Åh.. Ser dobbelt. Om det er pga træthed, fordi jeg slet ikke har sovet endnu, eller pga sæd i øjet aner jeg ikke. Lidt af begge dele, går jeg ud fra…

"J" skulle køre fra sin optræden klokken 21. Klokken 21.30 skrev han
”Jeg er snart ude af døren. Kys”

Ventede, og drak noget vin. Ventede noget mere, og drak noget mere vin.
Pludselig var klokken 22, og flasken over halv tom. Ups..
I det samme ringede telefonen.
”Så er jeg i kbh igen. Undskyld det blev så sent. Men de havde også betalt mig for at besvare spørgsmål. Det vidste jeg ikke…. Men du er vel rimelig fleksibel, nu hvor du har ferie?”
Og det var jeg jo.
Kort efter holdt han nede på vejen.
Og ved I hvad? Han kom ikke engang op! Al den rengøring, oprydning og tanker bag hele indretningen af min lille lejlighed… Til ingen verdens nytte!
Nå pyt, nu er her rent som på en oprationsstue, og hvis han først skulle have haft rundvisning var vi jo aldrig nået på cafe´.

Facade af coolness gik fint. Faktisk VAR jeg cool, da jeg først sad i bilen. Ikke spor nervøs (Tak til Liebfraumilch) Og snakken gik fint. Han spurgte til min skrivning (30 point!), og var rigtig rigtig sød (OG SEXET!)
Den mand har en eller anden særlig aura af sexet-hed, der bare fylder alt omkring ham. Det´og så hans charme er virkelig ikke til at modstå.
Han var meget mere åben end sidste cafe´møde - og da vi var hjemme hos ham. Men begge de to andre gange har han jo også været gennem træt…

Til min gru (eller glæde?) havde jeg opdaget at det her faktisk var vores 3. date. (Sådan i overført betydning. Er sikker på han ikke rigtig tænker date om nogle af vores møder. Men det gør jeg…)
Hvis ikke man kysser på 3. date er det for sent. 3 dates and out. Fra knister i luften, til venskab.
Havde besluttet mig for at kysses skulle der. Hvis han var lige så god til det, som til at smile så man smelter – kunne det tænkes kys førte til noget mere.

Vi måtte parkere et godt stykke væk fra cafe´en, og da vi gik tilbage mod den frøs jeg umenneskeligt. "J" gnubbede min ryg; ”Jeg kan da ikke lide du sådan går og fryser..”

Da jeg så cafeén tænkte jeg: ”Det her er netop grunden til jeg så godt kan lide ham!”
For det var ikke en fancy cafe´alla Cafe Kethup eller Konrad. Der var ingen Peter Assenfeldt der hang i baren, og ingen lårkorte blondiner - med farvestrålende drinks i hånden – der blinkede med deres falske øjenvipper til Nick og Jay.
Bare en kæmpe kran af en bartender, et poolbord – øl i alverdens afskygninger, nogle retromøbler, samt kitche lyskæder der skreg af en både jul & pornobutik.

"J" så smilende på mig;
”Jeg vil gerne give en øl. Så sæt du dig bare ned i sofaen. Er der noget du ikke kan lide?”
Jeg smilede igen, og rystede på hovedet.
Så tog jeg plads i den brune sofa.
Kort efter tog han plads ved siden af mig. Stillede to store fadøl på bordet, samt små glas med æblejuice-farvet væske i.
”Så skal vi sgu have en wiskey til at varme os på! Skål!”

(Sagde manden WISKEY? Den eneste måde en wiskey kan komme ned i Rikkes mave, er hvis den er blandet med kaffe, en helveds masse puddersukker og flødeskum!)

Han løfter sit glas for at skåle, og jeg har netop skålet med ham – da jeg opdager at der er meget mere i mit glas end i hans.
”STOOOP! Vent lige lidt…”
"J" glor undrende på mig, da jeg hiver glasset ud af hånden på ham, og sætter mit ind i stedet. (Men jeg havde altså allerede en halv flaske hvidvin i maven!)
”Jeg tager den med mindst i…”

Pludselig siger han.
”Må jeg godt spørge om noget? Og jeg håber ikke det så bliver vildt underligt, men… Hvordan er vi nu? Vi gik fra frække sms´er til Hvordan-går-det. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal være sådan ”Heeeeeeej”, eller om jeg skal være mere formel – eller…tja.. altså hvordan er vi? Det er blevet lidt som at sms´e med sin mor….”
(Med sin MOR!? Come on!)

