Kære Hr. Rasmussen

Jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg er nok min egen største slavepisker ... det hævder min mor, i hvert fald.

Når man har siddet i depression slør, så længe som jeg har. Set både døden i øjnene, i mere end én forstand, og konfronteret samtlige dæmoner ... For så derefter at komme ud på den anden side ... Oplever forelskelse, der bare kun kunne gå galt, fordi ens drøm om USA, lå lige rundt om hjørnet ...

Min mentale kapabilitet er rykket i tusindfold. Sådan er det, når kontraster er så store, som de nu er engang.

Jeg prøver at få styr på det hele, men jeg sidder med en følelse af afmagt ... Og jeg er for meget en kontrolfreak, når det handler om mig selv.

Jeg skal bare lære at læne mig tilbage, og bare nyde det.
Men det går imod mine instinkter.

Man har vel altid noget at arbejde med.