprogets område.
Nu er det faktisk svært at lave et nyt sprog, sådan helt fra grunden. For et er at lave nye ord, et andet at etablere en ny grammatik.
Det sidste svarer til at opfinde kinesisk. Og gør man det, er der en oplagt risiko, man næsten uundgåeligt ramler ind i: Det kniber med at finde læsere der forstår det.

Og hermed er vi ved den helt oplagte grund til at benytte sig af det almindelige sprog: Der er mange andre der kan læse det.

Man kan dog sammenligne med billedkunsten. Det nye sprog kan svare til abstrakt maleri. Ingen kan lige sige hvad billederne forestiller, men mange kan lære at holde af dem alligevel. Og endog kan mange slå sig op på at udbasunere deres egen store forståelse for værkerne og ranke ryggen et godt stykke over den gemene hob.

Alligevel er det nok opad bakke at opfinde og skrive et nyt sprog. Især hvis man vil forstås af andre. Der er dog en enkelt fordel var at skrive på sit eget sprog: Ingen han påstå at bogen er dårlig!

Nå - spøg til side. Lad os lægge drillerierne på hylden.
Tolkien havde stor succes med at involvere andre sprog og tilføje et vocabularium der kan siges at være hans eget. Men selv han beherskede sig så læserne ikke blev ladt i stikken. Hans bøgers verbale struktur var ganske traditionel og velkendt. Det var navneordene han mest substituerede med andre (og spændende!) alternativer.

Først og fremmest vil jeg give dig i at det opfinde et nyt sprog er mega besværgligt - især hvis man virkelig ikke er sproglig anlagt. Det er dog også derfor jeg har grebet det helt anderledes an.

Jeg aner absolut intet om sprogstammer, lingvistik eller lignende, men jeg er god til at genkende systemer. Jeg er nemlig ikke sproglig, men matematisk minded, så jeg valgte at tage udgangspunkt i en grammatik jeg kender og derefter "danne ordene". Noget der har virket godt og givet nogle gode resultater indenfor begge sprog og gjort at jeg nemt kan danne nye ord uden den store hovedepine eller de store sprogegenskaber.

eksempelvis i det ene sprog:
Fortæl mig hvad hun sagde = sagell mie waat sihe sagid

Noget jeg selv umiddelbart synes virker rimeligt fornuftigt, - det kan selvfølgelig bare være mig; andres tanker kan nemlig være meget forvirrende.

Jeg er ikke bange for kritikere, så jeg skriver på dansk og jeg skriver hvad der passer mig ;-) (man er vil en fri nukleotid?)

Jeg regner ikke med at sprogene skal bruges overdrevet meget, men synes det er en fed detalje. Vi har vil alle sammen set film, hvor for eksempel to franskmænd snakker sammen alligevel snakker de ikke fransk? Det er sådan noget tosseri jeg håber at undgå og så giver det jo god mening at ikke alle i en verden, fantasi eller ej, snakker samme sprog.

Mvh.
DFN

Nogle steder i en fantasyhistorie eller for den sags skyld andre historier, synes jeg, det er oplagt at bruge et andet sprog end det historien ellers er skrevet i. Eksempelvis, hvis mennesker/væsner med et andet sprog end hp/synsvinkelindehaveren dukker op eller hvis en person viser sig at kunne et andet sprog eller ord fra det.
Jeg har selv nogle "skitser" til forskellige sprog, så jeg kan huske ord og vendinger, når jeg skal bruge dem, men jeg har ikke lavet hele ordbøger; har dog tænkt grammatik lidt ind i det.
Jeg har bl.a fraser fra et fiktivt oldtidssprog og nogle fra alfesprog etc ;-)
Når jeg læser synes jeg tilsvarende det nærmest virker forkert, hvis et møde mellem forskelligt sprogede ikke lige vises med ord, men eventuelle lange passager på fantasisprog eller græsk ville jeg nok ikke nyde.

Vh. Pia H

Det kommer også lidt an på hvem der er din målgruppe. Vil de få noget ud af at en del af teksten står på en anden måde?

Jeg skriver selv med blandede nationaliteter i mit nyeste projekt, men har valgt at oversætte til dansk og bare forklare læseren at de taler engelsk eller russisk. Også fordi jeg ikke kan russisk og er bange for hvordan ord og grammatik kommer til at fungere.

Jeg synes, at det er en god idé. Jeg synes bare ikke, at du skal lade det fylde for meget. Jeg kan ikke se nogen grund til at fylde et helt afsnit udelukkende med tekst, som læseren ikke kan forstå.
I stedet for en masse uforståelig tekst, vil jeg tro, at det vil give mere mening at koge det lidt ned, så det bliver: "Han sagde et eller andet på elversprog" eller "hun kom med en lang forklaring på elversprog". Du erstatter selvfølgelig bare elversprog med dit sprog.
I bogen DUNE møder man nogle indfødte på en planet, som har deres eget sprog. Her bliver sproget også præsenteret for læseren, men der bliver brugt nogle enkelte kampråb o.lign, som læseren så lærer at kende, og dem støder man på adskillelige gange.
Jeg synes virkelig, at det er en god idé at skabe et nyt sprog. Det kan have en fin effekt, som er med til at skabe et billede af dem, der bruger sproget. Er det et smukt sprog, giver det én opfattelse af karaktererne, der bruger sproget; er det et bombastisk sprog, giver det en anden opfattelse af karaktererne.

Hej Jette

Det lyder da ellers spændende det med at blande noget russisk inde i det danke. Det er i hvert fald noget jeg aldrig ville turde gøre, da russisk er et allerede eksisterende sprog med sine egne grammatik regler og massere af mennesker der ville kunne grine af mine fejl - gisp. Du kan jo sagtens have nogle linjer på russisk og så udfra kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeføring lade læserne få en idé om hvad der står uden at selve det russiske behøver at være helt i top. Nu ved jeg sjovt ikke hvad dit projekt går ud på, men hvis den ene ikke snakket russisk særlig meget ville det også kunne undskylde eventuelle fejl der kunne opstå. Det er sådan jeg selv har tænkt mig at håndtere det ene sprog. Jeg synes helt klart du skal prøve det, det ville være fedt og give historien en ekstra lag.

Desuden er min målgruppe voksne da det giver mere frihed med hvad jeg kan tillade mig at skrive og hvilke emner jeg kan beskæftige mig med.


Hej Johann

Jeg regner heller ikke med at det skal fylde specielt meget. Det bliver til nogle korte samtale hist og her og hvad der svarer til når folk tænker højt - ikke mere. Jeg bruger det mere som et ekstra lag til nogle karakterer ligesom det selv er inde på i din kommentar: Det at lade sproget fortælle om brugeren af det.



Mvh.
DFN