Jeg var bare stille… Skulle lige sluge at mine sms´er blev sammenlignet med hans mors.
”Nu skal du jo sige noget, Rixsen…”
”Ja..Men.. altså – det er jo sådan jeg syntes det skal være! Jeg gider ikke de der dirty sms´er, når der ikke kommer andre end dem…”
”Nå..okay…”

Han fortsætter:

”Har du egentlig fået en kæreste?”
Jeg ser overrasket på ham, og udbryder et højt ”NEJ!”
(Tror du måske så jeg ville sidder her nu, og drikke wiskey med dig?!)
”Hvorfor har du ikke det?”
”Øh.. Fordi at…øhm.. de altså ikke lige frem hænger på træerne.”
(Hvor vil han hen med den her kærestesnak? Kan ikke lide den….For en minimal del af mig kunne gå hen og tro han spurgte fordi han selv har kærestetanker med mig. OG DET HAR HAN IKKE. Må jeg ikke glemme!)

Fik skiftet emne, og mens vi drak fadøl nummer to, ævlede vi løs om Charles Bukowski (Som åbenbart skulle skrive nogle rigtig gode bøger) vild med dans, (Som han har sagt nej tak til at medvirke i to år i træk) David Owe (Som han kender, og som jeg HAVDE nået at svine til inden han sagde det.Heldigvis var han vidst heller ikke den største fan af hans medieliderlighed.), og jeg fortalte om dengang Mette og jeg for sjov prøvede at se om vi kunne få job på maxim bar i Jomfruane gade. (Det kunne vi, og pludselig stod strippere og ejer klar med kontrakt og kuglepen. ARG… Det var jo kun for sjov!)

Vi snakkede om at det kunne være fedt at bo på Strandvejen. At vi begge to havde fødderne plantet solidt nok på jorden til vi ikke ville blive forvandlet til snopper. Men, at ens børn ville blive smittet med gucci feber af at vokse op derude.


Det var maximalt hyggeligt.
Han er sgu skøn. Så dejligt nede på jorden.
Jeg elsker at observere hvordan kropsprog ænder sig, når man er på date og det alt går godt. Fra at have siddet stive ved siden af hinanden i den brune sofa, med blikket rettet mod baren, halv lå vi nu begge med front mod hinanden – konstant øjenkontakt, og benene så tæt på hinanden at det var ganske naturligt at røre ved hinanden mens man snakkede.

Jeg kommer netop tilbage fra et besøg fra det lille hus, da bartenderne medeler at det er sidste udskænking.
"J", der er i gang med at sms´e (Hvem fanden skriver han med klokken 01 en onsdag?) ser op:
”Ej jeg troede de havde åbent til 02. Hvad skal vi så?”

Jeg tænkte; jeg ved godt hvad DU syntes vi skal. Og faktisk syntes jeg vi skal præcis det sammen. Men du kan få lov at fiske lidt først mister. Nu kan DU få lov at være bambie på glat is – og mærke din tunge slå knuder på sig selv, fordi det du forsøger at sige bare er nødt til at lyde rigtigt, når det komme ud af din mund! :-)

R: ”Det ved jeg ikke… Hvad har du lyst til?”
(Ihh, den her bliver sjov at se reaktionen på!)
J:” Øhm.. jeg.. det.. hvad har DU lyst til?”
(Ha! Han falder over ordene.. Yes..Jeg styrer)
R: ”Hahaha! Det der´kan du ikke! Du kan ikke sende sådan en spørgsmål tilbage…”
(Men det var godt forsøgt!)
J: ”Jo.. Det kan jeg da. For.. for.. i aften handler det om Rikke. Ja! I aften er det Rikkes aften. Og derfor skal du bestemme hvad vi skal…
(Han er godt nok snedig! Havde mig klart ved det der´ Rikkes-aften-talk)
R: ”Nå, så det syntes du?… Jamen, du bor jo tæt på…”
(Happy? Jeg sagde det!)
J” Ja! Det gør jeg.. Og jeg har faktisk nogle sjove øl derhjemme vi kunne smage…”
(Og skal vi så sige at jeg tester smagen af din tunge bagefter?)
R: ”Det lyder som en god ide. Du skal i øvrigt også lige nå at gøre det godt igen – at du syntes jeg sms´er som din mor…!”
(Okay, det var ikke lige på DEN måde jeg ville have luftet den med mor-beskeden. Men ud kom den)
J: ”Det er det jeg skal… Skal vi gå, så?”
(Yes baby!)
R: ”Lad os det!”

Og der gik vi. Gennem Københavns gader, arm i arm. Tog mig selv i at ønske han ikke var kendt. For var han ikke det, havde jeg chancen for at få ham helt.
Jeg syntes hans arbejde er spændende, og i starten var det hele bare en skør ide´der langsomt tog form. Til noget mere. Jeg ville have syntes han var lige så fantastisk, hvis han havde været kassemedarbejder i netto.

