Hej Marie

Din indgang til at skrive, kunne lige så godt være min. Jeg kender udmærket dine problemer. Men jeg vil gå direkte til spørgsmålene.

"- Er det normalt at når man har skrevet det første udkast, kan vælte hele korthuset og starte næsten forfra, bortset fra at retningen er tydeligere?"

Om det er normalt kan jeg ikke sige. Men jeg er ofte begyndt forfra. Dog vil jeg næsten altid beholde det første udkast, da det som regel indholder den tone man vil anslå, og kasserer man den,er det ikke så let at finde tilbage. Er tonen ikke ramt i første udkast vil jeg lægge det tilside et godt stykke tid og beskæftige mig med noget andet. Når du da vender tilbage til det, kan du se det med nye øjne og enten kassere det som håbløst, eller du kan tage fat med ny energi. - Sådan har jeg gjort utallige gange.

"- Efter jeres mening er det bedst at dykke direkte ned i omskrivningen efter I er færdige, eller har I bedre erfaringer med lige at trække vejret dybt og lade tingene falde til ro inden I starter igen."

Som regel vil jeg gå i gang med omskrivningen med det samme, fordi jeg da stadig vil have tonen og stemningen i mig. Men andre gange må man lade det ligge et stykke tid, som jeg skrev til første svar.

Jeg har mange gange sagt, at man skal skrive hundrede dårlige sider, for at kunne skrive en god. Det er min erfaring. At skrive er hårdt arbejde, og man skal ikke indbilde sig, at det kan være andet. Men så sker det en enkelt gang i mellem at det lykkes i første hug. Så er det bedre end orgasme.

Kåemer

Jeg er i gang med omskrivning nr.780 - sådan føles det i hvert fald - af min bog. Nogle gange er der gået lang tid imellem hver omskrivning, andre gange er jeg gået i gang ret hurtigt. Begge metoder har deres fordele og ulemper. Man har det hele bedre i hukommelsen, når man er over den med det samme, men man kan også være så dybt inde i den, så man har svært ved at få overblik.

En anden løsning kunne jo også være at lade en betalæser læse den igennem og pege de ting ud, der skal kigges på. Men det lader til, at du har en ret klar idé om, hvad der er galt, så gå dog i gang med det samme. Når du så har skrevet det udkast, kan du evt. prøve at lade den hvile.

Jeg ved ikke, om du er bange for at miste 'ilden' ved at lade den vente? Hvis dine idéer snubler over hinanden, er det jo en risiko. Men min erfaring er, at når først jeg går i gang igen, skal begejstringen for historien nok komme igen. Under alle omstændigheder er det en historie, der kommer til at blive hos dig længe, også længe efter du er blevet træt af den. Hvis du vil give den den opmærksomhed, det lyder som om, den fortjener, så skal der meget arbejde til, og det er ikke altid, man brænder lige meget for den.

Men holder du ud, kan det jo tænkes, du står med noget virkelig godt.

Folk er nok lidt forskellige med hensyn til at skrive om eller "bare" rette.
Selv opererer jeg ikke med omskrivning. (Jeg har vist gjort det en enkelt gang.) Men antaller af rettelser er næsten uendeligt og hertil kommer korrekturer.
Jeg er ikke god til at skrive på maskine, så jeg vil nødig lave en masse egentlige omskrivninger fra en ende af. Jeg vil hellere tænke tingene igennem.
Alligevel kan jeg godt se fordelen ved omskrivning, og den er at det måske giver en mere homogent tekst, rent sprogligt. Så er man ferm til at taste ...

Hmm om man decideret skriver om eller retter er vist ordkløveri :-) Lad være med at fokusere så meget på hvad der er "normalt". Du skal bare gøre det der er rigtigt for dig. Det være sagt er det selvfølgelig altid dejligt at blvie inspireret af andre.

Jeg tror jeg gør nogenlunde som dig - jeg er fuld af ideer og syntes egentlig på mange måder det er sjovere at lave noget nyt end at redigere/skrive om/rette. Nå historien bliver til skriver lidt om dit og lidt om dat, lidt på det kapitel og lidt på hint kapitel. Men på et eller andet tidspunkt skal der jo skabes en rød tråd uden huller I historien.

Hvis du har et kendt problem med din tidslinje så ville jeg personligt gå igang med at fikse det med det samme. Der er flere forskellige ting man kan gøre.
Jeg elsker f.eks store plancer hvor jeg kan tegne det. Det gør det meget nemmere for mig at "se" det og der med rykke rundt på ting så det kommer til at stemme. I samme forbindelse elsker jeg lister/punkter der næsten kan blive brikker man kan rykke rundt med. Jeg kender en der rent faktisk skriver ud og klipper manuskriptet op så man helt fysisk kan lægge det sammen på en ny måde.

Mht side-historien (del-plottet) så tror jeg at ville fokusere på den et stykke tid, give den sit eget liv og skrive den om / færdig. Så kan du flette den ind med hovedplottet bagefter.

Det er rigtig vigtigt at der ikke er "huller" I plottet og det er hårdt arbejde - som der også var en anden der skrev.

Som dig selv ved jeg heller ikke om jeg nogensinde får mit navn på et bogomslag men hey vi kan arbejde og blive bedre :-)

Fortsat god skrivelyst,
Hanne

Jeg kan bidrage med en anekdote, som jeg synes er ret tankevækkende. Følgende er et uddrag fra en bog der hedder Creativity, Inc., som handler om den kreative kultur i Pixar og er skrevet af en af grundlæggerne af firmaet. Det handler om udviklingen af filmen Up, som jeg synes er helt fantastisk godt og stramt skruet sammen - og som iøvrigt vandt en Oscar for bedste animerede film:

"In the first version (af filmens handling), there was a castle floating in the sky, completely unconnected to the world below. In this castle lived a king and his two sons, who were each vying to inherit the kingdom. The sons were opposites - they couldn't stand each other. One day, they both fell to earth. As they wandered around, trying to get back to their castle in the sky, they came across a tall bird, who helped them understand each other."

Dem af jer som har set filmen vil nok være enig med mig i, at den er uigenkendelig i beskrivelsen ovenfor - det eneste fællestræk er tilstedeværelsen af en fugl, ellers er det en helt anden film - men det var altså det de startede ud med. I bogen står der så videre, hvordan instruktøren indså at fortællingen ikke fungerede og derfor prøvede at grave efter hvad det var han prøvede at udtrykke med den - hvilken følelse eller fornemmelse - så han kunne lave den klarere. Og det tog mange versioner, før det blev til den film vi kender og som i hvert fald på overfladen handler om noget helt andet. :-)