Vi kom hjem til ham. Er vild med den lejlighed!
(Okay,Sådan en´har en kassemedarbejder i netto nok ikke lige…)
”Her har du jo været før. Jeg henter lige de der øl. For du skal vælge hvilken en vi skal smage. Det er jo Rikkes aften….”
Han hentede øl, vi smagte på dem. Blev enige om at mit valg ikke var så skide godt.
”Du har en dårlig ølsmag” - drillede han. Og da jeg vendte mig mod ham, for at forsvare valget af øl, så…ja- så…. Kyssede han mig!

OH MY GOD!

Fantastisk kys!!!
Han var rå – på den rigtige måde.

Fik mig kyssende ind i soveværelset. Da han havde lagt mig på sengen, fik jeg lampens skær direkte i øjnenen.
Tror han mistolkede min skimmen mod lyset – for han sagde: ”Rikke – vi behøver jo ikke lave noget du ikke har lyst til. Vi behøver ikke have sex…!”
Jeg smilede, og svarede: ”Jo – vi gør! Men kan vi ikke slukke lyset?”

Det er sjovt som man tit går og forestiller sig hvordan personer er i sengen. Især hvis viser sig at være stik modsat af hvad man gik og troede.
Det var "J"! Og kun i den posetive retning!

Kunne skrive sidevis om hvor fantasisk vildt og hæmningsløst det hele var. Hvor levende og tæt det føltes. (Men, det kan man jo ikke uden at få et lille brev fra Lotte-mor.)
Så jeg vil nøjes med at skrive at det var fantastisk.
Begge gange. *Host*
At jeg elskede han sagde mit navn imens – og hvilken dejlig følelse det gav, da han bagefter hviskede ”Det var rigtig dejligt”.

Bagefter gik jeg ind i stuen for at ryge.
Kort efter stod han i døråbningen: ”Er du okay?”
Jeg nikkede smilende. For det var jeg.
”Godt.. jeg blev helt træt nu. Så jeg ligger mig ind. Kan du selv slukke lys og musik? Eller du kommer måske med nu?”
Det gjorde jeg.
Da jeg kommer ind i soveværelset igen, ser jeg en ørering ligge på bordet ved siden af sengen.
Jeg tager mig til den ene øreflip, og mærker at jeg mangler en. Den må være blevt slået løs i kampens hede…
”Nå, der er min ørering…”
”Haha.. Du troede lige det var en andens ik?”
Kunne ikke andet end at smile. Jeg aner jo fortsat ikke hvor mange piger han ser, eller ikke ser.

Han faldt hurtigt i søvn. Jeg kunne ikke sove. Nyt sted og nye lyde. (FUGLEKRIG uden for vinduet!)

Lå og så på ham mens han sov. Havde lyst til at putte mig ind til ham. Men vidste det ikke var det rigtige at gøre.
Mine følelser ville for hurtigt blive rodet ind i noget jeg ville have svært ved at styre. Noget jeg slet ikke ville kunne styre.

Det føltes heller ikke som om han havde lyst til putning eller kærtegn.
Da klokken blev 6, og jeg stadig ikke have sovet – besluttede jeg mig for at tage hjem.
På den måde ville jeg undgå akavet morgen steming, og ”Hvornår mon han vil have jeg skal gå” øjeblik.
Listede ud i gangen og tog tøj på.
Opdagede forsent at den ene sok, vidst ikke var min - men hans. Tog den på alligevel.
(Kunne jo ikke blive ved med at larme rundt i soveværelset vel? Og det er bare en sok! Det er han sgu da nok ligeglad med)

Fandt et stykke papir, og skrev

”Hey J.
Kunne ikke sove, og er taget hjem til seng uden krager/skader der larmer helt vildt.
Men, tak for i går/nat – Fantastisk

Hav en rigtig god fridag

- Rikke”

Huskede pludselig min ørering på bordet. Og ”glemte” med vilje at tage den med mig.
Måske den kan blive en god undskyldning for at tage tilbage.
Hvis ikke – bliver den bare en god undskyldning for at købe nogle nye…..

Var bange for han ikke ville skrive i dag. Men det gjorde han:

”Tak for i går Lexi. Jeg var lidt forvirret i morges. Håber du har en god dag og får skrevet….”

Nu ved jeg ikke hvor jeg står. Faktisk ved jeg ikke noget som helst. Ved ikke om det hele er slut – eller om der kommer mere.
Om det er okay hvis det er slut, og om jeg kan finde ud af at slå følelserne fra hvis det ikke er….